It's a Secret

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 maj 2013
  • Opdateret: 24 jun. 2013
  • Status: Igang
Efter veninden Laura er forsvundet, har den 16 årige Cara, kommet ud i et miljø sm ikke er godt for hende, med hvad sker der når nogle uventede ting sker? Hvad sker der når Cara's forsvundne veninde dukker op igen? Når nogle fejltagelser bliver lavet, og nogle uventede følelser sniger sig ind? Når nogle uventede personer dukker op, med nogle hemmeligheder som overrasker dem alle? Når de personer man tror man kender, er virkelig det de udgiver sig for at være?

6Likes
8Kommentarer
515Visninger
AA

5. ◊

Jeg tog fat om glasset, og bundede det i en slurk.

Det hele virkede sløret, og jeg rejste mig op fra gulvet, med et grin.

Det var lang tid siden jeg havde haft det så sjovt.

Jeg lod mit blik vandre rundt på alle de mange mennesker rundt i rummet, en stank af alkohol og sved fyldte min næse.

Jeg havde en underlig trang lyst til mere alkohol, og derfor maste jeg mig i gennem de mange mennesker.

Jeg havde glemt det hele, alt min sorg var væk. Det eneste jeg tænkte på var at have mere ned. Med et fnis kom jeg op til disken. "En til drinke, takke," sagde jeg, og grinede ovre mit eget rim. Jeg kom til at støtte til mit ene ben, så jeg var ved at miste balancen, "hvad skal der i, i din drinke?" spurgte bartenderen, som tydeligt lavede grin med mig.

Jeg mærkede en smag af opkast bane sig op gennem min hals, og uden svar til bartenderen, fløj jeg gennem de mange mennesker, og udenfor. Jeg kunne ikke holde det inde mere, og det hele røg ud over mig selv.

Jeg faldt ned på jorden, og kunne ikke lade vær med at fnise. Jeg manglede alt, og det hele var ved at blive mørkt. "Hvor er solene?" spurgte jeg og grinede igen. 

Jeg elskede at være fuld, man glemte alt og alle omkring. 

Det hele blev mørkt, og det sidste jeg hørte var nogle skridt tæt på mig, og nogle velkendte næsten sorte øjne, som stirrede inde i mine, inden det hele blev mørkt. 

______________________________________________________________________________________________________________

Det her kan man nok hellere ikke kalde for et kapitel, men det er bare sådan et slags kapitel, som var nødvendig, men jeg kunne ikke gøre så det blev længere, og hvis i ikke kan huske det, så var det de øjne hun så udenfor an hendes vindue. Der kommer mere senere, xoxo

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...