It's a Secret

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 maj 2013
  • Opdateret: 24 jun. 2013
  • Status: Igang
Efter veninden Laura er forsvundet, har den 16 årige Cara, kommet ud i et miljø sm ikke er godt for hende, med hvad sker der når nogle uventede ting sker? Hvad sker der når Cara's forsvundne veninde dukker op igen? Når nogle fejltagelser bliver lavet, og nogle uventede følelser sniger sig ind? Når nogle uventede personer dukker op, med nogle hemmeligheder som overrasker dem alle? Når de personer man tror man kender, er virkelig det de udgiver sig for at være?

6Likes
8Kommentarer
473Visninger
AA

4. Ikke et rigtigt kapitel.

 

IKKE ET RIGTIGT KAPITEL!

 

Da hun sagde ordet, død, føltes det hele underligt. Mine ben føltes underligt tunge, og jeg prøvede at få min vejrtrækning på det normale niveau igen. Jeg rystede langsomt på hovedet, og så skiftevis på min mor og Nick, og da mit blik ramte Nick, så jeg at han også så, eller nærmere, han stirrede på mig, og hans blik kørte langtrukkent ned af min krop. 

Han tog ikke en mine, og mens jeg var i gang med at studere hans ansigt, afbrød min mor mig, "skat, det er jeg ked af.." begyndte hun, og det var der det langsomt gik op for mig, jeg lukkede alle lyde ude, og så kun at min mors mund bevægede sig, inden jeg lukkede min inde i mig selv. 

Er jeg den der er død.. "død.."

Mit blik gik langsomt væk fra min mor, og hen til Nick, der var noget uforklarligt over ham, den måde han bare dukkede op. Den måde han kigger på mig, og det var der det gik op for mig at jeg stod og græd, da jeg mærkede noget kildende ned af mine kinder.

Jeg rystede forvirret på hovedet, og løb ud af huset, uden sko og det hele. 

Jeg nåede græsset, og inden jeg kunne nå at tage mig sammen, røg alt det jeg har holdt inde ud. Jeg mærkede mine ben ryste, og jeg faldt ned på mine knæ.

Tårene var ikke til at stoppe. Jeg følte mig så hjælpeløs, så svag. 

"Nej," mumlede jeg og tog hårdt fat om græsset, "Nej!" skreg jeg hæst, og så rundt. Det var ved at være mørkt. 

Jeg skreg og skreg, og jeg kunne ikke finde ord for mine følelser. Jeg hev græsset hårdt op, og så det smuldrer mellem mine fingre. Jeg kunne havde reddet hende, hvis jeg ikke var gået, ville hun være her lige nu. 

En masse følelser gik i gennem mig, og jeg hev mig hårdt i håret. 

Jeg lagde mig fortvivlet ned på det kolde græs, og mærkede det mod min hud. Det kildede. Jeg havde en forfærdelig lyst til at drikke, drikke det hele væk, alt smerten der ikke ville gå væk. Det havde som reelt virkede det andre gange, men jeg følte mig så svag, et ansigt dukkede op, og en masse bange anelser gik i gennem mig. 

Men da ansigtet kom tættere på, så jeg det velkendte ansigt. "Kom," sagde han, og tog mig op, jeg kæmpede i mod, men til sidst indså jeg at det ikke nyttede noget, så jeg lod den varme hud røre min. 

Han bar mig ind i sengen, og da han lagde mig forsigtigt ned, og hans grønne øjne så ind i mine, han smilede et forsigtigt smil, og kyssede mig på panden. 

"Godnat," mumlede han, og slukkede lyset og efter lidt tid, hørte jeg døren stille blive lukket ud. 

Efter Laura's død, er mit maridt forsvundet, og min nat, var til gengæld fyldt med en drøm om en dreng. En dreng med grønne øjne, og sødt smil. 

___________________________________________________________________________

Håber i nødt det og tak fordi i gad og bruge tid på det og læse det, og det er ikke et kapitel, der kommer mere senere, kisses <3

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...