Read All About It - 1D Movellas

At være prinsesse, er ikke lige det bedste der findes i verden. Mange ville sikkert gerne sætte sig i May Angelina Friss' synsvinkel. Men May, ville gerne være en helt normal pige, det er derfor hun opføre sig som en normal pige. Men hun er ikke den artige, søde, dejlige og lyttende pige, faktisk det stik modsatte, hun fester hele tiden, hun kommer sent hjem, hun flygter ud fra huset, hun går i alt for visende tøj. Hun er ikke rigtig elsket mere, og hun ville ikke være den næste arver, men da hun er enebarn, og hendes far ikke kan få flere børn, er hun næsten tvunget til det. Men da det bliver for meget for hende, stikker hun af. Men hvad gør hun, da hun ender i London, og ikke ved hvad hun skal? Hun tager på diskotek, og finder en random fyr, som hun tager med hjem, men hvad gør hun så, når hun finder ud af at han er verdens kendt? Find ud af det i denne movellas! OBS. Dette er sådan rigtig min første movellas, så vis hensyn, hvis jeg nu lukker den. Regner ikke med at skrive hver dag.

17Likes
12Kommentarer
755Visninger
AA

4. Ophelia O’Conner?!?

Kapitel 3.

Jeg vågnede med en forfærdelig hovedpine, som knivstik, lige i hovedet. Jeg turde næsten ikke bevæge mig, fordi jeg var bange for smerten, der ville komme. Jeg prøvede at kigge lidt rundt, det var så lyst, at det skar i øjnene på en. Jeg kendte ikke rummet, slet ikke, jeg kan heller ikke rigtig huske noget fra i går. EN ting jeg kan huske, jeg festede ikke. Så hovedpinen måtte være kommet af en anden årsag.

Jeg tog mig sammen, og bevægede lidt på mig, jeg stødte med albuen, så jeg kunne komme op, og sidde ordentlig. En af årsagerne til jeg nok fik hovedpine, var nok solens stråler, der stod direkte ind på mit hoved. Jeg kiggede til min venstre side, og fik nok det sygeste chok.

Der lå han, stille som en sten, jeg kunne tydeligt se han ikke havde noget tøj på, men det var ikke såååh, tydeligt, han havde et lagen over sig, eller over underlivet. Jeg havde også et lagen over mig, men jeg turde slet ikke kigge under, det ville bare gøre mig mere bange, og få min teori opklaret:

 Jeg havde været i seng med Zayn! 

”Du er vågen, ” kom det sukkende fra min venstre side af, jeg kiggede der hen, og så at Zayn havde åbnet øjnene. ”Nurh, er du ked af det? ” svarede jeg flabet igen, han rullede med øjnene, og rejste sig op, det var vist ikke gået op for ham, hvad vi havde lavet. Lagnet røg til jorden, og han stod sprit nøgen. Jeg var virkelig ved at dø af grin.

”Du ved godt du er, nøgen, ikke?” Svarede jeg, og udløste en lille latter. Han kiggede ned, og kiggede chokeret på hans krop. Han tog med lynets hast lagnet op, og dækkede hans krop, han kiggede på mig, med skam i øjnene. ”Hvorfor..?” var det eneste han kunne sige, inden han valgte at gå, hen mod en eller anden dør, som nok førte ud på toilettet.

Jeg valgte selv at finde mit tøj, og gøre mig klar til at skride, men som minutterne, sekunderne gik, fik jeg et andet indtryk af i går, jeg festede faktisk, jeg drak mig pisse fuld, gik i seng med Zayn, for at få min lyst væk. Jeg følte mig flov, men over hvad, det vidste jeg ikke helt. At Zayn fik lov til at få mig, eller at jeg ikke kunne styre min lyst, at jeg bare tog Zayn. Hvorfor ikke Harry, eller lille uskyldige Niall. Hvorfor skal alting gå ud over mig.

Jeg havde fået præsenteret at få tøj på. Men om det sag ordentlig, eller om der manglede noget, det var jeg faktisk ret ligeglad med, jeg følte mig, skuffet, skuffet over mig selv. At gå i seng med Zayn.. Ja, hvad skal jeg sige. Det er ikke sådan noget jeg plejer at gøre, jeg plejer ikke at gå i seng, med en jeg ’hader’, men som sagt, jeg kan ikke hade, en person, uden af kende ham, eller hende.

”Hvad tænker du på, tænker du på, at få din fede røv ud af min seng, og skride væk fra min lejlighed, eller tænker du over, at stjæle et eller andet!?”, kom det spydigt fra døren, til toilettet, som jeg nok ikke havde hørt gå op, ”Jeg tænker over hvordan jeg skal komme rundt, jeg kender jo intet!”, svarede jeg.. Pænt igen, okay, jeg måtte være syg, jeg plejer IKKE at være høflig.

”Jeg tror jeg smutter, tumpe!”, svarede jeg, og rejste mig fra sengen, og gik med langsomme skridt hen til døren, nok i håb om, at han ville sige: ”Nej vent, bliv her, lad mig forgude dig, min prinsesse!”, men ingenting skete, og hvorfra, vidste han så nok også jeg var prinsesse, han ønskede mig nok bare død, eller noget andet. Men hvad skulle jeg regne med.

Jeg gik hen og tog i håndtaget, åbnede døren, og gik ud i gangen, en fremmed gang, hvor jeg ikke vidste hvor jeg skulle gå hen, jeg prøvede at tag lykken, og gå ned mod en eller anden, gang, men der var ikke rigtig andet, end en masse døre, på begge sider, og en dør for enden, jeg valgte at gå ind af en ad dørene, og fortrød hurtig, jeg lukkede hurtig døren i igen, og satte i løb, hen af gangen.

Jeg fandt et der mindede, om en stue, om en stue, har altid en udgang, jeg kiggede rundt, og satte mig irriteret ned på gulvet. Det syn jeg så før, det sad stadigvæk i mig, det var ikke et behageligt syn, slet ikke, jeg kunne høre nogle fod skridt, komme derfra hvor jeg lige kom fra,  en skikkelse kom til syne, ved stuen. Jeg turde slet ikke kigge, jeg følte mig flov.

”Hvad fanden bilder du dig ind, bare at brase ind!”, hvæsede han, og kiggede vredt på mig, man kunne tydeligt se vreden i hans øjne, og jeg vidste godt, det ikke var pænt bare at brase ind.

”Undskyld, Zayn, jeg ledte efter udgangen!”, sagde jeg, og det passede faktisk, jeg gik jo ikke bare ind med vilje, jeg vidste jo heller ikke at han var i bad, ”Nej, men så kunne man i det mindste banke på!”, hvæsede han, mens han kiggede vredt på mig. Han kom tættere, og tættere på mig. ”Jeg.. Undskyld!”, sagde jeg, mens jeg vendte mig om, og gik.

                                            ***

Jeg havde fundet vej ned til byen, igen. Hvordan, der ved jeg ikke præcis, men jeg var væk fra Zayn, og det var jeg virkelig glad for, han var ikke spor sød. Nu lyder jeg pattebarns agtig, men det passer squ. Jeg ved ikke præcis hvor jeg er, men det ligner storbyen. Men det kan jeg også være ligeglad med. Jeg er glad for, at jeg kan flytte hjemmefra, men hvis jeg spurgte min far, så ville svaret være NEJ! NEJ! og atter NEJ!

Jeg må ingenting, men hvad kan jeg gøre ved det, men nu kan jeg jo gøre hvad jeg ville, jeg kunne finde en ejendomsmægler, og købe en lejlighed. Ja, det tror jeg squ jeg gør. Det ville blive totalt fedt, ikke at bo i Amerika, og være den næste arver, jeg kunne jo skifte navn, farve hår, og være en helt anden, mere snobbet. Jaaah, det gør jeg squ, det ville være totalt fedt!!

Men, så måtte jeg jo starte med at skifte navn, fordi når man skal købe en lejlighed, så må man jo oplyse sit fulde navn, og hvis jeg siger: ”Hej, jeg hedder Amalya Angelina Friss, og jeg er prinsesse, for Amerika!”, det lyder simpelthen så dumt, jeg bliver sikkert sendt hjem til Amerika, min far har sikkert allerede lavet en masse annoncer med; ”Forsvundet prinsesse, søges, dusør på 1 million!”, jeg er sikkert efterlys over hele kloden, tænk på alle de mennesker der ville få glæde af de penge.

Jeg smågrinte, mens jeg gik, nu skulle jeg bare finde et sted, hvor jeg kunne skifte navn, jeg ved ikke hvor, jeg kunne også bare lyve for alle, og sige et eller andet flask navn. Ophelia O’Conner, det lyder da meget godt. Ja det gør jeg.

 _______________________________________________________________________________

Det var så tredje kapitel, jeg ved godt det ikke er så langt, men jeg har lige været på Bornholm, med min klasse, og jeg havde faktisk ’glemt’ denne movella, men nu har jeg lige skrevet et hurtigt kapitel, undskyld stavefejl, men har ikke lige tid til at rette den igennem.

Jeg ved det er et dumt kapitel, og det med at skifte navn, også dumt, men. Jeg var næsten løbet tør for ideer. Så jeg smed lige noget ind. Men jeg håber i nød kapitlet, og jeg regner med at jeg ville skrive noget mere, og bedre i næste kapitel

Kys og kram, Ghita

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...