Read All About It - 1D Movellas

At være prinsesse, er ikke lige det bedste der findes i verden. Mange ville sikkert gerne sætte sig i May Angelina Friss' synsvinkel. Men May, ville gerne være en helt normal pige, det er derfor hun opføre sig som en normal pige. Men hun er ikke den artige, søde, dejlige og lyttende pige, faktisk det stik modsatte, hun fester hele tiden, hun kommer sent hjem, hun flygter ud fra huset, hun går i alt for visende tøj. Hun er ikke rigtig elsket mere, og hun ville ikke være den næste arver, men da hun er enebarn, og hendes far ikke kan få flere børn, er hun næsten tvunget til det. Men da det bliver for meget for hende, stikker hun af. Men hvad gør hun, da hun ender i London, og ikke ved hvad hun skal? Hun tager på diskotek, og finder en random fyr, som hun tager med hjem, men hvad gør hun så, når hun finder ud af at han er verdens kendt? Find ud af det i denne movellas! OBS. Dette er sådan rigtig min første movellas, så vis hensyn, hvis jeg nu lukker den. Regner ikke med at skrive hver dag.

17Likes
12Kommentarer
729Visninger
AA

2. Flugten

Her sad jeg så, igen. Til en af min fars, dumme møder, hvorfor skal jeg overhovedet med til dem. Jeg sad lidt i mine egner tanker, og sad i smug, med min mobil, de fjolser lagde heller ikke mærke til noget. Jeg kiggede svagt op, og så at de var i gang med noget borger halløj, på en eller anden slags tavle. Jeg kiggede ned på min mobil, da den vibrerede lidt.

”Amalya Angelina Friss, hører du overhovedet hvad vi siger?”, sagde min far hårdt, jeg sendt ham dræberblikket ”DU. SKAL. IKKE. KALDE. MIG. AMALYA!”, hvæsede jeg og rejste mig brat op fra stolen, og stirrede olmt på ham. Efter jeg havde sendt ham dræberblikket, igen, tog jeg min taske, nøgler og mobil, og traskede hen af gulvet.

”Amalya, vent nu,!” Råbte min far, efter mig, men jeg vendte mig bare om, og gav ham fingeren, og tog så fat i håndtaget, åbnede døren med alle mine kræfter, og smækkede den i. Jeg gik hen af den lange gang, som førte hen til en elevator, jeg gik hen til den, og trykkede løs på den der knap, der får elevatoren op. Jeg blev lidt irriteret, da den slet ikke kom, jeg kiggede lidt på elevatoren, og så på et skilt der hang på den. ’Elevatorene dur ikke i øjeblikket, tag venligst trapperne, //Personalet’, de kan rende mig. Jeg gik og ledte efter trapperne, da jeg endelig så dem, jeg gik med hastige skridt ned af dem.

Efter at have gået ned af de mange trapper, - Det skal lige siges, det er et kæmpe højhus, og vi var i toppen. Endelig kom jeg til udgangen, og gik så hurtig jeg kunne ud af dem. Jeg kiggede lidt rundt, da jeg pludselig så en masse blitze. Jeg kiggede lidt rundt, og lagde mærke til at det var pressen, jeg rullede med øjnene, og prøvede at se om der var en udvej, men så uheldig som jeg nu er, så var der ingen. Så måtte jeg vel mase mig igennem mængden af mennesker, mennesker og atter mennesker.

Jeg var endelig nået et godt stykke væk, og lagde så først mærke til at jeg var langt ude fra byen, da jeg ikke længere kunne høre den travle trafik. Jeg gik og kiggede rundt, for at få et indblik i hvor jeg var. Da der kørte en gul taxi forbi, jeg viftede med hånden, og så kom heldet vel til mig, da den stoppede. Jeg sukkede lettet, og steg ind på passagersædet, jeg kiggede op i bakspejlet, og lagde mærke til at der var nogle klamme grå øjne, der stirrede på mig. ”Hvad fanden glor du på, stoder!”, hvæsede jeg, da jeg så glemte at jeg ikke havde givet min adresse.

                                                                         ***

Endelig, stod jeg udenfor vores port, til vore palæ, jeg tastede koden ind, og hørte porten gav en lyd fra sig, og den derefter åbnede, jeg sukkede lettet, og gik ind af porten, alt lignede sig selv, fra da vi tog af sted. Jeg lod min hånd ryge ned i min håndtaske. Og ledte efter nøglerne, mens jeg gik op til døren.  Jeg nåede døren, og havde stadigvæk ikke fundet nøglerne, jeg sukkede, og kiggede så ned i tasken, jeg lagde først mærke til nu, at jeg havde ledt i det forkerte rum, jeg kiggede ned i det rum, hvor nøglerne heldigvis var. Jeg sukkede lettet, og lod så nøglen ramme hullet. Og drejede den rundt, så døren åbnede sig. Jeg gik ind i den store gang, og smed min jakke, og taske og gik ind i stuen. Huset var meget normalt, det lignede andres huse, indenfor. Jeg beholdte mine sko på, og gik ind stuen, og smed mig i sofaen, med fødderne på bordet, jeg havde ellers fået af vide, at jeg ikke måtte have fødderne på bordet, men hvem hører efter, hvad sine forældre siger, i hvert fald ikke mig. Jeg roede i min lomme, og fandt min mobil, jeg kiggede på mobilen, så at jeg havde 13 ubesvarede opkald, fra min far, og 9 sms’er, jeg slettede sms’erne, med det samme, og gik ovenpå, og fandt en kuffert, jeg gik hen til mit kæmpe klædeskab. Jeg tog en masse tøj ud, Jeans, bluser, kjoler, undertøj. Det man skal bruge. Jeg gik og ledte efter en smøg, men uden held. Jeg gik hen og tog en af mine store tasker, og gik ud på badeværelset, det høre sammen med mit kæmpe værelse, som jeg er glad for, så tog jeg min tandbørste, tandpasta, sæbe, bind, i det hele taget det man bruger.

                                           
                                                                       ***

Nu stod jeg her i lufthavnen, og ventede på mit fly ville komme, og flyve mig til London, jeg vidste ikke rigtig hvad jeg skal der, men det er bare rigtig lang væk, herfra. Det var gået godt med at komme her hen, uden at blive genkendt af for mange. Nu sad jeg på en lille cafe, og drak noget chokolade. Jeg kunne høre at der var en mand, der sagde at flyet til London ville komme om mindre end 20 minutter, så jeg betale for chokoladen, og gik hen til der hvor man skal tjekke sig ind. Jeg viste mit ID Kort. Og gik så ind. Jeg sad nu i flyet, og ventede på vi ville lette, og så uheldig som jeg nu er, sad jeg ved siden af en nørd. Og jeg mener virkelig en nørd, han sad og læste i en eller anden fakta bog. Hvis man så bort fra.. Alt, så ville han da være meget pæn.

”I Bedes om at spænde jer, da vi letter om få minutter!”

Jeg gjorde som damen sagde, ikke for at være høflig, men hvis jeg skal dø, skal det ikke være i en fly ulykke, så heller alderdom. Jeg kunne mærke nørdens blik på mig, og drejede hovedet, så jeg kiggede på ham.

”OMG! Er du ikke, Amalya Angelina Friss!”, sagde han, og lød som om han fangirlede, jeg gloede bare olmt på ham, men nikkede svagt. Han så ud til at hyperventilere, han rakte bogen frem, samt en kuglepind, og nu lagde jeg mærke til at sad og læste om de kongelige, endnu mere nørdet. Jeg tog i mod kuglepinden og lavede min autograf, tænk nogen gider have en masse krudsemaduller på et papir, og sige ’det er der en kendt der har skrevet’. Men, endnu engang, jeg er da heller ikke så kendt, jeg er kun prinsesse over hele America, okay, måske er jeg lidt, meget, kendt.

Nu havde jeg siddet i flyet i godt og vel, 5 minutter, okay, jeg har, ingen stedsans. ”I bedes nu om at spænde jeres seler, da vi lander om få sekunder!”, sagde damen, hov, denne gang var det en mand.

Jeg gjorde som jeg havde fået besked på, igen fordi jeg ikke ville dø, i en fly ulykke, jeg sad lidt og pillede ved mine negle, da jeg kunne mærke vi landede, jeg kunne mærke min mobil vibrerede, og tog den bare, uden at se, hvem der havde skrevet.

”Det’ May?” – ”AMALYA! Hvor er du!?”, jeg sukkede ”Far, jeg gider ikke snakke!”, sagde jeg helt roligt, uden af råbe, ”Amalya, er du ude og flyve!?”- ”Hvad rager det dig?” Hvæsede jeg, nu kunne jeg ikke holde vreden inde mere. ”Kan du så se at komme hjem, Amalya!” Hvæsede han, jeg rullede øjnene ”Lad vær med at kalde mig Amalya!” sagde jeg helt afslappet. ”Hvad skal jeg så kalde dig?” Spurgte han, jeg rullede med øjnene. ”Ses far!” Sagde jeg, og lagde på, før han kunne svarer.

__________________________________________________________________________

Det var så første kapitel, jeg ved godt der er gået rigtig lang tid, og jeg har lovet at skrive, en bestemt dag, men jeg vidste ikke rigtig hvad jeg skulle skrive, så nu er kapitlet udkommet, og jeg håber i kan lide den. ((-:

//Knus Ghita

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...