Bag tremmer

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 maj 2013
  • Opdateret: 5 maj 2013
  • Status: Igang
En kriminalbetjent ved navn McJ, skal opklare en sag der omhandler en seriemorder. Da hans rygte er forfærdeligt og hans liv ikke har meget at byde på, er han nødt til at gennemføre denne sag, men med hans dovne kollegaer og et brud på vej, er det svært. Hvad støder han mon på?

0Likes
0Kommentarer
299Visninger
AA

3. 3. Tv & kvinden.

Selvom kriminalbetjenten McJ undersøgte flere huse, fandt han ingenting. Men da Microl L. undersøgte de samme huse, fandt han flere spor. Hvad laver McJ, siden han er helt væk på den måde?”

 

Selvfølgelig var det som regnet med. Typisk at den slags skulle ende i tvet. Hvis bare jeg kunne komme ind og tæske dem. Få den chance. De burde holde kæft. Det er deres skyld, det går så skidt for mig. Deres skyld!

 

Men der gik længere tid. For jeg orkede ikke noget, og uanset hvad jeg studerede, endte det med, at jeg ingenting fandt. Jeg havde kun en uge tilbage. Jeg havde ingen chance for at finde noget på så kort tid. Det var egentligt underligt at Microl kunne finde noget, når jeg ikke kunne. Eller også var Locni forfærdelig til at tjekke kældrene. Det kunne såvel være en mulighed. Han virkede i det hele taget ikke særlig intelligent eller professionel. Hvordan helvede, han havde fået dette job. Men jeg havde ingen grund til at bebrejde ham. Det var også ret meget min egen skyld. Jeg var forfærdelig til at gennemsøge steder. Har sjældent åbnet øjnene nok, til at opdage noget specifikt. Underligt, at jeg ikke er blevet fyret for længst. Jeg har haft mine gode tider her på jobbet. Hvis jeg ikke skal finde LC morderen, skal Microl heller ikke. Så kunne jeg ligeså godt lægge mig til at dø. Det er forfærdeligt.

 

En typisk dag, hvor man sidder og roder ved sine ting, på sit kontor. Man sidder og lader som om, at man har i gang i en masse, og man er nået længere end andre kollegaer i sagen. Jeg er virkelig dårlig til at lade som om, men alligevel tog jeg chancen. Tåbeligt.

 

Tetina kom gående ind på mit kontor, uden at banke på. Det gjorde mig intet, det var trods alt hende. Har jeg nævnt, at hun er en utrolig køn kvinde? Det er lige hvad hun er. Hun kom hen og lagde hænderne på mit skrivebord, imens hendes stygge blik endnu engang gennemborede mit sind. ”Er der noget galt?” spurgte jeg. Det lignede, at der var noget galt, men jeg tog sikkert fejl. ”Nej” svarede hun. Ret enkelt. Hun stod bare og stirrede. Jeg glemte helt, at jeg skulle lade som om, at jeg sad og lavede noget vigtigt. ”Du har ikke fundet noget overhovedet, vel?”. Jeg undrede mig en smule over hendes spørgsmål. Jeg burde ikke fortælle hende noget. Det var ikke hendes problem, men.. ”Nej, det har jeg ikke..” svarede jeg hende. Jeg ville sikkert ende med at fortryde, at jeg havde sagt det, men jeg tog chancen. ”Det er derfor, jeg er kommet for at fyre dig”. Længe tavshed, samt hendes gennemborende blik. ”Undskyld mig?”. ”Ud, af mit kontor”, kommanderede hun. Jeg rejste mig fra kontorstolen og gik hen ved siden af hende, ”er jeg fyret?”. ”Hvad sagde jeg lige? Tiltal mig ma'am, tak. Og nu må du gerne forlade bygningen”

 

Uden at forære hende endnu et svar, gik jeg ud af mit gamle kontor. Det kunne ikke passe, at jeg var fyret. Hvorfor var jeg det? Der var ingen grund til at flippe udover det. Jeg tog hjem, da jeg ikke havde noget at lave i den bygning længere. Jeg havde endt mit eget job. De kunne få lov til at opklare sagen selv. Jeg tog noget forloren skildpadde, efter det havde fået lidt tid og varme i mikroovnen. Det var tamt. Jeg sad og spiste det, bart. Selvom jeg ikke havde røget meget længe, følte jeg, at jeg lige burde, så det var hvad jeg gjorde. Røg, imens jeg sad og stirrede på den firkantede boks, der viste billeder og gav lyde fra sig - også kendt som tv'et.

 

Nu har de givet lyd fra sig og de vælger at slutte sagen, såvidst i al hemmelighed. Hvad gør vi nu?”

 

”Morderen bliver aldrig fundet, hvis de opgiver så let” Sagde jeg til mig selv. ”Lad dem om det” Det var tidligere end forventet - det at jeg blev fyret. Jeg var god til mit job. Jeg havde haft det i mange år og så bliver jeg fyret? Underlige sager, om jeg må be. Måske var det fordi jeg havde det skidt. Jeg får sikkert lov til at komme tilbage. Og hvis ikke, er de klart en omgang idioter. Jeg er bedre end alle dem, jeg burde ikke blive fyret, jeg burde blive forfremmet. Min telefon ringede, imens jeg sad der og brokkede mig - og eftersom jeg ikke havde meget andet at tage mig af, besvarede jeg opkaldet.

 

”McJ her”

Jeg er ikke ked af, at du har mistet dit job. Resten af befolkningen er for dumme, til at finde mig, så det er en udmærket mulighed for mig”

”Jeg har ikke sagen mere, så jeg vil egentligt ikke snakke med dig”

Hvorfor siger du ikke til pressen, at du har snakket med mig? Haft samtaler med mig”

”Så de glemmer resten, mener du”

Hvis du har lyst til at se sådan på det”

 

Inden jeg nåede at svare, bankede det på min dør - mystisk, med genlyd fra mobilen. Jeg rejste mig op og smugkiggede ud af vinduerne. Uden at åbne min dør. Stod morderen ude foran min dør, eller gik han i tilfældet forbi?

 

”Du burde bare overgive dig” Jeg stod og lurede ud af alle vinduerne, imens jeg talte, ret lavt.

Og få blive spærret inde til livstid? Ved du hvor mange år det er?”

”Nu ved jeg da, at du er sund og rask”

Du skal ikke lave sjov med mig. De får mig aldrig. De er tabere, der tror de kan finde ud af deres lortede job”

”Hvorfor ringer du til mig?”

Hvem ringer ikke, til en gammel ven”

 

Derefter lagde han på. Jeg burde egentligt tage sagen i mine egne hænder, men det kunne bringe mig endnu mere ulykke, end jeg havde i forvejen.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...