Bag tremmer

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 maj 2013
  • Opdateret: 5 maj 2013
  • Status: Igang
En kriminalbetjent ved navn McJ, skal opklare en sag der omhandler en seriemorder. Da hans rygte er forfærdeligt og hans liv ikke har meget at byde på, er han nødt til at gennemføre denne sag, men med hans dovne kollegaer og et brud på vej, er det svært. Hvad støder han mon på?

0Likes
0Kommentarer
324Visninger
AA

2. 2. Opkaldet & adresserne.

For første gang, var jeg som den eneste, blevet kontaktet af morderen. Eftersom jeg ikke havde en bror, kunne det ikke være .. et normalt menneske. Måske en med lidt sindsforvirring, som vores LC morder. Seriemorder, faktisk. Jeg sad på min yndlingscafe. Opkaldet var desværre fra hemmeligt nummer, så jeg havde ingen chance for at finde ud af, hvor opkaldet kom fra. Jeg sad der og gned mig i ansigtet. Jeg var træt og forfulgt af tanken, hvor jeg stod uden job. Men måske var jeg tættere på morderen end forventet. Og den person Locni snakkede om, mon det var morderen? I såfald, forfølger han mig så? Jeg anede ikke, hvad jeg skulle tro. Jeg var så fandens forvirret. Endnu engang blev jeg ringet om, og jeg tog den i hast, uden at tænke på at optage det.

 

McJ

Hej, du er fantastisk!”

”Undskyld mig?”

Mig, den nye pige.. på jobbet. Du har vel set mig?”

”Ja, jeg har bestemt set dig. Hvem har ikke det. Hvad er der galt?”

Jeg vil bare sige, at jeg er så glad, for at være her. Det er ret nyt for mig, men jeg holder meget af det. Det er virkelig hyggeligt”

”Det er hyggeligt at have dig her, Ma'am”

Kald mig endelig Tetina”

 

Man kunne høre smilet i hendes stemme. Som om hun var glad, hyggede sig. Det var jo meget godt, hm. Og den der optagelse var der alligevel ikke brug for. Det var jo ikke morderen. Bare 'den nye pige' også kaldt Tetina. Tetina .. Tetina. Tetina er et smukt navn. Jeg kunne ikke lade være med at sige det for mig selv hele tiden.

 

”Hyg dig, Tetina”

I lige måde, Sir”

 

Jeg lagde derefter på. Underligt hun ringede, for at sige det. Besynderligt. Men meget godt, man skaber god sindsro. Og bedre sammenhold. Jeg tror egentligt bare, jeg vrøvler lige nu. Jeg lagde min mobil fra mig og sad i stedet med min pistol. Den var ikke ladt, jeg sad bare og kiggede på den. Tænkte på ting. Hvis jeg havde chancen, ville jeg dræbe den mand. Eller, det troede jeg. Hvis først jeg stod i situationen, ville jeg sikkert se anderledes på det. Jeg ved det egentligt ikke. Fængslet er nok værre, end at dræbe ham, så jeg ville nok hellere have ham i fængsel. Han skulle smage noget af sin egen medicin, hvis man kan sige det sådan. Bare en lettere slags. Fængslet var dog ingenting, i forhold til hvad han gjorde, ved sine stakkels ofre.

 

Jeg kiggede ned i min kop kaffe. Den så så dystre og trist ud. Hvorfor er kaffe sort? Det er jo så uhyggeligt. Den sædvanlige mand satte sig ved siden af mig. Han kiggede på mig, men derefter væk igen. Vi plejer at have nogle gode samtaler, men han kan vidst se, at mit humør ikke er det bedste lige nu. Han er en god fyr, det er han. Jeg tog en tår af min såkaldte triste og uhyggelige kaffe. Den smagte dejligt, den piftede automatisk mit humør en smule op. Det gjorde cafeen i det hele taget. Her var magisk. Det mest magiske sted på hele planeten. Det var ikke i bøger, men det var lige her! på cafeen. Selvom dette fortryllede sted piftede mit humør en smule op, kunne jeg stadig ikke lade være med at tænke på det tidligere opkald. Det var skræmmende at tænke på. Og det var åndssvagt af mig, at falde på den der, med ”bror”. Jeg følte mig en smule dum. Men han lød meget ung i telefonen. Det gik op for mig, at han sikkert var meget yngre end regnet med.

 

Jeg mødte op på arbejdet derefter. En normal, travl arbejdsdag. Mit kontor var rart, lille, fin udsigt. Dejlig kontorstol, man ligefrem kan falde i søvn i. Jeg havde rigeligt. Det var endnu et skønt sted i mit liv. Men eftersom at jeg ikke kan opklare sagen, ender jeg nok uden job. Locni kom gående ind. ”Vi har fået nogle adresser vi skal tjekke ud” sagde han og smed en mappe på mit skrivebord, hvori alle adresserne stod. ”Hvem har sagt det?” spurgte jeg. ”Overhovederne, de ved du har brug for hjælp” Jeg havde kort trang til et raserianfald. Det var så åndssvagt, på så mange måder. Jeg kunne skam godt klare mig selv. Eller. Sagen skal være løst inden tre uger. Og jeg har ikke noget. Jeg kiggede adresserne igennem. ”Så lad os kigge”

 

Da vi stod foran den første adresse, var der ikke noget i miles omkreds, pånær et øde hus. Hvor han overhovederne dog ført os hen. ”Det er sådan et sted en seriemorder ville være!” Jeg rynkede endnu engang pande af Locni. ”Hvordan ved du det?” Han løftede på skulderne, da jeg spurgte. ”Dystret. Intet menneske ville komme her. Det er da logik” svarede han så. Jeg bed mig sukkende i underlæben og gik ind i bygningen. Da først vi kom ind, kunne vi godt se, at der havde været en her for nylig. ”Kig i kælderen”, sagde jeg til Locni. ”Mig?” spurgte han. ”Nej, musene”. Jeg kiggede irriteret på ham, indtil han gik ned i kælderen, hvorefter jeg lavt hviskede fjols. Efter vi havde gennemsøgt huset fuldstændig, gik vi ud i bilen igen. ”Du fandt intet i kælderen?” spurgte jeg, da jeg skulle være helt sikker. ”Ja, ellers havde jeg sagt det”.. ”Hvad fuck sagde du lige?” spurgte jeg, da jeg frøs fast lidt. ”Undskyld, sir”. Hm. Jeg var ligeglad med Locni. Locni C, havde absolut INGENTING at byde på. Intet.

 

Vi gennemgik samme rute tre andre steder også, uden at finde noget. ”Hvorfor smider de os den slags adresser, når der alligevel ikke er en skid at finde?” Locni havde tydeligvis ikke lyst til at svare mig. Hvilket også kun var godt for ham. Jeg havde ikke brug for hans ord. Jeg stoppede ved min yndlingscafe. ”Skrid, ud med dig”, sagde jeg hårdt til Locni. Jeg var sur over, at jeg skulle bruge en hel dag, sammen med en håbløs kollega, hvor vi bare skulle gennemsøge forladte huse, der alligevel var fuldstændig tomme og støvede. Møgirriterende job lige pt.  Og som jeg troede ..

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...