Bag tremmer

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 maj 2013
  • Opdateret: 5 maj 2013
  • Status: Igang
En kriminalbetjent ved navn McJ, skal opklare en sag der omhandler en seriemorder. Da hans rygte er forfærdeligt og hans liv ikke har meget at byde på, er han nødt til at gennemføre denne sag, men med hans dovne kollegaer og et brud på vej, er det svært. Hvad støder han mon på?

0Likes
0Kommentarer
298Visninger
AA

1. 1. Locni C.

”Bare rolig, jeg har ham inden for få dage”. Jeg var nærmest sprængt af nervøsitet, for jeg anede ikke, hvor jeg var nået til. Mine medarbejdere lå mindre eller mere og dovnede - ofte i såfald. Min medarbejder kom og smed avisen på mit bord, og selvfølgelig undrede jeg mig allerede der, men jeg tog mig til at læse det.

 

Slut med jobbet McJ. Mit navn befandt sig på avisens forside.

Han har endnu ikke opklaret sagen om seriemorderen. Længe har han haft chancen, men det ender vidst med, at hans kollega opklarer den endelig sag! Da vi interviewede McJ tidligere, sagde han ”Jeg skal nok gå igennem denne sag med et brag, jeg er allerede på rette vej”, men så vidt vi kan se, er dette karrierevalg slut for McJ. Og derefter - Grøn er det nye nyt!

 

”Hvem smider sådan noget i avisen? Hvem fanden tror de, de er?!” Men ja, en fremmed kom gående ind, håbløst da jeg sad og brokkede mig. Jeg rettede mig straks, ”ja, hvem er du?” Undrende kiggede jeg på ham. ”Jeg er din nye kollega, sir, jeg skal hjælpe dig på vej i sagen med LC morderen” Der var skam en god grund, til at seriemorderen også blev kaldt LC. Jeg sad og smilede irriteret på kollegaen. ”Navn?”. Hvor helvede havde han smidt sin hjerne henne? ”Øh”, da han mumlede lidt og skulle til at sige sit navn, blev der kaldt efter mig, ”McJ kom og se!” Straks løb jeg ud, man vidste aldrig hvilken nyhed, det kunne være. Endnu engang var jeg i offentligheden - bare i tvet. Typisk.

 

Der bliver talt en hel del om, at Kriminalbetjenten McJ er på randens brud, og ender sandsynligvis uden job, når denne sag med LC morderen er ovre”

 

Jeg havde en trang til at slå fjernsynet, til at smadre det. Hvorfor kører de sådan på mig? ”Locni C. sir.” Jeg kiggede mig til siden, da den samme stemme fra mit kontor lød ved siden af mig. Jeg rystede lidt på hovedet. ”Undskyld mig, sagde du Locni?”. Han nikkede, ”Ja, sir. Er der noget galt, sir?” Jeg stirrede allerede håbløst på ham. Jeg havde en tendens til at dømme folk forfærdeligt hurtigt. Og ærligtalt, en mand ved navn Locni, som var fandens spinkel, skulle hjælpe mig i en allerede meget uopnåelig sag. Selvfølgelig var der en smule facepalm. Endnu engang rystede jeg på hovedet, hvorefter jeg gik ind i samlingsrummet, uden at give Locni et svar på sit spørgsmål. Locni fulgte med, han virkede som en umiddelbart okay kollega derimod. Resten af kollegaerne fra mit stadie sad allerede inde i samlingsrummet.

 

”Okay. Vi forsætter endnu engang med sagen om LC morderen. Spørgsmål besvares efter dette jeg vil sige” Jeg skulle lige samle mig lidt. ”Det siges at morderen er meget tæt og intelligent” - men da blev jeg afbrudt, ”Tæt?”. Locni. Jeg placerede en hånd hårdt i ansigtet, ”Ja, tæt. Det vil sige, at han passer på. Han afbrydes aldrig, han tænker tingene ordentligt .. men vent, spørgsmål bagefter!” Jeg var vidst en smule træt. Bare træt af det hele. Hverdagen. Dét at jeg ikke kunne få et eneste fif, om hvor morderen er.

 

”Han er intelligent. Han har aldrig efterladt et spor, så det kommer han nok heller ikke til at gøre” Når man står der og taler, kigger alle på en, så man bemærker det sjældent, ellers plejer jeg at få den der underlige følelse, af at der er en der stirrer. Men den følelse fik jeg også, for der var denne kvinde i rummet. Hun var vidst også ny på jobbet. Men min pointe er, at hendes blik gennemborede mit sind. Det var skræmmende.

 

”Fifs er tilladte. Hans sidste mord var en kvinde, hun var ung, kun en teenager. Hun gik i skole, men havde fritidsjob, hvor hun stod i Super Brugsen. Hvorfor dræbe sådan en pige?” Jeg kiggede rundt og jeg fik ikke ét eneste blik. Som om de ikke turde svare. ”Måske gav han ti kroner for meget?” Sagde en kollega. ”Eller mere”, sagde han igen. ”Det kunne være en mulighed, men jeg tror vores LC morder er mere specifik. Det går ham vidst ikke på, at bruge et par penge. Jeg stod og kiggede på alle kollegaerne og jeg ventede på et svar, hvilket jeg også fik. ”Måske, havde de ikke dét i butikken, som han havde brug for?” sagde kvinden, hvis blik gennemborede mit sind. Jeg faldt i en dyb øjenkontakt med hende. Jeg ved egentligt ikke helt præcist, hvad jeg gjorde, men jeg tror jeg nikkede. Letsindigt. Det kunne jo være. Eftersom klokken blev mange, var jeg nødt til at lade kollegaerne gå. Jeg var også selv træt, så jeg forlod bygningen.

 

”Hey, jeg har fået en ny sag” Endnu en af dem, som tramper mig ned i jorden, i håb om at stjæle mit job. ”Javel, hvad handler den om?” - ”Hvad rager det dig”, sagde han og gik. Tavs stod jeg der, ved min bil. Når folk siger sådan, er det så ikke fordi, de vil have man skal spørge ind til det? Han er kraftedeme også så irriterende alligevel. Jeg steg ind i bilen og tændte for motoren, der bare lød smukt! Bilen var ret ny, den var luksus med hvidt læder. Den var dejlig at sidde i.

 

Da jeg nåede til et lyskryds, gik det helt i koks. Sikkert en hacker på sin vej. Ikke min sag, så det ville jeg ikke bekymre mig om. De ordnede det sikkert snart alligevel, eller det må vi da håbe. Hvis de ikke er ligeså dovne som mine kollegaer skal det nok gå godt. Jeg forsatte min kørsel, men samtidig anede jeg ikke, hvor jeg skulle hen. Det var håbløst. Jeg havde intet at køre hjem til, bortset fra mine fisk, men dem havde jeg jo fodret. I morges, tror jeg. Jeg ved ikke så meget om fisk, de er bare hyggelige at snakke med. Jeg standsede bilen, da jeg var foran en burgerbar. Jeg tænkte, at jeg ligeså godt kunne tage chancen og få en bid mad derinde. Der så meget hyggeligt ud, forhåbentligt var maden bedre end stedet dog. ”En ..” jeg skulle jo lige vælge. ”Big burger?” Uden svar, begyndte manden at lave en big burger til mig. Jeg tog min pung op og lagde pengene frem, da min kollega Locni, pludselig sad ved siden af mig. ”Åh gud, jeg dør. Hvad nu?” spurgte jeg Locni. Jeg havde pause, det var sent om aften og så kommer han rendende. ”Jeg har set ham!” Jeg kiggede stift på Locni, ”set ham..?” Han nikkede. ”Jeg har set..” han satte munden til mit øre, ”LC morderen” Jeg rynkede panden, da jeg løftede et øjenbryn. Min telefon ringede og jeg tog den selvfølgelig straks.

 

”McJ”

Hvordan har du det?”

”Hvem der?”

Mig, din bror!”

”Nå, ja selvfølgelig! Jeg har det godt”

Jeg har hørt en masse til dit rygte og sådan. Det går ned for dig man. Men jeg smutter. Kæresten er her. Undskyld, for det sene opkald” Med det samme blev der lagt på. Jeg var ret sur på alt og alle. Konstant skulle alle vise mig, hvor skidt jeg havde det i branchen, eller også kom Locni med forfærdelige fifs .. eller nærmere jokes.

 

Seriøst, jeg mener det!” sagde Locni. ”Hvor har du set ham?” sagde jeg tvivlsomt. Det faldt mig ikke ind, at tro på Locni. Ingen havde før set ham. ”Han stod lige her.. udenfor burgerbaren og kiggede ind” Jeg sukkede. ”Det okay, Locni. Somme mennesker er bare dumme” Jeg tog imod min big burger og forlod baren. ".. Har jeg en bror"

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...