Non serviam

17'årige Anis Alita vågner en dag op i en gyde, i den tro at hun er endnu et håbløst tilfælde. Hun kommer ind på en mystisk High School for lettere kriminelle, hvor hun prøver på at skjule sin uvidenhed om sig selv. Men det viser sig at nogle på den skole ved mere end godt er om en mystisk tilintetgørelse, og er Anis Alita bare en tilfældig opsamling ude fra gaden?
**Dette er min første movella, og min første historie online, så jeg ved at det ikke er så godt.**

0Likes
0Kommentarer
157Visninger
AA

1. Prolog

"Er du sikker på at det er nødvendigt?"

Leyáten så utålmodigt på rådet. "Vi har altid vidst at hun var vild af natur, for vild, og nu er det altså gået over gevind."

"Forklar dine grunde." Alle så med et over mod døråbningen ind til salen. Der stod vogternes leder og hun satte sig langsomt ned på en stol, imens hun betragtede de andre.

De bøjede alle ærbødigt hovedet, undtagen Leyàten, som rejste sig op og så over til den anden side af det store ovale rum. "Min frue, " begyndte han. "Vi talte netop om den ret så voldsomme Anis Alita. Rådet mener at hun vil være bedre egnet på Jorden, da hun tydeligvis ikke egner sig til et liv heroppe."

Der lød mumlen og sågar latter. "Ja, RÅDET er nu ret sikre på at det er en tåbelig og ligegyldig sag, mens LEYÁTEN mener at hun  skal overgives til de altødelæggende." Stemmen kom ovre fra stormesteren Haryan. 

Indtil nu havde lederen bare siddet og fulgt med i samtalen.

Mange rejste sig op, og kiggede i deres planer foran dem.

"Skal vi ikke bare komme væk fra dette, og i stedet koncentrere os om Tilintetgørelsen?"

Leyàten slog hårdt hånden ned i bordet, så glassene klirrede. Han så rundt i hele rummet, som var blevet stille. Han kunne mærke raseriet blande sig med koldsveden.

"Forstår i det ikke?! Hun kan være afgørende! Hvis vi ikke smider hende ned og tager hendes hukommelse, kan hun let stå i vejen for projektet!"

Pludselig lød en klirrende latter, der fik alle til at stivne og se over mod lederen. Hun så leende rundt på dem.

"Jamen Leyáten har da helt ret." Hun gik langsomt hen mod udgangen. Alle var stille.

Lige før hun nåede udgangen udgangen vendte hun sig om. "Og vi kan jo ikke tillade os at tage chancer, vel? Send hende ned."

Der var stille lidt.

"Og før Haryan væk. Jeg tåler ikke sådanne i mit råd."

Og så forlod hun rummet i tavshed.

 

*******

Undskyld for den lidt dårlige prolog, men den skulle bare være der.;)

Jeg håber virkelig meget at i vil tage jer tid til at læse med!

 

// Xoxo

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...