Always Be Together - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 maj 2013
  • Opdateret: 17 jun. 2013
  • Status: Igang
Den 17 år gamle Michelle Tomlinson, bedre kendt som Mimi, er lille søster til den berømte Louis Tomlinson fra One Direction. Mimi er en helt normal pige der har en masse venner og passer sin skole, selvom hun langt fra udstråler det med sit farvede hår, mørke makeup og sin helt egen mærkelige stil. Hun har også kæmpet med kraft da hun var yngre og vandt, men hun lever konstandt i frykten om at den kommer tilbage. Så da hun bliver inviteret med på ferie med sin bror, hans fire venner som også er i hans band og deres kærester, så takker hun selvfølgelig ja da hun ikke ser ham så tit med hans job og hendes skole. Alt går som forventet, lige indtil en romance opstår mellem Mimi og en af Louis' venner. Hvad siger Louis til det? Vil det ødelægge deres søskende forhold? Eller vil det blive endnu stærkere?

17Likes
6Kommentarer
1971Visninger
AA

6. "You just not said that"

Jeg sad i lænestolen i Louis' stue og kiggede tomt ud i luften. Jeg så ikke noget og på samme tid så jeg alt. Mine tanker var opslugt af alle de minder mig og Sev havde delt. Det hele rullede på min nethinde for at lede efter den fejl der havde gjort at han pludselig havde slået op med mig; men intet dukkede op. Som sagt sad jeg i Louis lejlighed, og det havde jeg gjort i jeg viste ikke hvor lang tid. Jeg havde ikke rykket mig ud af flækken siden Harry havde slæbt mig her op. Og ja jeg mener slæbt!

Drengene var fulgt efter mig ud på gaden hvor jeg var gået i den retning jeg mente Sevs lejlighed lå men selvfølgelig skulle de lige stå i vejen. Jeg havde nægtet at tage tilbage med dem så Harry havde smit mig over hans skulder og båret mig. Jeg havde strittet meget imod, og både slået og sparket ud efter ham. Jeg havde da også ramt en gang så Harry fik blodnæse! Det var ikke meningen at jeg skulle slå så hårdt, men han satte mig jo ikke ned.

Så nu sad jeg her. De havde alle prøvet at komme i kontakt med mig men jeg sad bare og stirrede på... INGENTING. Jeg græd stadig men det var kun tåre da jeg for længst havde opgivet at hulke.

De sad ude i køkkenet og drak kaffe. Ad. Jeg havde smuge lyttet og hørt at de havde inviteret 'pigerne' på besøg for at få lidt hjælp med mig. Og med pigerne gik jeg ud fra at det var Danielle, Perrie og Eleanor. Det ville være okay med noget pigefnidder, selvom jeg nok ikke var så fnidrende lige nu.

Jeg kunne høre det bankede på døren og der var nogen der gik lidt frem og tilbage inden en masse kvidrende stemmer og nogen stille grin. Louis stemme brød de søde stemmer og forklarede lidt om hvad der var sket. Da han nævnte Sevs navn flød der flere tåre ned af mine kinder. Pigerne kom ind og satte sig i sofaerne, og det viste sig at jeg havde haft ret det var Danielle, Perrie og Eleanor.

 

 

$$$

 

 

 

Klokken var ved at blive meget. Jeg sad i stadig i Louis stue, med den lille forskel at jeg nu sad og grinede sammen med de andre. Vi sad og sang sange, eller rettelse de sad og sang. Jeg hadede at synge forand andre!

"Mimi du skal synge med!" Grinede Harry.

"Nej tak jeg tror jeg springer over." Fnes jeg.

"Ej kooom nuuuuuuu!" Bad Niall og stak underlæben frem og lavede hundeøjne.

"Nope!" Sagde jeg bare.

"Hvorfor ikke?" Spurgte Liam.

"Fordi lille Liam, jeg kan ikke synge!" Sagde jeg som om det var indlysende hvilket det også er.

"Kom nuuuu! Bare en sang!" Bad Niall igen.

"Niall jeg falder ikke for de der hundeøjne!" Sagde jeg og prøvede at virke hård hvilket ikke gik så godt. Seriøst han har altså bare det sødeste hunneblik! "Fint! Men kun vis jeg bestemmer!" Jeg slog ud med armene for at vise hvor utilfreds jeg var med situationen.

"Jaaaaaaa" Sagde Perrie og klappede så jeg var nød til at sende hende at surt blik for at få hende til at stoppe.

"Hvad skal vi så synge?" Spurgte Harry med en overglad stemme. Jeg tænkte mig lidt om for at finde på noget de ikke ville synge så jeg kunne slippe. Hele mit ansigt lyste op i et kæmpe smil da jeg endelig havde fundet noget.

"Jeg vi synge Taylor Swift." Sagde jeg med et kæmpe smil. Jeg viste at de alle sammen hadede hende efter alt det med hende og Harry så jeg var hundrede på at jeg vandt den her.

"Ej helt ærligt Mimi!" Klagede Louis.

"Jeg er helt ærlig! Jeg elsker Taylor Swift og det vil jeg gøre lige meget hvad!" Jeg skød underlæben frem.

"Men hendes sange er så kedelige." Sagde Zayn.

"Undskyld hvad sagde du lige! Hun skriver i det mindste sine egne sange! Hun skriver geniale sange som alle der har prøvet at være forelsket kan forstå! Hun har julpet millioner af piger gennem hjertesorg! Hendes sange beskriver ens følelser perfekt! Hun forstår at få et budskab ud! Så vis du nogen sinde siger at hendes sange er kedelige så river jeg dit hoved af!" Snerrede jeg. Jeg er faktisk en stor fan af Taylor Swift vis du ikke havde lagt mærke til det.

"Undskyld, undskyld." Mumlede Zayn og så på mig med store øjne.

"Hun kan jo ikke engang synge." Sagde Harry så lavt at det nok ikke var meningen at jeg skulle høre det. Jeg drejede hovet langsomt og kiggede på ham med øjne der kunne dræbe.

"You just not said that!" Sagde jeg trugene. "Louis hvor har du sakse henne?" Spurgte jeg med en sukkersød stemme.

"Jeg tror ikke det er en god ide at give dig en saks nu." Sagde han. Jeg sukkede og gik ud i køkkenet for at finde noget til at hælde vand ud over Harry og til mit hæld var der en kande der ligefrem stod og kaldte på mig. Jeg tænkte for det kolde vand og gik over og tog nogen isterninger i fryseren og puttede dem i kanden jeg fulgte den op det kolde vand. Jeg gik ud i stuen igen med kanden omme på ryggen. Alles øjne fulgte mig da jeg stillede mig bag ved Harry. I en hurtig bevægelse fik jeg hældt vandet ud over ham. Han gav et lille tøset vin fra sig hvilket fik mig til at grine hysterisk. Der gik ikke to sekunder før de alle sammen grinede med.

 

 

$$$

 

 

"Louis spørg hende nu!" Sagde Niall for femte gang. Vi sad under maden som bestod af.... trummevivl: PIZZA! Ej seriøst, Niall havde under hele maden sakt at Louis skulle spørge mig om noget men han havde ikke sagt noget endnu.

"Fint, fint så siger jeg det nu! Men kun fordi at jeg vil spise i fred." Vrissede han. Jeg kiggede spændt på ham da han kiggede på mig. "Jeg havde bare tænkt på at når du nu ikke skulle noget i sommerferien om du så ville med os i sommerhus." Sagde han henkastet. Jeg spærede øjnene op og vinede højt.

"Ja ja ja!" Sagde jeg højt. Et smil bredte sig hurtigt på Louis læber.

"Man skulle tro du lige havde fået det livs største mulighed." Sagde Liam da jeg var faldet til ro.

Jeg trak bare på skuldrene. "Livet er kort. Det ved jeg bedre end nogen anden." Det sidste sagde jeg meget, meget lavet så kun Louis kunne høre det.

 

 

###

 

 

Undskyld tusind gange for den lange ventetid! Jeg har problemer med computere lige for tiden så jeg kan kun skrive når jeg er hjemme hos min far hvilket jeg ikke har været i lang tid.

Håber i kunne lide dette kapitel og jeg lover der ikke kommer lige så lang ventetid på det næste!

Det betyder meget at i læser med og håber virkelig i vil fortsætte med det! <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...