C'mon C'mon - One Direction - Pause-

Elena Jennie navnet på pigen der er verdens berømt. Men er stadig ikke øverst. Fordi ET bandt er der. Hun ved ikke hvordan hun skal kunne blive den største verdensberømte. De drenge. Alle elsker dem. Bare ikke hende. Men en dag sker der noget.
Lige pludselig arbejder hun sammen med dem. Og finder ud af at hun er i familie med en af dem.
Hvordan tager hun alt det i det hele? Hvordan tager hun at hun har en bror?
**Måske kan der komme lidt anstødelige ting, man det bliver ikke for vildt**

22Likes
17Kommentarer
1221Visninger
AA

3. Big News!

Jeg kiggede ud på publikum. Jeg havde lige sluttet af og skulle til at komme hjem. I morgen skulle jeg ud til en fodbold bane og se min lille bror spille. Jeg forstår virkelig ikke fodbold. Man løber rundt og sparker til en fodbold? Er det sjovt? Ikke rigtigt.

"Elena er du klar? Fans begynder at samle sig. Snart kan vi overhovedet ikke komme hjem!" sagde min mor og kiggede på mig. Jeg nikkede og gik så ud til den dør vi skulle ud af. Bodyguards  kom hen til mig, og lidt efter kom min mor. De åbnede døren og fansne begyndte at skrige. Jeg smilede og vinkede til dem alle. Jeg gik hen til nogle af dem, fik taget billeder og lavede nogle autografer.

Lidt efter kom vi hen til bilen. Jeg satte mig ind og min mor begyndte at køre hen til et hospital. Jeg kunne godt køre bil. Hvis jeg havde et kørekort. Men jeg havde ikke taget min sammen til at tage det. Jeg skriver sange. Indspiller dem. Alt muligt. Jeg har arbejdet med min karriere, ikke med at køre i bil. Selvom jeg er gammel nok.

Jeg elsker alle min fans. Og derfor skal jeg op på et hospital for folk der har kræft. Heldigvis lå det ikke langt væk fra koncertsalen, så derfor var vi der ret hurtigt.

Vi kom stille ind af døren. Det var kun personalet der vidste at jeg skulle komme. Jeg havde ikke fortalt det til alle fansne, for de skulle helst ikke komme til det her. Det ville være alt for meget larm, til dem der er her.

Jeg kom ind på en stue hvor en lille pige lå. Hun kiggede over på mig. De store brune øjne blev større da hun genkendte mig.  Hun begyndte at fælde en tåre.  Jeg satte mig hen til hende.

"Du må ikke græde søde" sagde jeg lavt til hende.

"Nu er jeg ligeglad med at jeg dør. Nu har jeg mødt dig" hviskede hun. Jeg var mundlam.

"Du skal ikke dø. Du har din familie, en fremtid. Hvad hedder du?" jeg kiggede på hende. Det var hjerteskærende at hun faktisk kunne dø. Om et minut. Måske en time. Eller i over morgen. Hvis man ikke nåede at kurere hende! Jeg følte at hun her var speciel. Hvis hun overleder ville hun blive noget stort.

"J- jeg hedder Kate" fik hun sagt. Jeg kiggede ind i hendes øjne. Det var virkelig brune. De var virkelige smukke.

"Hvorfor er du så pæn? Jeg er så grim''  hun kiggede på mig. Jeg smilede og rystede på hovedet.

"Du er pæn! Det skal du aldrig glemme. Du er en virkelig smuk person."  Hun smilede svagt. Hendes øjenlåg faldt stille i. Jeg nynnede en af mine sange til hun faldt i søvn.

Jeg rejste mig da hun sov helt, og gik videre til de andre. De blev dog kun hurtige besøg. Ikke jeg er ligeglade med dem. Nej tvært imod. Noget af det jeg tjener går faktisk til børn med kræft. Jeg kommer tit og besøger  dem med kræft. Alle dem jeg besøgte var alle nuttede. Men der var noget ved Kate. Hun er virklig speciel. Jeg ved ikke hvorfor. Hun er det bare.

Vi gik for anden gang her til aften ud til bilen. Men den her gang på vej hjem.  

I morgen skulle jeg først se fodbold hvor min lillebror spillede, og senere på dagen skulle jeg op til min maneger! Vi plejede at holde et møde hver uge, men det burde først være om tre dage. Altså i dag er det fredag. Min bror skulle spille om lørdagen som så er i morgen. Om søndagen  har jeg så fri, og om mandagen skulle mødet være der! På tredje dag. 

Men hvorfor så i morgen? Det giver ikke mening. Det må jeg se på i morgen.  

Vi kørte forbi de mange bygninger i London.  Folk gik ude på gaden. Faktisk havde nogle en bluse på med min ansigt.. Og One Direction's. Jeg forstår dem ikke! De kan ikke synge. Syntes jeg.

Altså jeg lyder som et fjols. Men hvorfor er de så kendte? 

Når jeg skulle interviews skulle jeg snakke pænt om dem. Kunne lide deres musik. Lyve om hvad min mening er. Jeg må heller ikke bande. Det er noget jeg godt kan finde på!  Det var virkelig svært at lade vær! 

Alle dem der er fan af mig. Dem der går ude på gaden, de ved ikke at jeg sidder i en bil og er på vej hjem.

                                                                                          ***

Det var lørdag. Jeg skulle til at se min lille bror til fodbold. Jeg forstår stadig ikke fodbold. Men min lillebror elsker det. Så derfor måtte jeg se lidt, for at være sammen med ham. 

Han har scoret tre mål! Stolt storesøster - tror jeg. Hans hold lå foran det andet hold. Jeg er ret stolt af dem! De klarer det virkelig godt. Jeg kan ikke engang sparke til en bold uden at falde. Derfor var jeg virkelig dårlig til fodbold, i skolen. Jeg var heller ikke så god til alt det der ender med bold. Rundbold blandt andet. 

Jeg kiggede hurtigt rundt. Der var allerede kommet fans og journalister.  Men det var  kun nogle af dem gik imod mig. Nogle andre et andet sted hen. Jeg kiggede hen mod hvor de andre gik hen. Og mit ansigt så forkert ud, det kan jeg love dig! 

One Direction.

Stod.

Og.

Kiggede. 

På. 

Min. 

Lillebror. 

Spille. 

Jeg ved det er frit land, men hvor jeg er? Jeg har snakket med dem før. Eller er blevet tvunget. Af min manager. 

Kig på din lillebror Elena. Det er hans formiddag. Ikke andres. Fokuser! 

Jeg vinkede til min lillebror der kiggede op på mig. Han er en virkelig skøn dreng. Derfor er jeg glad for at tage her ud og se ham spille. Som en storesøster gør. For det meste gør søstre det. Tror jeg. 

Folk begyndte at snakke til mig, men jeg smilede og sagde hej og kiggede på min lillebror. Hans tid lige nu.

De spillede færdig. Jeg blev dog forstyrret et par gange. Men min lillebror sagde ikke noget til det, fordi han vidste jeg kiggede så godt jeg kunne. Det er derfor jeg blandt andet elsker ham. 

"Hvorfor er du her?" spurgte de for fjerde gang. 

"Jeg ser min lille bror spille fodbold!" svarede jeg så de ikke spurgte mere om det.  Jeg smilede til dem og kiggede igen på ham. 

"Elena, du kom" kom min lillebror løbende. 

"Selvfølgelig kom jeg søde" 

"Joe! Hvordan er det at være lillebror til en kendt person?" 

"Det ved jeg ikke. Jeg har det ikke som Elena er kendt. Hun er stadig sød!" jeg smilede til Joe. Vi vinkede pænt til folket og gik så mod vores bil. 

Min lillebror vidste at vi hurtig skulle hen til min manager. 

Det var faktisk ikke så lang væk her fra. Så vi kunne komme hurtigt derhen.  

Jeg sad med min blog, og skrev små idéer ned, som jeg måske kunne bruge som sange. 

'You never really can fix a heart' skrev jeg ned på papiret efter en ti minutters hvor jeg bare har tænkt på hvad jeg kunne skrive til en ny sang. Jeg har ikke en melodi eller noget. Kun den ene sætning. 

"Elena!" sagde min mor. jeg kiggede op og så vi faktisk var her. 

Jeg fik taget min sele af og gik ud. Pressen var allerede kommet og var begyndt at tage billeder. 

"Ryger du stoffer" blev der råbt op til flere gange. 

"Nej og jeg kunne heller ikke finde på at tage sådan noget stads." sagde jeg hurtigt en jeg gik ind af den store dør. 

Inden i det første rum var der virkelig stort og flot. Der var en kæmpe glas rude, så man kunne kigge hen til receptionen. Der stod stole næsten op af vinduet, lidt længere henne stod der et bord til yngre personer. For folk der har søskende, eller børn. Men også kun derfor.    

Vi gik videre og forbi alle der andre store rum. De lignede næsten det der var før, men uden en bord til yngre. Og en reception.  Der var et kæmpe bord - skrive bord, og forskellige mennesker der inde. Hver kendt person der arbejder her har faktisk sit eget. Så alle de papir der er med til vær person ikke bliver blandet. Men bands. Har kun et fælles. Haha så kan de lærer det!

Vi kom endelig til mit. Jeg havde været så stædig at jeg ikke vil have de kedelige, så jeg havde indrettet mit på en anden måde. Og skrevet på væggen da jeg var 15. 

' Badboy får mig ikke ned igen ' stod der blandt andet. Vi havde sat noget op foran det når folk kom, så folk ikke undrede sig over det. 

Jeg satte mig på min specielle stol, og ventede på Adam. Min manager. 

Lidt efter kom han slentrende ind af døren. 

"Kan du være langsommere?" grinede jeg. Han grinede let med og satte sig ned på sin normale stol. 

"Vi skal have nogle her ind, før vi går igang" han sagde det til mig. Jeg kiggede rundt og så at der stod 6 stole. Hvorfor? 

Jeg tog min iphone frem og gik på twitter. 

#Sjov dag! Elsker min lillebror  - en fantastisk dreng!#  jeg lagde det på twitter og der var allerede en masse der havde svaret, spurgt om jeg ville følge nogle af dem, og en masse andet. Der var også en masse retweets. 

Jeg kiggede igennem dem, der følger mig og begyndte at følge en del. Jeg elsker mine fans. 

"Elena Jennie" blev der igen sagt. Jeg kiggede op på Adam. Og lagde så min iphone væk. 

"Skal vi begynde?" spurgte en fremmede stemme, jeg nikkede bare uden at kigge hen på personen. 

"Vi har talt lidt sammen. Tim og jeg" så den fremmede stemme er Tim? 
"Og du Elena skal opvarme for One Direction's koncerter." sagde Adam færdigt. Jeg begyndte at hoste helt vildt. Det løgn. Jeg begyndte at ryste på hovedet. 

"Drop det!" sagde jeg spidst. 

"Jeg opvarmer ikke for dem!" sagde jeg hurtigt bagefter, med afsky af dem

"Jeg troede hun elskede os!" sagde en anden stemme. En jeg ikke vil høre. Jeg kiggede over hvor stemmen kom fra. De alle var der. Han var der. Derfor var der seks stole. En til dem, og en til deres manager.

"Elena, folk elsker dig! Og det er allerede planlagt." anvendte Adam. 

"Uden at infomere mig!" Jeg rejste mig hurtigt op og gik væk fra dem alle. 

Jeg skal ikke opvarme for One Direction. 

                                                      -------------------------------------------------------------------

Så sluttede dette kapitel! <3 

Er det for langt? For kort? <3 Vi håber I kan lide det, og de kommende kapitler!<3 

Vi har tænkt os at udgive et kapitel hver uge - hver søndag! <3 

Men vi går i 7 og får lektier, og vi begge skal noget hver uge, så vi håber vi kommer til det! <3

Nicole & Julie<3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...