The Only Exception - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 maj 2013
  • Opdateret: 30 jul. 2013
  • Status: Igang
McKenzie er ganske almindelig, altså hvis man ser bort fra, at hun kender Niall som sin egen bukselomme. De har været tættere end nogen kunne forestille sig, siden de kunne huske. Bedste venner bliver nemlig sammen. Men det går an på én ting - følelser!
Hun møder drengene, og der skal ikke meget til, før problemerne kommer væltende ned, det ene efter det andet.
Men hvad sker der, når et kys pludselig kommer ind i billedet? Hvad betyder de følelser der strømmer igennem kroppen, i en blanding af vrede og kraftige følelser? Hvordan tackler Niall den mulighed, at virkeligheden ikke nødvendigvis er den, som han altid havde gået at troet? For ikke at snakke om omverdenen.

39Likes
18Kommentarer
2611Visninger
AA

10. Uncover

Uncover

NIALLS SYNSVINKEL:

Jeg så til mens hendes bryst hævede og sænkede sig i en ensformig rytme. Hendes øjne var lukkede, med mascaraklumper om dem. Det var tværet godt og grundigt ud. Jeg lod mit syn tage styringen, og mit blik hvilede på hende. Nok var hun lækker, hun var virkelig køn. At det overhovedet var muligt at have så perfekt et ansigt, undrede jeg mig over. Selvom hendes øjne var lukkede kendte jeg dem bedre end nogle andre. De var sådan en sød, drømmende farve. Passede til håret, de var den samme brune farve. Glimetet der opstod deri var så smukt og specielt, det gjorde mig mundlam. De blev vogtet af de lange vipper, der i sig selv passede til en engel. Hendes lille mund var sød og imødekommende. Hvorfor, jeg altid synes det, kunne jeg ikke sætte en finger på.

Mit blik vandrede ned af hendes krop, der lå roligt og afslappet. Hendes smukke hud var gemt under dynen, vi havde delt i nat, siden jeg var blevet hos hende. Det var anden nat, jeg havde tilbragt ved hendes side. Men jeg måtte indrømme, at det var rart. Både det, at hun var så nær, og at jeg passede på hende. Især når jeg havde arbejde, og stress og alt det, var det rart at kunne være i hendes 'selskab'. Selvom hun var dårlig, var det det hele værd.

Hun rørte på sig, og mine øjne flakkede op mod hendes ansigt igen. Hun blinkede svagt med øjnene. Jeg lod en finger køre over hendes kind, og kærtegnede den blidt. "Godmorgen" Lød en stemme, der tilsyneladende tilhørte mig, trods den ikke lød helt som den plejede. Den var mere hæs og dyb, rettere min morgenstemme. Sådan lød det, når jeg var træt. "Jamen godmorgen." Smilede hun tilbage, med åbne øjne. "Bedre?" Prøvede jeg, og håbede at hun snart var frisk. Jeg ville ikke have det godt med at efterlade hende i aften for at tage til fest. På den anden side, skulle hun jo med, så det ville også være herre ærgerligt, hvis hun måtte blive hjemme. Det var lidt for længe siden vi havde festet sammen, det havde jeg savnet. "Lidt faktisk..!" Lød det fra hende, og en smule overraskelse viste sig i hendes stemme. "Godt!" Et bredt smil viste sig på mit ansigt. "Hvad siger du til morgenmad på sengen..?" Prøvede jeg at opmuntre hende. "Du behøver ikke Ni-" Jeg afbrød hende. "Det er godt med dig, hvil dig, jeg er tilbage om lidt!" Jeg smilede til hende, mens hun så omgivende på mig. "Du skal afsted og -" "Holder du nogensinde kæft?" Afbrød jeg igen, og grinte da jeg gik ud derfra.

 

MCKENZIES SYNSVINKEL: Han var skør. Den dreng var skør! Jeg rystede opgivende på hovedet, og rullede med øjnene. Mine tanker fik lov til at løbe løbsk. Hvad skulle jeg bruge dagen på? Det slog mig, at jeg manglede at ringe ind til det modeblad, jeg var kommet for at besøge. Men de vidste, at jeg ville tage kontakt til dem i denne uge - bedre sent end aldrig, ikke? Men det var jo heller ikke sent, det var et passende tidspunkt, ugen var ikke ovre jo!

Lugten af morgenmad vagte mig tilbage til virkeligheden, og da Niall skubbede døren op og blottede en bakke med det dejligste mad, følte jeg, at jeg var tilbage i drømmeland. "Du behøvede ik-" "Så luk dog for helvede..!" Vrissede han, og afslørede et perfekt smil. "Det er virkelig sødt af dig!" Rettede jeg mig selv. Han nikkede royalt, og lagde bakken på mit skød inden han kastede sig op i sengen.

"I love you.. Don't ever question that!" Sagde en stille Niall, der kiggede mig dybt i øjnene. Hans svage smil afslørede, at han mente det, og jeg blev varm indeni. "Jeg elsker også dig Niall, og det vil jeg altid gøre!" Forsikrede jeg ham, og smilede til ham. "Jeg holder meget af dig, blondie!" Tilføjede jeg, og så ham himle med øjnene. "Himlede du lige med øjnene af mig?" Lød det i en hård tone med masser af drama. "Hvis jeg husker rigtigt..!" Svarede han i en drilsk tone, hvorefter han løb ud af værelset. "NIALL JAMES HORAN GET BACK HERE!" Skreg jeg og grinte. Jeg smed bakken til side, og rejste mig for at følge efter ham. Han kendte mig godt nok til at vide, at det var mit næste og eneste trick, så han havde placeret sig godt. Han stod gemt bag døren, og råbte højt, og formåede at skræmme alt liv ud af mig. "Du skriger af helvede til!" Grinte han med sit velkendte grin, efter jeg havde skreget færdig og fået min hjertebanken under den normale hastighed. "Det gjorde du bare ikke..!" Sagde jeg skræmt og forpustet, inden jeg med et svagt grin lagde mig på gulvet. "Er du sikker på, du ikke har det bedre, end 'lidt'?" Spurgte han kækt, men seriøst. "Faktisk, så jo!" Svarede jeg overasket, jeg havde det ikke længere skidt, kun lidt hovedpine, hvilket var intet i forholdt til de forløbne dage. "Det var kun for at få mad på sengen du sagde det.." Drillede han, og jeg spillede med på den. "Der fik du mig!.." Jeg fnes kort. "Klar til festen, så?" Spurgte han, og dejsede om på gulvet ved min side, så vores hoveder kun snittede hinanden. "Fest?!" Om jeg var klar? Jeg var altid klar? Hvad regnede han mig for? Han vidste det udemærket godt. "I knew it!" Grinte han, og løftede hovedet. "Jeg må afsted, men vi kører klokken halv ti, be ready babe!" Smilede han, og rejste sig brat og rakte mig hånden. "Hvor er det præcist?" Lød det spørgende fra mig. "Louis" Svarede han kort og godt. "Hvilke typer?" Jeg løftede det ene øjenbryn. "Cool typer? Vi er der, duh?!" Grinte han. "Ej, nogle venner og bekendte, det bliver en vild fest, så er du advaret..!" "Skal jeg være bange nu?" Jeg hævede mit øjenbryn højere for at provokere ham. "You should..!" Svarede han kækt. "Hold øje med Harry.. Han bliver glad for piger når han er fuld.. Han husker intet..! Men han fortryder bagefter - tro mig!" "Mere end han er i forvejen?" Svarede jeg overasket. "Er det muligt?" Fortsatte jeg. "Utroligt nok, så ja.." Han rystede på hovedet, og gik ud i gangen og tog sin jakke om sin overkrop. "Vær klar" smilede han, og gav mig et tæt kram, åbnede så døren, og råbte et hurtigt farvel inden den slækkede i bag ham.

 

Nok havde jeg travlt, men stress havde jeg også! Jeg så mig omkring, mit blik gled hen over værelset. Hvad skulle jeg tage på? Hvordan skulle jeg lige kunne nå det..? Altså, jeg havde hele dagen, så tid var der nok af. For ikke at snakke om de opgaver jeg blev nødt til at fuldføre inden da. Jeg tænkte hurtigt.

Eftermiddagen var godt igang, klokken var ikke meget mere end fire. Mit blik gled ned over skærmen. Telefonnummeret stod nederst på siden. Det var det, jeg lige havde ringet til, og varmen i min krop bredte sig. Det var det modeblad, jeg nu havde fået afgang til. Den bedste følelse var indeni min krop, tanken om, at jeg allerede var i deres system, og hun fandt mit navn var så dejlig. Bare det, at jeg var blevet tilbudt hjemmefra, en virkelig høj stilling, ja, man kunne kalde det mit drømmejob. Der skulle gå noget virkelig galt, hvis jeg ikke gad dette her. Man skulle tro, at New York var det ultimative sted, at få sin mode-relaterede karriere, men Hollywood havde skam også styr på det. Det var virkelig stort. Virkelig spændende! Jeg fokuserede på alt det, som jeg forhåbentlig ville gå i møde, og elske. Håbet om, at det kunne være den perfekte arbejdsplads for mig, var ubærlig, men så skønt! Et smil formede sig på mine læber, og jeg lod glæden tage over. Jeg stillede min computer ved min side på sengen, inden jeg tog mig sammen, og rejste mig.

Nialls badekar var noget af det bedste. Det gjorde det behageligt, nemt og dejligt at tage et bad og barbere mine ben. Jeg lod mine hænder køre op langs mine ben, med sæbe der efterlod spor. Duftlys var placeret i hjørnet, og min kærlighed til duftlys gjorde, at jeg havde tændt dem. Duften af lysene, sæben, Nialls parfume, og min shampoo fik skikkelsen af drømmeland til at vise sig for mine øjne. Hvad mere kunne man ønske sig? Min hud lignede silke, mit hår var silke, efter at have brugt utallige produkter. Jeg lukkede øjnene af bare nydelse, og lod min dumpe længere ned i det skummende, varme vand.

Efter jeg omtrent var blevet færdig med at fjerne kropsbehåring, dødehudceller og urenheder på min krop, fik jeg rejst mig. Det silkebløde håndklæde lod sig folde om min krop, og jeg satte det fast om den. Mit drivvåde hår, der var blevet en tand mørkere, lå om mine skuldre. Jeg lod et lavmælt suk slippe fra mine læber, inden jeg tog kampen op, og redte det igennem med min børste. I sidste ende, blev det redt ud, og hang trist om mit ansigt. Føntørreren fik lidt liv i det, og glattejernet fik det under kontrol. Jeg så tilfreds på mit hår, der var præcis som jeg havde håbet. Jeg gik i krig med min make-up, i håb om resultatet blev lige så godt som forventet. Min foundation blev lagt, efterfuldt af min pudder. Øjenmake-uppen fik et pift, og mine kindben blev hævet. Mit spejlbillede lod et smil spille på hendes læber, inden jeg vendte mig væk, for at finde en kjole.

Mit skab var stort. Ja, stor nok til at farer vild i. Eller, det ville sige, den kjole jeg havde udpeget, var faret vild. Jeg måtte stå og tomme det en gang for alle, indtil jeg faldt den inderst i skabet, helt inde i hjørnet. ”Det skulle jeg have vidst..” Sukkede jeg højlydt, og rev den ned fra bøjlen, og kastede den ind på værelset. Et par sorte stilletter tog luftfart derefter, og snart var mit outfit spredt ud på mit gulv. Mit blik hvilede kort på det jeg havde at arbejde med, og derefter tog det fart. Ikke lang tid efter stod jeg foran spejlet iført det, jeg så flot kaldte et mesterværk. Det så faktisk ikke helt dårligt ud.

Niall havde fablet de sidste par dage, hvor godt jeg så ud i sort, ja for at være specifik, så lige i den kjole, jeg havde udstillet mig selv i sidst. Komplimenterne havde væltet ind. Men jeg måtte indrømme, at rød gjorde det ligeså godt. Den jeg havde omkring min nøgne hud, var mere knaldrød end farven selv. Den sad stramt til kroppen, også den havde ærmer, dog kun trekvart. Den strakte sig ned over halvdelen af mit lår, så jeg blottede mine blege ben.

Jeg spændte armbånd om mit ene håndled, det andet forblev nøgent. Der var frit udsyn til min hals, og kjolen var godt nedringet, så der var plads til smugkig. Jeg smed mit hår om bag den ene skulder, og rakte ud efter den skinnende iPhone. Der var godt 15 minutter indtil Niall ville være hjemme. Derfor satte jeg kurs mod køkkenet, åbnede køleskabet, hvorefter jeg satte vores måltid på bordet, og gjorde klar. Jeg havde haft tid nok hen på dagen, til at forberede sushi, og havde tænkt, at det nok var en udmærket overraskelse at vende hjem til. Ja, især for Niall, det kendte jeg ham godt nok til at vide.

Klokken slog 8, og ind kom Niall. ”Sært..” Mumlede jeg for mig selv, mens jeg hørte ham smide sko, jakke og taske hvor det passede ham. ”Hey!” Råbte han glad, og banede sig vej ind gennem lejligheden. Han fandt køkkenet som det første, som vidste han, at jeg opholdte mig der. ”Har du..?” Han spærrede øjnene op ved synet af et fin dækket bord, med lys, og sushi i lange baner. ”Du har lige redet min dag!” Udbrød han, og gav mig et langt, tæt kram. ”Der skal vidst ikke meget til..” Grinte jeg, da han trak mig ud af sit greb. ”Så længe du er her, kan alt rede min dag” Indrømmede han, da han fangede mit blik, og holdt det. Jeg smilede til ham, smigret. ”Hvor du dog kan, din lille charmetrold!” Lo jeg, og tog plads. 

Uncover ~ Zara Larsson

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...