The Only Exception - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 maj 2013
  • Opdateret: 30 jul. 2013
  • Status: Igang
McKenzie er ganske almindelig, altså hvis man ser bort fra, at hun kender Niall som sin egen bukselomme. De har været tættere end nogen kunne forestille sig, siden de kunne huske. Bedste venner bliver nemlig sammen. Men det går an på én ting - følelser!
Hun møder drengene, og der skal ikke meget til, før problemerne kommer væltende ned, det ene efter det andet.
Men hvad sker der, når et kys pludselig kommer ind i billedet? Hvad betyder de følelser der strømmer igennem kroppen, i en blanding af vrede og kraftige følelser? Hvordan tackler Niall den mulighed, at virkeligheden ikke nødvendigvis er den, som han altid havde gået at troet? For ikke at snakke om omverdenen.

39Likes
18Kommentarer
2563Visninger
AA

22. They Don't Know About Us

They Don’t Know About Us

Var der noget, der holdt mit humør oppe, så var det tanken om, at alt havde ændret sig. Min kærlighed til hende. Vores forhold. Alt var set fra et helt andet perspektiv. Ikke nok med følelserne, og det, det gav i maven, havde vokset sig til dobbelt størrelse, siden det der var sket i formiddags. Vi havde ændret det. Ændret os. At vi ikke længere var bedste venner, eller venner med fordele, men ligefrem et par, gav ekstra kriller i maven. Smilet sad hvor det skulle, og det blev kun større, da jeg så hende gå min vej.

Langt om længe, var vi blevet færdige med at pakke. Selvom det først var i morgen tidelig, vi skulle af sted. TIDELIGT i morgen. ”Alt er pakket.” Sukkede hun tilfreds, og banede sig vej over det åbne område, også kaldet min stue. Men af en eller anden grund virkede den meget større, da det synes at tage evigheder, før hun var inden for rækkevidde. Mine arme lod sig rive hende i et kram, der var så tæt, at jeg pressede luften ud af både hende og mig selv. Hun smilede det smil, der fik mig helt op i skyerne, hvilket resulterede i, at jeg rakte mine arme om hendes krop, løftede hende, så hun lettede fra jorden. Let, svang jeg hende rundt, og nød hendes grin, der lød så smukt i mine øre. De var som den sødeste melodi.

MCKENZIES SYNSVINKEL: Jeg ved ikke hvordan. Jeg havde virkelig ingen anelse. Men på en eller anden måde – om det var magi, der spillede en rolle – havde Niall fået mig op af sengen, tideligere end morgenfulgene kunne drømme om at vågne. Hvordan det var gået til, var jeg ikke i stand til at svare på. Slet ikke, da trætheden havde taget over min krop. Jeg var kørt helt ud. Hvis jeg ikke vidste bedre, ville jeg om ikke længe falde træt om på gulvet, hvis jeg da altså ikke nåede sengen. Men tanken om, at et fly, med First Class om få minutter, fik mig alligevel til at se frem til at gå ud af døren.

Jeg var taknemmelig for, at jeg i aftes havde glattet mit hår, ellers jeg klart været skræmmende at kigge på. Mit ansigt var ligblegt, men takket været make-up, som min foundation og pudder, turde jeg vise mig udenfor min hoveddør – eller egentlig Nialls. Mine øjenvipper havde ikke samarbejde i tankerne, og voldte derfor flere problemer end jeg lige umiddelbart kunne overskue. De klumpede sig sammen, klistrede mine øjne til, og ikke nok med det, sveg det også i mine øjne. Men man skulle lide for skønheden, var det ikke det, man sagde?

Mit hår havde indgået en genforening, i en hestehale. Knap så stram, da det pressede på min hovedbund, der tydeligvis var sart om morgenen. Men man kunne ikke engang kalde det morgen. Det var mere nat.

Træt lænede jeg mig op af muren, lige ved siden af døren, da Niall mødte op ved min side med sin kuffert rullende bag ham. Et imødekommende smil spillede på hans læber. ”Klar babe?” ”Mere end klar” Svarede jeg, og han lod en stærk arm lægge sig om min hofte, idet vi gik ud af hans lejlighed.

Da jeg satte mig ind på passagersædet, og så på Niall, der sad ved min side, i færd med at starte motoren, sad mit smil ukontrolleret på mine læber. Mens hans stærke hænder knurrede sig til rattet, blev min lyst til at røre hans hud større end nogensinde før. Tanken om at hold hans hånd i min, kunne bære mig væk fra virkeligheden. Men da jeg lænede mig ind mod han, fattede han budskabet, og kyssede min læber blidt. Nok med, at sommerfuglene baskede kraftigt med vingerne, synes der at ankomme tusindvis af dem, og lande i min mave.

Men til min overraskelse, var jeg ikke den eneste der hungrede efter kontakt. Nialls hånd lå i løbet af ingen tid på mit knæ, og da jeg bemærkede det, gav han det et klem, og sendte mig derfor op i de lyserøde skyer. Hvordan han gjorde, anede jeg ikke. Selvom hans blik og opmærksomhed var rettet mod vejen, smilede han et kæmpe smil, og afslørede, at han kunne se hvordan jeg reagerede på hans berøring, ud af øjenkrogen. Den måde hans kinder trak sig op, dannede søde rynker rundt om de blå øjne og små, knap så tydelige smilehuller viste sig både ved hans øjne og i hans kinder, og afslørede en række med hvide tænder, fik automatisk et smil på mine egne læber.

”Er det en hemmelighed?” Spurgte jeg pludselig blandt stilheden, at hans smukke øjne næsten virkede savnede, da jeg så ind i dem. Han så straks i min retning. Mine øjne fangede kort hans blik, inden hans igen fandt vejen. ”Hemmelighed?” Forvirring var tydelig i hans stemme, samt overraskelsen. Selvom hans ansigt var blidt, var det alvorligt, også selvom han ikke smilede stort, vidste jeg, at smilet var lige rundt om hjørnet. ”Om drengene skal vide det, om du vil have mit navn kastet i hovedet af paparazzier, om verden skal være indblandet, eller om det bare skal være vores hemmelighed?” Utroligt nok, kom spørgsmålet bag på mig. Men jeg havde samtidig set det komme, jeg havde trods alt spurgt ham om det. Gav det mening? Tankerne lod sig tage sin tid. Ikke fordi de var uenige, eller skulle finde frem til at svar, nej det sad i skabet. Men fordi jeg ikke fattede, hvorfor jeg havde spurgt. Selvom det var hans beslutning, og kun hans beslutning, forstod jeg ikke hvorfor jeg ’pressede på’, og spurgte dagen efter, at det var blevet officielt mellem os kun. ”Det er bare ikke fair for dig, hvis det kun volder probl-” ”Jeg vil have at hele verden ved, at du er min.” Afbrød han, og fik officielt mit hjerte til at smelte. ”Men jeg har ikke i vente at fortælle det til drengene ligeud. De skal skab nok finde ud af det, hurtigere end nogle andre. De er ganske udmærkede detektiver.” Et skævt smil lyste hans smukke ansigt op, og endnu et klem var til at mærke om mit knæ. ”Hvad har du i tankerne?” Frygten om, at blive opdaget på de værste tidspunkter, imens vi tog den ’heatede scene’ og førte den længere, slog mig. De skulle ikke opdage noget på det plan. I øvrigt, så var det slemt nok, at Zayn havde set det med et halvt øje, jeg behøvede ikke flere tilskuere. Ikke på min konto. ”Relax, de fornemmer blikke, berøringer og smil hurtigere end du tror det. De kan især se det på mig, de kender min væremåde..” Et genert smil var til at fornemme, og han drejede hovedet svagt, og rømmede sig. ”Lidt for godt..” Vores grin mødes samtidig, og latter fyldte bilens tomrum.

Det var da vi steg ud af bilen ved lufthavnen, at det for alvor gik op for mig. ikke mindst da Niall tog min hånd mens vi slentrede hen af parkeringspladsen. Drengene var til at skimte et stykke væk, en klump af fire drenge og to elegante piger. Der gik ikke lang tid før nervøsiteten for hvordan det hele ville forløbe, satte sig på ydersiden. Niall kunne mærke det under min hud, og gav min hånd et kærligt klem, der helt klart ikke fik mig mere ned på jorden, nærmere op i skyerne.

Harry var den første til at vende sig. ”Hey!” Et stort smil viste sig, og han blottede sine perfekte, hvide tænder, der blændede enhver. Der lød efterfølgende gentagelser af lige dette specifikke ord fra resten af de smukke drenge, og pigerne hilste høfligt. Den lyshårede, Perrie – Zayn havde fortalt om hende, og vist utallige billeder – lod sig læne op af Zayn, med et venligt smil på læberne. Den smukke brunette, Eleanor havde Louis’ brune arme om sin hofte, også hun stod tæt op af den britiske dreng. Hun tog dog et skridt mod mig, lod Louis’ arme falde om hans sider, og gav mig et varmt og imødekommende kram. ”Super dejligt at se dig igen!” Tilstod hun, og jeg svarede, at jeg var enig, bare omvendt. Perrie rakte sin stilfulde hånd frem, beklædt med de smukkeste smykker. Hun havde en virkelig fed stil, det afslørede hendes outfit 100%. ”Perrie” Sagde hun, med en sød accent og smilet sad der. ”McKenzie” Svarede jeg venligt, og gav hende hånden.

Der gik ikke lang tid, før vi var placeret i vores pladser blandt First Class passagerene. Niall sad ved min side, ude mod vinduet. Det gjorde derfor, at jeg sad tættest på gangen, med Eleanor på min anden side. Samtalen kørte fint mellem hende og mig, lige indtil Niall lagde sin varme håndflade på mit lår. Om det var held eller uheld, at jeg havde shorts på, kunne jeg ikke helt tyde. Det var dejligt at mærke hans hud mod min, men følelsen af dette forførte mig groft. Min stemme formåede til tider at stamme, da jeg fortsatte med at hold samtalen kørende med Eleanor, uden at skænke Niall et blik. Han ville uden tvivl ikke være tilfreds med min optræden med at ignorere ham. Men for at være helt ærlig, fortjente han ikke at se min reaktion, især ikke da hans fingre lod sig cirkle på mit inderlår. Kort fnes jeg over hans trick, og at hans tanker om næste skridt, ikke ville blive tilkendegjort af mig. Eleanor fangede mit ansigtsudtryk, da det fortrak en mine. Derefter så hun Nialls hånd give mit inderlår kærlige bevægelser, der var til at dø for hvis jeg skulle være ærlig.

”Har I..?” Hendes spørgende blik viste interesse, hvis ikke sladder. Men selvom jeg vidste, at hun ikke var én der sagde alt videre, som hun hørte, var hun dybt interesseret i, hvad sandheden var bag dette kærtegn. Jeg smilede genert, og lod mit blik vandre ned på gulvet, og derefter hen af gangen. ”McKenzie?!” Udbrød hun spændt, ikke i humør til at vendte. Hun fangede straks mit blik, og jeg lo kort. Med min pegefinger i højde med mit ansigt, bøjede jeg den som tegn på at dette emne kun var imellem os, ikke for randomme og nysgerrige tilskuere, der havde slået ørene ud. Jeg rejste mig, og følte kulden erstatte det varme sted, hvor Nialls blide hud, før havde berørt min.

Før jeg vidste af det, havde jeg fået placerer mig på det lille toilet med en fnisende, samt nysgerrig Eleanor ved min side. ”Har I noget kørende?” Hun fik blottet hele spørgsmålet, der synes at have plaget hende i hele to minutter. ”Mere eller mindre” Fik jeg fremstammet med det mest indlysende, forelskede smil på læberne, mens mit blik vandrede fra min venindes skikkelse til mine sammenflettede fingre. ”Hvornår?” Hun var mere end bare spændt på min respons. ”For et par dage siden, faktisk.” Mit smil var mere afslørende end mine ord, alt hvad jeg sagde, kunne være løgn, så ville mit smil ikke dække for sandheden. Den sad i musklerne bag læberne, og fortalte sandheden bedre end ord. Jeg kunne officielt ikke gemme mine følelser for den irske dreng, længere. ”Hvornår havde du tænkt dig at fortælle mig det?” Hendes hoved blev svagt drejet, og hendes øjne glimtede smukt. Da et fnis slap fra mine læber, fangede hun en hentydning, jeg ikke havde lagt vægt på, ikke havde tænkt mig at føre frem. ”Fortæl mig ikke, at du havde tænkt dig at holde det hemmeligt!” Jeg lo sagte, og svarede i en hovedrysten. ”Egentlig, havde jeg ikke i tankerne at blotte hemmeligheden før det blev åbenlyst” Jeg nikkede let, og så hendes øjne blev store, og jeg fortsatte. ”Men ifølge Niall, var det et spørgsmål om timer.” Hun grinte næsten hysterisk, og nikkede ivrigt. ”Hans følelser sidder på ydersiden – ikke til at gemme.” Hun bekræftede det, som Niall også selv havde fortalt, så tvivlen om det var rigtigt, var ikke længere til stede.

Uden egentlig at vide hvordan der var gået til, i en sådan fart, lå jeg udmattet på en King-size seng, som jeg lige akkurat havde smit mig på. Selvom jeg var iført let tøj, følte jeg, at sveden over hele min krop var værre end nogensinde.

Det var ikke for sjov at folk sagde, at det var varmt i ”The Sunshine State”.

Suk.

”Op babe! Vi har aftalt at mødes ved poolen, remember?” Lo Niall, mens han åbnede sin kuffert. Klokken var ikke meget over tre, og en overbefolket pool var ikke det, jeg ønskede at have i vente.  Men at have det i tankerne, at det betød køligt vand i denne varme, fik mig alligevel på benene. Med små, stive skridt, nåede jeg til sidst min kuffert, der fint lå på gulvet. Med besvær fik jeg bukket mig ned, pga trætheden, der for alvor var over mig. Min bikini lå øverst, så der skulle ikke den store efterforskning til. Heldigvis. Med den i hånden, samt min makeup pung, åbnede jeg døren til toilettet. ”Du er mere end velkommen til at skifte her, Love” Niall sendte mig en kæk kommentar. Hans ansigt fortrak sig i et skævt smil. Jeg gik ind på badeværelset, mens jeg rystede smilende på hovedet af ham. ”Jeg stripper gerne sammen med dig, hvis det gør det mere komfortabelt for dig.” Han hævede stemmen, så han fangede min opmærksomhed. I hans tilfælde, virkede jeg, og jeg vendte mig rundt. Han blinkede. Straks var han i færd med at bane sig vej hen mod mig. Selvom jeg havde været rimelig tydelig i min sag, ignorerede Niall det bare, lukkede ørene. ”Niall, go!” Grinte jeg og tog armene op foran mig. ”C’mon!” Pev han. ”Go!” Niall stoppede, tog om mine hofter, og pressede sine læber mod mine. ”Er du sikker på, at jeg skal gå?” Lød hans stemme lidt for sexet, til jeg kunne lade ham gå. Endnu et skævt smil viste sig, og resulterede kun i et kort grin fra min konto, inden jeg vendte mig rundt fra den smukke dreng. Niall sukkede, og fik mig derfor kun til at grine mere.


Jeg lod mine shorts falde om mine ankler efterfulgt af mine trusser. Min top røg også, og inden længe, var jeg iklædt min pinke bikini, der sad ganske udmærket om min figur. Mit hår blev hurigt sat op i en rodet knold, og en vandfast mascara blev lagt.
Jeg tog om dørhåndtaget, og trådte ud derfra. Niall vendte sig rundt, og hans ansigt lyste først op i et ukontrolleret smil, derefter i et sexet/panikslagen udtryk. ”Woah..” Var det første han fik fremstammet. ”Uh nuh!” Hans kraftige accent trådte i kraft, og gjorde mig blød om knæene hver gang. ”No Way!” Et kort grin lød fra ham, men et smil tog styringen. Han pustede kort ud, lignede en der var mundlam. ”Skift! THERE'S NO WAY BABY! Drengene skal ikke se dig i bikini!” Et ukontrolleret grin fra mig fyldte rummet. ”Babe!..” Nialls plagende stemme smirgede mig fuldt ud. Jeg viftede med hånden af ham, og lod ham stå tilbage stadig plagende. Han greb dog ud efter min hånd, tog om mit håndled og snurrede mig let rundt, som tog det ingen kræfter. ”You are such a tease” Snerrede han med sammenbidte tænder og så mig lige i øjnene. Hans kølige hænder lagde sig sexet om mine hofter og gav det et klem, der fik spændingen til at stige. Kuldegysningerne var tydelige lige under overfladen, de små buler var grunden til, at håret på armene rejste sig brat, og et selvsikkert smil blev placeret på mine læber. Den irske dreng hamrede sine læber mod mine, og min ryg ramte skabet. Selvom en svag smerte var til at mærke i min rygrad, var nydelsen langt større. Hans hænder bevægede sig fra min røv, som han let klemte, til kanten af min bikini. Hans fingerspids tegnede en let streg langs kanten, og hvis ikke jeg havde stoppet ham, var jeg ikke i tvivl om, han havde revet dem ned. ”Niall, poolen.” Sukkede jeg, men det kom nærmere ud i et svagt støn. ”Baby!..” Hvinede han, og havde skubbet planerne godt og grundigt til side, eftersom hans behov havde vokset sig for store på rekordtid.
Med hans hånd om min læn, gik vi ud af døren, og ud i den friske luft med udsyn til en masse glade feriegæster. Våde, klamme, svedende feriegæster. Eleanor var til at spotte på den anden side af poolen, i fuld gang med at solbade. Louis sad med en drik ved hendes side. Niall banede os vej gennem mængden, også hans mål var det søde par. Louis' ansigt lyste straks op i et smil, efterfulgt af et venligt ”Hey!” Eleanor smilede mod os, i takt med vores venlige respons, der var en gentagelse af Louis' ordvalg.
Var der noget, jeg elskede, så var det sommer, varme, og bare overkroppe! Havde jeg ret? Selvfølgelig! Solens stråler ramte min hud, der efterhånden havde fået en smule kulør, og var varmet dejligt. Mine lukkede øjne brændte svagt, men det var behageligt. Mit syn så kun rødt, eftersom solen lyste skarpt, og gik derfor igennem huden. Med håndfladerne i den moderne liggestol, lå jeg på ryggen med et kontant smil på læberne. Jeg kunne bare ikke lade være. Fordi, hvis jeg tænkte over det, så var det som om, at alting var perfekt! Jeg var på en stort set gratis ferie - primært fordi drengene holdt koncert, var hotelopholdet betalt, ja også for mig (WIN!) - plus, at den skønneste dreng havde gået fra at være skøn, til skønnere. Selvom hans plads i mit hjerte havde byttet, skiftet plads, var pladsen nu bare blevet til mere end dobbeltstørrelse. Han havde den bedste plads i mit hjerte, og lige den plads, fik hjertet til at reagere sindssygt. Det hamrede mod min brystkasse med slag, der ikke var til at tælle uden moderne eller nyudviklede maskiner. Fordi sådan var forelskelse. Det var ikke til at forudse, samtidig ikke til at beskrive, hverken nem at forstå eller nem at tolke. Men at falde for sådan en skønhed, og at han samtidig faldt for én, se DET var magi på højeste plan.

NIALLS SYNSVINKEL: Bevist om, at McKenzie solede sig, og ikke forudså, at jeg ville forskrække hende, gjorde det hele lidt mere spændende. Jeg følte mig som et lille barn, da jeg rettede mig let op på den ene albue, ansigtet mod hende. Men hvad kunne jeg sige? Hun gjorde, at alle mine følelser styrtede rundt, og at barnet i mig trådte i kraft, og blev tydeligere end nogensinde. Heldigvis, havde vi i stedet for liggestolene, placeret os på håndklæder på jorden, ikke langt fra poolen. I et splitsekund sad jeg over hende, med et knæ på hver side, berørte let hendes hofter. Jeg sendte hende et kækt smil, og forventede overraskelse vise sig i hende ansigt, men det var ikke det, jeg så. Hendes smil var næsten ligeså kækt som mit, da hun vendte rundt, og derfor over mig. Overraskelsen viste sig derfor i stedet for hos mig. Hun lænede sig langsomt ned, og det resulterede at mit hjerte racede af sted. Hendes læber hang lige over mine, da jeg lukkede øjnene og blev svag. Men overraskelsen, som jeg havde søgt før, var nu at se hos mig - tydelig - da hun pludselig rejste sig, og gik mod poolen. Et sexet blink var det eneste jeg bed mærke i. Irritationen over hendes lille trick var tydelig i mit besvær med at rejse mig. Hun var fej, men ville ikke komme godt fra det.
Hendes perfekte ben var næsten under vandet da jeg nåede hende. Jeg vendte hende front mod mig, og viste at hendes opførsel ikke var noget jeg gik ind for. Jeg pustede mig lidt op, smilede ned til hende, og lod hende bakke mod den dybe ende af poolen. Hendes søde grin fik mig dog ikke til at stoppe min handling. Vandet nåede hendes navle, så hendes bikinitop, og endelig ramte hendes ryg den hårde stenkant. Et svagt støn slap fra hendes læber, og den varme ånde satte følelserne i omløb endnu engang. Med hænderne hårdt om hendes hofter, pressede jeg hårdt mine læber mod hende, og holdt hende i den stilling. Jeg bestemte, og det var sådan det skulle være. At have styringen og kontrollen burde jeg have, hun skulle slet ikke pille ved dette. Da hendes små fingre kørte hastigt i mit hår, kunne jeg ikke styre det hele, og endte med at presse mine hofter ind i hendes, og hørte det sødeste støn endnu engang. Jeg elskede sådan som hendes ansigts så ud, viste at nydelsen helt i top, selvom der helt afklaret både var smerte og skrammer på hendes ryg. Bevist om, at det ikke var i det rette miljø at rive tøjet af hende, var lysten der alligevel. Men det forhindrede mig ikke i at klæde hende af med øjnene.
Hun smilede da jeg trak mig ud af kysset, og hev efter vejret. Det samme, identiske smil var til at se på mine læber, og hendes berøringer brændte mod min hud.
”Niall?” Harrys lidt for velkendte stemme lød præcis en halv meter fra mig, og tanken om hvad jeg skulle forklare, og hvad jeg klart skulle udelukke var ikke helt tydelig. Det var sandheden om det var nødvendigt at forklare noget overhovedet, også. Fordi var det ikke rimelig tydeligt? ”McKenzie?” Hans stemme lød dum, og faktisk ville jeg hellere bekymre mig om min kæreste, end min krølhårede ven. Hvor var det alligevel typisk, at han valgte at hoppe i vandet lige midt i en ’heated scene’. TYPISK! ”Ja Harry?” I min stemme, var irritationen tydelig, selvom den ikke burde være der. ”Hvornår fanden..?” Hans spørgsmål haltede, men alligevel behøvede han ikke sige mere. Jeg vendte mig rundt, med en hånd om hendes læn. ”Få dage siden, Styles”. Sagde jeg, som om det var det mest åbenlyse i hele verden. Hvorfor, at jeg pludselig var så hård ved ham, var jeg ikke klar over. Nok var han den lille og irriterende, men han havde ret til at vide det, havde han ikke? Med hænderne i hovedhøjde og et uskyldigt ansigtsudtryk, åbnede han munden. ”Sorry, men har jeg ikke lov til at spørge?” Den lille smule medlidenhed jeg fik med han, gjorde at facaden pludselig knækkede, og et ukontrolleret grin slap fra mit indre. ”Hey dude, det er cool!” Lo jeg, og lod overraskende meget som om, min sure mine bare havde været med til at dække for en joke. Han lignede knap en der var forvirret. Han prøvede at gennemskue mig, men der var intet at gennemskue. Ingen bagtanke. Ingen pynt på 'hemmeligheden'. Jeg var sammen med McKenzie, og der var ikke mere i det.

”Fuck!” Var det næste han sagde, hvilket kom meget bag på mig, og tydeligvis også McKenzie. Hendes brune øjne kiggede afventende på ham, i takt med, at jeg lignede et spørgsmålstegn. ”Hvad?” Ville jeg have sagt, men Harry var ved at fortsætte. ”Jeg har ikke fucket alt op ved at... lægge an på dig, vel?” Han tog sig til hovedet og så med et bange blik på min kæreste. Hun så dog bare overrasket tilbage. ”Faktisk ikke..” Mumlede hun stille. Jeg blev glad og varm indeni, over hendes ord, og klemte hendes hofte. Hun var min, og kun min.

”Det skulle jeg have vidst..” Undskyldte han, uden det magiske ord. ”Forhelvede Niall! Hvorfor sagde du ingenting?” Han var ikke vred, heller ikke sur, lettere skuffet, og det kom bag på mig. ”Det var derfor, jeg ikke måtte få fingrene i hende.. Hvorfor helvede sagde I ikke bare sandheden?!” Han så op, og få ujævnheder i panden afslørede en mindre irritation, der var at finde indeni ham. ”Jeg ville undskylde, men du har faktisk ingenting med det at gøre.” Svarede jeg lavt, og det gik op for mig, hvor åndssvag samtale vi havde, i en pool, med riiiiimelig mange mennesker. Vores ’skænderi’ havde ingen handling – med mening i hvert fald – heller ingen grund, så hvorfor have den?

”Seriøst?” Selvom han ikke så overrasket ud, lød han sådan alligevel. Stemmen talte for sig selv – HAHA. ”Seriøst” Gentog jeg bekræftende, og smilte ægte til min ven, dernæst kæreste. Smilet hun sendte, gjorde straks mine knæ bløde, og mine følelser sindssyge. Jeg vidste ikke hvordan hun gjorde det, men hun gjorde det godt.

Hendes arme lå i løbet af ingen tid om min overkrop, som hun tydeligvis ikke kunne få blikket fra. Hele eftermiddagen havde hun smugkigget så snart hun fik chancen, og egentlig gjorde det mig bare glad. Det selvsikre smil var til stede, og da hun alligevel var så optaget af at tjekke hver en muskel ud, benyttede jeg bare lejligheden til at se på hende. Men for at få det hele på det rene, så klagede jeg ikke det mindste, at se hende stå i bikini, tjekke mig ud. Lige ud over det faktum, at drengene også lige kunne kigge på hende, og det gjorde de, de åndsboller. Alligevel var jeg ligeglad, fordi det blik hun sendte mig, eller den måde hun så på mig, viste mig med bare hendes kropssprog, at det var mig hun var interesseret i. Ikke Harry, ikke Liam – de mest oplagte, siden de ligesom var single – ikke engang Zayn eller Louis tjekkede hun ud på samme måde. Selvom en svag irritation var til stede, da hun af og til så på dem, og ikke mig, i liiiidt længere tid end hun burde - derfor afsløret i at tjekke dem totalt meget ud - var det langt fra noget jeg tog mig af. Fordi at se hvordan hendes blik vandrede hen af mit bryst, dernæst min mave, over hver muskel gjorde at min vejrtrækning steg. Da hun så derefter lod sit blik hvile på mit ansigt, kunne jeg ikke gemme det smil, der efterhånden blev større og større.

Men mens vi stod der, gik det langsomt samt hurtigt op for mig, hvor meget jeg holdt af hende. Hvor højt jeg elskede hende. Der var intet skønnere, end at vide, at hun havde det på samme måde. At det blik hun sendte mig, var så sjældent. At føle mig speciel, selvom det var hende der var den specielle. Det var jo ikke normalt at være perfekt. Så hvorfor, at jeg var så heldig at kalde hende min, anede jeg ikke. Hvad havde jeg? Ingenting i forhold til hende. Så at se i hendes øjne, hvordan kærligheden blomstrede, var utroligt, og hver at holde fast i. Hvornår var jeg blevet så heldig?

They Don't Know About Us ~ One Direction

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...