The Only Exception - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 maj 2013
  • Opdateret: 30 jul. 2013
  • Status: Igang
McKenzie er ganske almindelig, altså hvis man ser bort fra, at hun kender Niall som sin egen bukselomme. De har været tættere end nogen kunne forestille sig, siden de kunne huske. Bedste venner bliver nemlig sammen. Men det går an på én ting - følelser!
Hun møder drengene, og der skal ikke meget til, før problemerne kommer væltende ned, det ene efter det andet.
Men hvad sker der, når et kys pludselig kommer ind i billedet? Hvad betyder de følelser der strømmer igennem kroppen, i en blanding af vrede og kraftige følelser? Hvordan tackler Niall den mulighed, at virkeligheden ikke nødvendigvis er den, som han altid havde gået at troet? For ikke at snakke om omverdenen.

39Likes
18Kommentarer
2492Visninger
AA

7. The Lazy Song

The Lazy Song

Hendes ben lå viklet ind i mine, armene lå hvilende på mit bryst. Den tunge vejrtrækning afslørede, at hun stadig sov. Jeg smilede for mig selv. Hendes karakteristiske ansigt rørte på sig, men øjnene forholdte sig lukkede. Under dem lå et lag mascara, som hun var faldet i søvn med makeup, gættede jeg. Hun trykkede let sine håndflader mod mit bryst, og løftede sig få centimeter, inden hun lagde sig på det igen. Denne gang, blinkede hun med øjnene, og jeg smilede til hende. Hun smilede et træt smil tilbage, og lod al sin vægt falde tungt mod mig. Jeg grinte af hende, da hun prøvede at gøre sig tung, og pressede al luften ud af mig. Jeg skubbede hende ned fra mig, så hun lå på min side, og jeg rejste mig, og stod over hende. ”Du er da vidst vågen, hva?” Drillede jeg hende, da jeg trampede hårdt på hver side af hende, så sengen hoppede. ”Stop det Niall!” Skreg hun, og tog om mine knæ, så jeg faldt, og nåede lige at støtte mig til sengen inden jeg landede oven på hende. Hun grinte, og prøvede at skubbe mig væk. ”Så let slipper du ikke!” Drillede jeg hende, og tog om hendes håndled, og holdt hende mod sengen. ”Du er da i et godt humør i dag, hva?” Smilede jeg til hendes smukke ansigt, der straks gengældte smilet. Hun formåede at skubbe mig ned på gulvet, og fnes af mig. ”Og du siger du træner?” Et kækt smil gled hen over hendes læber. ”Du giver mig ingen chance for at bevise det!” Pointerede jeg. Hun rullede drilsk med øjnene, og kiggede på mig. ”Hvornår får jeg den guidede tour?” Spurgte hun uden den mindste tålmodighed. ”Det må blive nu!” Svarede jeg friskt, og rakte min hånd mod hende. Hun tog den uden at tøve, og fulgte efter mig rundt i lejligheden. ”Jeg kommer så meget til at fare vild..!” Indrømmede hun, og gabte. ”Jeg er her babe!” Sagde jeg sagte, og grinte. Hun skubbede til mig, og fnes kort. Jeg førte hende gennem hele lejligheden, præsenterede alle værelserne. Da vi nåede mit soveværelse, som var ultra rodet, og der stod skrevet over det hele #CAUTION! ADGANG PÅ EGET ANVAR! ILDELUGTENDE DRENGEHØRM#, var det første hun sagde: ”Noget siger mig, at jeg ikke får lov at overtage dette her palads!” Hun grinte det velkendte grin, som jeg elskede, det som fik sommerfuglene til at fare op. Normalt gjorde det mig genert, fordi hun formåede virkelig at ramme mine ømme punkter. Hun var en af de skønneste personer jeg kendte, og at hun valgte at tilbringe tid med mig, var bare bonus. Hun betød så meget, aldrig havde jeg haft en veninde, jeg havde holdt så meget af.

”Fandme nej! Desuden er det ikke godt for dit sundhed at tilbringe lang tid herinde af gangen, giftstoffer er der nok af!” Jeg slog en latter op, og så hende grine. ”Så slår jeg mig ned på værelset overfor!” Smilede hun, og gik mod gangen for at hente hendes ting.

MCKENZIES SYNSVINKEL: Jeg smed mig på sofaen, og pressede al luften ud af Niall, og jeg landede på. Jeg grinte af ham, da han hev efter vejret, mens han ikke kunne holde et grin inde. Jeg rakte ud efter den skål han havde placeret midt op bordet med popcorn, men han snuppede den lige for næsen af mig. ”Det er kun for de søde børn!” Sagde han, og skubbede mig af ham. ”Årh, du skulle ikke snakke skat!” Råbte jeg, og hev den fra ham.

Jeg lå i hans arme, mine øjne fokuserede på skærmen, men de kunne lukke sig i hvert øjeblik. Hans fod rørte på sig, og fik mig til at ligge bedre. Jeg smilede et bredt smil, og drejede hovedet, og så hans blændende smil. Han trak mig lidt tættere ind til sig.

Vi havde en slapper-dag. Aftalen var bare, at vi ikke skulle lave en skid hele dagen, og indtil videre, havde vi formået at holde det. Hvad snakkede jeg om..? Selvfølgelig ville det ikke være noget problem at holde det. Jeg kendte ham godt nok til, at han var talentfuld til det med at slappe af. Han var et naturtalent, hvis det skulle være helt præcist. ”En anden film?” Jeg hørte han gabte, da han snakkede, og det smittede af på mig. Jeg nikkede ivrigt, enig med mig selv i, at det ville være den eneste mulighed, hvis jeg skulle forhindre mig selv i at falde i søvn.

Efter, at jeg havde talt lang tid for den film jeg ville se, fik jeg min vilje. Jeg chekede ham ud, da han satte ’Mean Girls’ på. Han var iført en løs ’tang top’ i hvid med print. Den sad fantastisk om ham, for den afslørede alle muskler. Hans overkrop var så veltrænet, han så fandme godt ud! Ellers havde han et par grå sweatpants på, som igen - bare passede ham. Han så godt ud i ’hyggetøj’ eller bare løst tøj i det hele taget. Han tog mig i at nærstudere ham. ”Now would you look at that..!” Lød den tunge irisk accent. Mit hjerte bankede lidt hårdere, uden den mindste grund, og jeg prøvede at gemme farven der søgte til mine kinder, ved at grine fjoget af ham. Han blev stående, og skyggede for skærmen. ”Watch closely..” Sagde han kækt, og smilte et charmerende skævt smil. ”.. For det er en sjældent oplevelse!” Hans smil blev større. ”Hvad snakker du om?” Grinte jeg. Jeg havde da alle rettigheder til at stirre på ham, lige når jeg havde lyst. For ikke at nævne hvor mange stof tøj han havde af samme slags. Det ville ikke være den store overraskelse, hvis jeg fik ham at se i sweatpants og tangtops hele tiden, han elskede det shit! ”Jeg giver dig fri adgang til at studere mig, spild ikke den chance!” Han slog sin humørsprængte latter op, og knep øjnene sammen. ”Tag dig sammen babe..” Jeg himlede med øjnene, og lod en hånd glide hen over sofaen. ”Få så din fede røv her over!” Råbte jeg, og havde ham lige hvor jeg manglede ham – under min kontrol.

Kontrollen virkede – endda kontrollerende (See what I did there?). Hans hænder kørte op og ned af min ryg, de gav den bedste massage jeg havde fået i årtier. Mon det skyldtes hans enorme hænder? For det var de – virkelig enorme! De varme håndflader lå på min ryg, han lod dem køre langsomt og hårdt ned af den utallige gange. De bevægede sig over mine skuldreblade, og sendte kuldegysninger gennem min krop. Han formåede at gøre et fantastisk stykke arbejde. Med fingerspidserne begyndte han at tegne cirkler, der cirkulerede let hen over min hud. Varmen fra hans krop bredte sig, og søgte ind i min. Mit hjerte bankede mod mit bryst, følelsen var fantastisk. Jeg lod mine øjenlåg falde i, og mit hår glide ned af nakken. Hans berøringer brændte mod min hud, og efterlod den brandende. Han fejede noget hår væk fra min ryg, og ned sammen med det andet. Alle hans berøringer var så søde og lette. Han var alt, hvad man kunne putte under kategorien ’perfekt’. Det var ikke engang løgn. Han kunne ikke gøre en flue fortræd. Han var klart en engel sendt fra himlen. Hvis nogen skulle være i tvivl om den påstand, kunne de personligt møde op til en samtale med mig, fordi intet tydede på de modsatte. Måske var han faktisk en engel, who knows? Altså, den kridhvide irske hud, som var lige så ligbleg som porselæn, var smukkere end noget andet. For ikke at snakke om, hvor sandsynligt det var, at man kunne havde så krystalblå øjne, at man forsvandt ind i dem. Var det overhovedet muligt? Nok var hans hår farvet blond, men det kunne også bare skygge for sandheden, om den engel han var, der pludselig gik i udbrød, og viste sig fra de blonde lokker. Hans smil var så blændende og perfekt, det fyldte alle usikkerheder, alle de huller han ønskede at fylde ud, fik han formået med det smil. Læberne, som sad imødekommende og holdt den på plads, var lige til at drukne i tårer over. Han var mere gudesmuk, end nogen nogensinde ville blive – and that’s a fact!

Jeg lod ham køre sin hånd rundt i cirkler på min mave. Jeg lå mellem hans ben, i hans favn. Begge hans arme holdt om mig, og følelsen af tryghed skyllede ind over mig. Selvom jeg havde det varmt, kunne jeg ikke få mig selv til at rejse mig, alt var så dejligt – ja, næsten perfekt. Jeg kunne endelig bruge al min tid på min bedste ven, og der var ikke noget, jeg hellere ville. At se ham nyde livet ved min side var lykken. Det spillede næsten som musik i mine øre.

Hans dybe vejrtrækning udløste, hans varme ånde til at puste let mod min hals, lige under øret. De små hår rejste sig hver gang, og det sendte rystelser ud gennem min krop. Men det var dejligt. For hver gang han trak vejret, blev mit smil lidt større – så hvis du ikke har regnet det ud endnu, formede mine læber hurtigt et stort smil, der sad klistret på mit ansigt. Cirklerne på min mave fortsatte, han tegnede dem præcis identiske og dejlige. Hans fingre syntes at trykke på de helt rigtige knapper, de gjorde alle de rigtige bevægelser. De brændte mærker i min hud, og de kunne mærkes længe efter. Hans berøringer sad på indersiden af min hud, de var ikke til at glemme. De havde sat sig fast på min nethinde. Der var intet at gøre ved det, selvom jeg selv satte spørgsmål til det: Hvorfor var det så specielt? Havde mit savn til den mest fantastiske person, gjort mig så skør i bolden? Hvordan kunne han få mig så rundt på gulvet, under simple berøringer? Et adrenalinrus fór gennem mit blod hver gang han var nær. Mit hjerte hamrede mod mit bryst, langt hårdere end man kunne forvente. Farven banede sig vej, til mine kinder, og sendte rystelser ud til alle lemmer. Min vejrtrækning blev hurtigere og intens. Hvordan kunne det være, at jeg reagerede på den måde? Savn havde uden tvivl noget med det at gøre, men en lille stemme i mit hoved, fortalte at jeg gemte sandheden for mig selv. At jeg undgik at se det virkelige i øjnene. 

The Lazy Song ~ Bruno Mars

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...