The Only Exception - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 maj 2013
  • Opdateret: 30 jul. 2013
  • Status: Igang
McKenzie er ganske almindelig, altså hvis man ser bort fra, at hun kender Niall som sin egen bukselomme. De har været tættere end nogen kunne forestille sig, siden de kunne huske. Bedste venner bliver nemlig sammen. Men det går an på én ting - følelser!
Hun møder drengene, og der skal ikke meget til, før problemerne kommer væltende ned, det ene efter det andet.
Men hvad sker der, når et kys pludselig kommer ind i billedet? Hvad betyder de følelser der strømmer igennem kroppen, i en blanding af vrede og kraftige følelser? Hvordan tackler Niall den mulighed, at virkeligheden ikke nødvendigvis er den, som han altid havde gået at troet? For ikke at snakke om omverdenen.

39Likes
18Kommentarer
2471Visninger
AA

19. Talk That Talk

Talk That Talk

Mens jeg lod to sorte ringe glide ned af mine fingre, sukkede jeg dybt og så ud i luften. Den ene gled ned over min langefinger, den anden satte sig midt på ringefingeren, lille nok til at blive – hverken at glide ned eller af. Jeg lod den lille neglelaks børste med rød farve køre ned af mine negle, en efter en. Jeg sukkede tilfreds, da det var overstået, og jeg gik videre til mit outfit, som bestod af jeans og en skorte. Det var et par stramme, kulsorte jeans, der fremhevede min røv og mine ben. Hvis jeg skulle vælge et yndlingspar, var det dem. Okay, så for ikke at lyve, VAR de mine yndlings.. Alle piger havde et par yndlings – right? Den hvide skjorte gled let ned af min overkrop, landede om mit liv. Enderne af skjorten lod jeg dumpe ned i bukserne, hvor jer derefter hev tilfældigt i den, og lod den puffe. Mine fingre arbejdede exceptionelt i min nakke, da de spændte en halskæde, der fandt om min nakke ned til de nederste ribben, med vedhænget der forestillede sort kors. Bag øreflippen, satte jeg et par runde øreringe fast, store og sorte hang de, og spredte kulde mod min hals. Jeg stak foden ned i mine højhælede støvler, da jeg fangede Nialls øjenkontakt fra hans værelse. Træt og overrasket smilte han til mig, og tog imod mit vink og ”Farvel, vi ses!” Inden jeg smuttede, og smækkede døren efter mig.

Hvis jeg skulle være helt ærlig, så nød jeg virkelig at have arbejdet foran mig. Det gav mig tid og roen at tænke. Ro og fred var det jeg søgte. Eftersom at alle informationer, tilståelser, følelser, overraskelser var kommet mere end pludseligt, havde jeg brug for at tænke absolut ALT igennem.

Jeg sad bag mit skrivebord, og ventede endnu engang på at tiden sneglede sig af sted, eftersom jeg skulle til et møde klokken hel. Det gav mig derfor muligheden for at lade mine tanker vandre. Ikke meget skulle der til, før de ikke var til at stoppe igen.

Langsomt gik det op for mig, at al den savn jeg havde haft for Niall havde udviklet sig til følelser, ikke kun savn. Alle de gange jeg var blevet varm om hjertet, følt det tage en kolbøtte, og mærke min fingre ryste svagt. Alt det tydede på de følelser jeg lynhurtigt havde opbygget for ham. De forbudte følelser. For den forbudte dreng.

Selvom jeg følte mig rettere beruset, da han passerede min hjerne, vidste jeg bare, at det blot var følelserne der var på spil. Men hvad var der at gøre ved det, da de havde udviklet sig, og var blevet dobbelt så stærke, dobbelt så store eftersom han havde kysset mig i går aftes. For ikke at snakke om hvor stor en omdrejning det havde været. Det var anden gang, han havde lagt sine læber på mine. Jeg begyndte dog at tro, at jeg havde været beruset, da min hjerne ikke rakte længere end dertil. Hvad der PRÆCIS var sket i de efterfølgende minutter, timer, stod ikke klart. Hvorfor? Det spøger jeg også mig selv om. Dog kan jeg garantere, at der intet seksuelt medførte. Det var mere end tydeligt. Dog huskede jeg stadig ikke hvordan vi var gået hver for sit, og hvordan jeg var endt på mit værelse under dynen.

ALENE. Bevares..

Niall havde gjort det klart, at han fortrød sin handling. Han meddelte gang på gang sin undskyldning om denne velkendte ’fejl’. Selvom jeg vidste, at jeg var dødforvirrende at høre på, og skiftede mening hele tiden, tydede jeg det ikke selv som en fejl. Dette var selvfølgelig kun efter min egen tankegang. Det havde ikke være bevist samt meningen. Men det forhindrede ikke min tankegang i at sige: hvad der er sket, er sket. Handlingen havde blot ført andre ting med sig, jeg ikke ligefrem brød mig om. Trods alt, havde det udviklet sig til lidt positivt alligevel. DET var en overraskelse.

Kysset sad stadigvæk på mine læber. Sødt og blødt. Det var næsten til at tage af og putte i en lomme i hjertet, og folde ud når det passede. Fordi ville det holde? Var det en engangsting? Vores One Night Stand havde ikke ligefrem været et normalt et, da vi kendte hinanden bedre end nogen andre. Tanken om, at opbygge et forhold med Niall ramte mig. Fordi hvad nu hvis? Hvis man så bort fra det faktum, at det betød hårdt arbejde, og at det var rettere umuligt. Hvad så? Han havde ikke ligefrem sagt fra, han havde rettere undladet at fortælle om han følte noget.

Hvad fablede jeg om? Han følte jo ingenting! For helvede.. Et kys her og der, og hvad så? Han reagerede ikke som en med følelser. Han reagerede ikke som en Niall med følelser. Fordi den side af ham kendte jeg. Men så dukkede spørgsmålet op, jeg havde undgået. Hvilken siden var det egentlig? Hvilken side blottede han for mig? Fordi hvis jeg hele tiden bare havde opfattet de forkerte signaler, hvad tydede det så?

Mine tanker kørte i baner, og stoppede ikke.

Da jeg blev vakt tilbage fra mine tanker, der efterhånden holdt mig fra virkeligheden godt og grundigt, fik jeg lettet min fede røv fra sædet, og gik ind i mødelokalet.

NIALLS SYNSVINKEL: Intet stod klart. Selvom det burde, var det tåget, og jeg kunne intet forudse. Jeg sad i studiet med drengene, med Zayn for venstre for mig, Liam højre. Men det var en af de eneste gange jeg havde været ukoncentreret på arbejde. Det skete sjældent, og når det gjorde, var det efter en vild fest, med tømmermænd og hele lortet. Faktisk var jeg den der oftest (lige efter Liam selvfølgelig – som tydeligvis altid var ren på det plan..) mødte frisk op på arbejde i studiet, til møder, pressemøder osv. Harry var så vidt altid ukoncentreret efter en One Night Stand. Så til vores held, skete de ikke så ofte. Af en eller anden grund var han altid træt og svær at arbejde sammen med, efter at have haft sex. Hvad grunden til det var, kendte jeg ikke. Men pudsigt, og sjovt at tænke over.

Louis var svær at få kontakt til efter et skænderi med Eleanor. Om det var aftnen før, tidelig morgen, eller dagen for inden. Også selvom de måske var kommet op med en løsning, gav han sig selv skylden, og var nede. Zayn, derimod, havde en dag her og der med træthed. Dog passede det ind med sex, druk og skænderier. Han var en typisk teenager fuld af drengehørm og problemer. That’s why. Liam virkede som Prince Charming, da grunden til hans fravær var at savne hjemme. Selvom det ikke direkte var hjemve, savnede han sine forældre, søstre, venner og de gamle dage. Hvad så med mig? Når jeg var forvirret, blev jeg fraværende. Hvis jeg følte noget var galt, eller følte noget ekstra.

Der havde vi den.

Nævn det én gang til.

”Eller følte noget ekstra.”

Ikke længere følte jeg mig forvirret. Fordi hvad skulle forvirringen til for? Jeg vidste udmærket godt årsagen til de skøre forvirringer. Jeg kendte udmærket godt følelserne. Så selvom jeg havde holdt dem for mig selv, ja endda fra mig selv, kunne jeg tyde dem, men først nu. Måske virkede det indlysende. Måske virkede det uforstående, at denne tanke ikke var formet i mit hoved for lang tid siden. Men for mig, var den først feset ind i dette øjeblik. Fordi selvom jeg havde holdt den fra mig selv, og ladet som om, den ikke eksisterede, vidste jeg nu, at den var mere ægte end noget andet. At det jeg så længe havde troet var umuligt, tydeligvis var muligt. At følelser kunne ændre form og dreje den anden vej, tage en drastisk drejning. Fordi de følelser der førhen havde været så lette at forstå, så lette at tyde, havde formået at gå bag om min ryg, gøre mig blind. Fordi det var det man sagde, ikke? At kærlighed gjorde en blind. Lige præcis den kærlighed, var rettet mod McKenzie. Den blinde kærlighed, havde sørget for, at jeg fik forbudte følelser for den pige, der burde have været den sidste i verden.

 

Da Zayn sendte mig et hårdt blik, efterfuldt af en albue i siden, tog jeg mig sammen, og slog ørene ud. Det var ikke ligefrem ligegyldigt stof, der blev fyret af. En eller anden vigtig person talte i lange strømme. Som om han var så vigtig. Tsk.. Endnu et blik blev modtaget fra Zayn, mens Harry så forvirret mellem os. Jeg måtte selv indrømme, at jeg skulle anstrenge mig for at høre efter. Det var ikke lige sådan. Lige i øjeblikket, havde ord en tendens med at flyde ind af det ene øre, og ud af det andet.

Det gik op for mig, at jeg alligevel var endt i drømmeland, selvom det ikke involverede nogen drømme samt tanker der gav mening. Faktisk var jeg endt i et tomrum, uden at lytte til et enkelt ord, se nogen skikkelse. Men hvorfor skulle jeg også det? Det eneste der synes at have en mening, det eneste der fortjente min opmærksomhed. Sjælendt ramte den tanke mig, sjælendt behøvede jeg overveje ting fra dette perspektiv. Men af en eller anden grund, gav det hele mening, selvom det ikke stod klart. Fordi i mit hjerte var det klart. Det var det eneste der havde en stemme. Det var det der bestemte, og det man skulle følge. Så eftersom mit hjerte havde taget beslutningen, som var mere rigtig end noget andet, var det det, jeg skulle følge. Men at følge mit hjerte, med dette instinkt virkede pærelet i min forvirrende tankegang. Det blindede mig for virkeligheden. Igen tog kærligheden overhånd. Men med de nye informationer gjorde det ingenting. De nye informationer var blot egne hemmeligheder. De var skam nye, men ikke for mit indre. Længe havde jeg troet, at det kun var savn, der havde sat så stort et præg på mig, men det havde vist sig, at være følelser, der havde udviklet sig hurtigere end jeg havde troet. At savn kunne dreje 180 grader, og blive til kærlighed på dette plan på rekordtid, var ikke til at tro. Måske havde kærligheden gjort mig blind, men nu havde jeg åbnet øjnene, og forstået virkeligheden. Det var noget at hænge fast i.

Da denne hellige ko havde talt færdig, og vi var på vej hjem, mærkede jeg en hånd på min skulder i takt med jeg trådte ud af døren og ud på parkeringspladsen. ”Niall.” Lød den stemme der tydeligt tilhørte Zayn. For at være helt ærlig, vidste jeg ikke hvordan jeg skulle reagere. Jeg var ikke sikker på hvilke hemmeligheder Kenzie havde blottet for ham, og jeg vidste ikke om jeg turde afhøre ham i det. På den anden side var jeg knap så sikker på, at det var sådan han ville dreje samtalen. På ham så det mere ud som, at HAN ville afhøre MIG. Samtidig var jeg ikke sikker på, og jeg ville prøve at slippe for en lektie for at komme hurtigere hjem. Jeg var stadig ikke sikker i min tillid til følelserne der så pludseligt havde taget overhånd. Om jeg skulle blotte dem for hende med det samme, eller om det hellere skulle vente indtil jeg fik mig selv under kontrol var ikke til at vide. Jeg var ikke ligefrem ham der kunne virke så mystisk og virke cool. Så om jeg skulle skynde mig hjem og komme ud med det, eller om jeg skulle trække tiden ud indtil sidste øjeblik i aften, stod som sagt ikke klart. På den anden side – hvad stod klart?

”Der er lige nogle ting vi skal have på plads..” Sagde han så, og jeg så ham stå foran mig. Jeg sank en klump, og så op på ham. Selvom der var få centimeters højdeforskel, følte jeg mig lille, men det var mere psykisk. At han kunne se så cool ud altid var til at give ham en kæmpe lammer for.

”Yeah?” Spurgte jeg, men endnu engang svigtede min selvtillid, og jeg følte at jeg forblev lille, for ikke at nævne, at jeg næsten skrumpede. Langsomt og ydmygende.

”Hun sagde det i går, right?” Han løftede det ene øjenbryn i takt med, at hans spørgende blik så lige igennem mig.

”I forgårs” Rettede jeg ham, mens hans blik brændte huller i min hud, og så igennem min sjæl. ”Hm!” Nikkede han forstående, og selvsikkert. Han ventede på, at jeg fortsatte. Han spærrede øjnene op, hævede øjenbrynene og så på mig. Det var indlysende, at han søgte svar, uden at stille spørgsmålene. Fra hans synsvinkel burde alt vælte ud af mig. Sandhederne burde være mere end tydelige. Men det var langt fra sådan det forholdt sig. ”Niall..?” Han skubbede på.

”Look, Zayn..” Sukkede jeg, så mig over skulderen. Vi var alene. ”Jeg ved ikke hvad hun har røbet, og jeg ved ikke hvad du søger” Men jeg vidste præcis hvad han søgte. Han læste mig som en åben bog. ”McKenzie har nævnt alt der var at nævne, og der er altid to sider af en historie – go.” Nervøst pillede jeg ved lynlåsen i min sweatshirt.

Men da jeg ikke svarede, sukkede han og åbnende munden. ”Niall, du har altid fortalt mig alt. Især dit kærlighedsliv. Jeg har vidst det hele. Men hende her, har jeg ikke hørt noget om, før hun blottede hvad hun følte for dig, til mig. Hvorfor det?” En pinefuld pause blev holdt, og jeg så ned i jorden. ”Fordi fra mig ser det ud som om, hun er anderledes, Niall. Hun har den vildeste effekt på dig. Hver gang nogen nævner hendes navn, eller hun siger noget, reagerer du. Hvor lang tid har du holdt det hemmeligt for mig? For OS?” Jeg kæmpede med at synke en klump. ”Jeg har ikke holdt det hemmeligt Zayn..” Mumlede jeg under mit åndedrag, og fangede hans blik i samme sekund at han åbnede munden og så på mig med et forvirret blik. ”Jeg har ikke vidst det.” Min stemme var lille.

”Du har ikke hvad?” Overraskelsen i hans stemme var ikke til at tage fejl af. Jeg måtte minde mig selv om at trække vejret. Pust ud. ”Zayn jeg ved ikke hvad fanden jeg har tænkt, men det er gået op for mig. Fordi jeg har ikke tænkt overhovedet. Du har lige fortalt alt det, jeg ikke selv har lagt mærke til. Jeg anede ikke, at hun havde den effekt på mig, ikke før nu.” Jeg lød som en eller anden idiot, der bare snakkede i lange baner, og ikke havde styr på en skid. ”Wow..” Pustede han ud, i takt med at et svagt smil spillede på hans læber. ’Det skæve smil’ som piger verden over, faldt på knæ for. ”Kærlighed gør virkelig én blind..” Smilte han, og så på mig. Jeg vidste ikke hvordan jeg skulle reagere. Eller hvordan jeg burde reagere. Alt omkring mig føltes så forvirrende. Der var ikke meget normalt over situationen, der var blevet dannet.

”Hvad så nu?” Hans spørgsmål kom dybt bag på mig. Fordi det var det mest relevante spørgsmål der var blevet stillet i årtier. Det var til gengæld også et af dem jeg ikke kunne svare på. ”Dine følelser er tydelige, ligeså er hendes. Find ud af det.” Jeg var faktisk virkelig glad for, at han sagde alt det, der kom ud af hans mund. Det lød så klogt – fornuftigt ligefrem, og så kom det fra Zayn? ’Klap dig selv på skulderen’.

”Okay, så jeg har følelser for hende..” Indrømmede jeg. ”Men jeg må tilstå, at jeg er nervøs på hvad der skal ske efterfølgende. Vi bor trods alt i samme lejlighed..” Zayn lo kort og lavt, inden han fangede mit blik. Med et smil på læben så jeg på ham. ”Hun venter på, at du tager det første skridt. Men hun aner ikke hvad du føler.” Jeg stivnede i det han sagde de sidste ord i sin sætning. Fordi hun var blevet udmærket klar over hvad jeg følte for hende, efter i går. Men på det tidspunkt havde det passeret mig fuldstændig. Mine følelser havde taget overhånd, uden overhovedet at jeg havde lagt mærke til det. Det var som om, jeg havde været fuld. Jeg havde kysset hende, uden at have en eftertanke.

”You there man?” Klukkede Zayn, og knipsede med fingrene. Jeg nikkede fraværende, og prøvede at gemme det med et smil. Men det stod som skrevet i min pande, at jeg holdt noget skjult for ham. ”Spyt ud Niall.” Han smilede lidt for venligt, men det var kun for at provokere. Jeg rystede på hovedet mens et grin slap fra mine læber og jeg smilte for mig selv. ”Det var bare i går..” Igen lød jeg fraværende. Men selvom jeg kun sagde halvdelen af sandheden, og derfor prøvede at undgå det efterfølgende spørgsmål. Vidste jeg, at det var det næste jeg havde i vente. ”Der er mere Horan.” Et af de mørke øjenbryn skød i vejret, og forsikrede små ujævne buler under hans perfekte, brune hud. ”Ja..” Jeg sukkede af det smil, der satte sig på mine læber. Fingerspidserne fra min højre hånd fandt vej til mine nakkehår, som jeg nervøst kørte mine fingre igennem, mens jeg afslørede mig selv. ”Jeg.. Øhm.. Kyssede hende..” Jeg så fra jorden til ham, for at få hans reaktion. Hans ansigt lyste op. Først af overraskelse, dernæst af glæde. ”Way to go Niall!” Grinte han, og rakte den ene håndflade op i vejret, som jeg derefter gav en high-five.

*

I takt med mit bankende hjerte, der for længst havde slået verdensrekorden per pump i sekundet, trådte jeg ind i lejligheden. Varmen steg i min krop, og blodet kogte i mine årer. Min hals var tør, og lysten til at bælle enhver væske var til stede.

”McKenzie?” Hørte jeg min egen stemme råbe efter hende. Inderst inde bad jeg om, hun ikke var hjemvendt endnu, men det vidste jeg at hun var. Så da hendes figur viste sig i døren, tog nervøsiteten for alvor overhånd. Hendes brune øjne fangede min opmærksomhed, og de var det eneste jeg interesserede mig for. 

Talk That Talk ~ Rihanna 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...