The Only Exception - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 maj 2013
  • Opdateret: 30 jul. 2013
  • Status: Igang
McKenzie er ganske almindelig, altså hvis man ser bort fra, at hun kender Niall som sin egen bukselomme. De har været tættere end nogen kunne forestille sig, siden de kunne huske. Bedste venner bliver nemlig sammen. Men det går an på én ting - følelser!
Hun møder drengene, og der skal ikke meget til, før problemerne kommer væltende ned, det ene efter det andet.
Men hvad sker der, når et kys pludselig kommer ind i billedet? Hvad betyder de følelser der strømmer igennem kroppen, i en blanding af vrede og kraftige følelser? Hvordan tackler Niall den mulighed, at virkeligheden ikke nødvendigvis er den, som han altid havde gået at troet? For ikke at snakke om omverdenen.

39Likes
18Kommentarer
2489Visninger
AA

2. Pretty Brown Eyes

Pretty Brown Eyes

NIALLS SYNSVINKEL: Jeg så op, efter jeg fik en hård nævne på skulderen af Harry. "Hva har du gang i?" Grinte jeg, og så ham blotte et skinnende hvidt smil. Inden han fik svaret, lød dørklokken, og jeg traskede hen af gangen, for at finde ingen andre end Zayn stå udenfor, i min opgang. Han hilste, og jeg lod ham komme ind.

Vi havde aftalt at mødes ved mig for at få ordnet lidt ting. Selvom vi var meget sammen i fritiden, blev vi nødt til at sætte dage af til arbejde, ellers ville det ende useriøst - som det ofte blev i sidste ende alligevel. Hvad kunne jeg sige – badboys?

Jeg tog en slurk af min kaffe, og så rundt på drengene, der var begyndt at se trætte ud. Vi havde trods alt også siddet et par timer nu, og var kørt godt trætte. Samtalen blev kørt længere og længere væk fra emnet der omhandlede arbejde. Zayn fik den geniale ide, at mødes senere og spise pizza.

 

”Nej, jeg bliver hjemme i dag, jeg får besøg af en veninde..” Louis kiggede spændt, da jeg nævnte ’veninde’. ”Nåår..?!” Zayn slog mig på skulderen, og smilte skævt. Harrys ansigt blev i ivrigt. ”Må vi ikke blive? Så vi kan møde hende?”. Zayn grinte, og jeg fortrak også en mine. ”Feel free! Jeg håbede også I ville lære hende at kende før eller siden!” Jeg smilede til ham, og derefter til de andre. Harry fangede mine øjne, hans ansigt alvorligt. ”Er hun lækker?” Han slikkede sine læber, og glimtede til mig. Jeg så alvorligt på ham. ”Nej Harry, det gør du ikke!” Svarede jeg hurtigt, og rystede opgivende på hovedet hvorefter, han sukkede for sjov. Louis grinte af ham, og Zayn spurgte ”Er hun sød?”. ”Hun er min bedsteveninde, så ja!” Smilte jeg tilbage. ”Er du sikker på, hun ikke er mere end 'veninde'?” Grinte Zayn, og gav mig blikket. ”Zayn, ja.” Grinte jeg af ham.

 

Eftermiddagen nærmede sig, og det samme gjorde tidspunktet, hvor McKenzie ville ankomme. Hun havde allerede skrevet, at flyet var ladet, og hun var på vej. Jeg ville lyve, hvis jeg sagde at jeg ikke fik sommerfugle i maven. Jeg blev en smule nervøs for det hele. Sandheden var, at hun havde været en vidunderlig og fantastisk veninde - den bedste af slagsen - siden jeg kunne huske. Hun havde altid været der for mig og omvendt. Jeg havde aldrig været den, som var god til at hverken flirte eller score, jeg havde været virkelig genert og tilbage holdende. Men hun havde på en eller anden måde fået sparket selvtillid i mig, og jeg måtte indrømme, at det var jeg taknemlig for. Jeg var heldig at have en bedsteveninde – også selvom det lød virkelig tøseagtigt. Jeg grinte af mig selv, jeg måtte lyde virkelig tøsefnidderet!

Grunden til hendes besøg var primært, fordi hun ville besøge mig, men også fordi, at hun havde nogle planer om at flytte herhen i nærheden. Hun var inde i modebranchen, hvilket tydede på at Hollywood nok ikke var det værste sted at arbejde, hvis det omhandlede noget i den stil. HA! Fik i den? Noget i den stil? HAHA! Ej okay.. Men tilbage til pointen, hun havde længe snakket om Hollywood som et godt sted, for ikke at nævne, at det havde været hendes drøm siden hun var lille, at bo i området. McKenzie var god til det med tøj og sammensætning, også selv jeg ikke kendte noget til det, kunne jeg se på hende, hvordan hun altid så godt ud, stod ud fra mængden. Det var ret klart, at hun strålede, og virkelig kunne det der med mode. Nu hvor emnet var oplagt, så ville det glæde mig at have hende i min hverdag, at tilbringe tid med hende igen, det havde jeg savnet. Jeg tænkte tilbage på alle de minder vi havde, og kunne ikke gøre andet, end at håbe på, at der var flere til gode, det ville være så skønt!

Jeg gav mit spejlbillede et sidste blik inden jeg åbnede døren, og trådte ud til drengene. ”Jeg kører mod lufthavnen og henter hende!” Smilede jeg til dem, og bevægede mig hen af gangen. ”God tur, Horan!” Lød det kækt fra Louis. Jeg lod et kort grin spille over mine læber, bandt mine sko, og lukkede døren efter mig. Tanken, med at drengene var i min lejlighed – uden opsyn – slog mig, men jeg krydsede fingre for, at de sørgede for at holde bygningen stående. Normalt skulle de holdes i kort snor, men nu havde de ingen. Men sandheden var, at jeg heller ikke selv var helt ren. Jeg var ligeså svær at håndtere, så jeg havde intet at sige. Jeg smilede for mig selv, Liam kunne i det mindste træde lidt i karakter. Der havde været en joke rundt på nettet, der omhandlede noget i retningen af: Hvor vil One Direction være uden Liam? – I fængsel..! For at det ikke skulle være rigtigt, så var jeg enig! Det var ret slemt. Selvom det bare var drengestreger, så fik Harry ofte drysset lidt ekstra på, så det gik hen og blev småulovligt til tider. Han havde det med at gøre ting værre, som i hans tilfælde bare var måden at nyde livet. For det meste gjorde det det hele sjovere, så det var der ikke noget at sige til!

Jeg tog mig selv i, at tromme mod rattet til en random sang med meget bas. Mit blik vandrede hen langs vejen, hvor lufthavnen kom til syne i baggrunden. Spændingen bredte sig straks i kroppen.

Bilen var parkeret, jeg samlede bare de sidste kræfter og mod til at bevæge mine ben derind. Smilet sad klistret over mine læber, flydte hele ansigtet – fra det ene øre til det andet. En lun luftstrøm ramte mig, da de elektriske døren gik op, og lukkede mig inden for. Jeg kunne ikke være mere overrasket, da jeg så hende ikke langt fra mig. Hun stod med ryggen til, og jeg betragtede hende, mens hun strøg håret hen over den ene skulder, og kørte hånden gennem det øverste, og satte det. Det havde sådan en brun farve, der var utrolig smuk – så det passede jo perfekt til hende! Jeg tvang mig selv til at tage flere skridt hen mod hende, indtil jeg stod knap en meter fra hende. I samme sekund, jeg skulle til at åbne munden, svingede hun en taske over skulderen, og vendte sig mod mig. Hun gispede højt, og tog sig til hjertet. ”Du gav mig et hjertestop Niall!” Grinte hun så, og smilede så stort, at hun afslørede en række med perfekte tænder. ”Kom her!” Lød hendes sukkersøde stemme, og hun strakte sine arme frem, og jeg trak hende ind i et kram. ”Det er skønt at se dig” Fik jeg fremstammet i en mummlen og et smil på læberne. Savnet til hende og alle de ting vi havde været sammen om, skyldede ind over mig, da duften af hende og hendes nærvær endelig var inden for rækkevide.

Hun gav slip, og gjorde klar til at gå ud. Jeg stoppede op, og så ned på hende. Hun viste et forvirret blik i de brune øjne, der nu havde min fulde opmærksomhed. Nej, hvor havde jeg savnet at kigge ind i dem! Jeg mærkede hvordan jeg havde savnet alt det her, og så ned af hendes ansigt. Det var smalt og hjerte formet. Hendes høje kindben gav hende karakter, de brune øjne gav hende den blødhed, der udstrålede fra hendes krop.

”Hvad?” Smilede hun forvirret, og grinte svagt. Jeg undgik hendes spørgsmål ved at hive hen ud mod parkeringspladsen.

”Seriøst?!” Hun spærrede øjnene op. Vi havde allerede godt gang i samtalen, stilheden var for længst brudt. Jeg grinte højt, af hendes respons. ”Ja, det er dødseriøst.” Grinte jeg igen. Hun tog fat i mit ærme, og kiggede direkte dødseriøst på mig. ”Selveste One Direction står hjemme i din lejlighed, og vil møde mig?” Fik hun fremstammet i en gispen. Igen grinte jeg af hende, og svarede kækt: ”Hey, en af dem sidder lige her, og holder utrolig meget af dig!” Hun slog en næve mod min skulder, og læberne samlede sig til en streg, for at holde et grin inde. ”Det er ikke dig jeg snakker om spasser..!” Sukkede hun, og kiggede opgivende på mig, med et svagt smil, der gemte grinet så godt som hun nu kunne. ”Det var jeg for helvede ikke forberedt på Niall!” Udbrød hun, og smilede sit svage smil til mig. ”Ville du have en advarsel?” Spurgte jeg drillende, og løftede det ene øjenbryn. Hun sukkede opgivende, og vendte så opmærksomheden mod mig igen. ”Bare lige en ’heads-up’ ville have været rart..!” Jeg så hun rullede med øjnene, og nev hende i siden, som udløste et skrig. ”Hvem af dem er det så?” Spurgte jeg, og vidste at det ville få farven til at stige i hendes kinder. ”Hvad mener du?” Men hun vidste udmærket godt hvad jeg mente. ”Hvem af dem?” Spurgte jeg igen, og behøvede ikke uddybe det. ”Jeg tror ikke nogen kan stå for Harry..!” Indrømmede hun, og så ned i hendes skød. ”Han er single – og ganske ledig! Jeg tror ærlig talt også han trænger..!” Grinte jeg, og så hvordan hun skulede til mig. ”Du formår at gøre en situation pinlig..!” ”Du kender mig!” Jeg trak på skuldrene, og smilede til hende. ”Jeg var jo ikke klar på at møde dem nu..! Jeg har siddet i et fly i en evighed, og ligner – jeg ved ikke hvad!” Udbrød hun en smule irriteret. ”Hey – du ligner en million..!” Indrømmede jeg, men hun troede ikke på mig. ”Jeg har ikke engang tid til at rette min make-up, eller få noget andet på jo..” Sukkede hun, og jeg kunne ikke holde et smil tilbage. ”Du ser virkelig godt ud, tro på mig!” Jeg så på hende med et seriøst blik, og mente det virkelig. Jeg mærkede hendes hånd lægge sig på min arm. ”Tak Niall..!” Smilede hun svagt. ”Harry vil helt sikkert falde på knæ for dig!” Grinte jeg så, og hun skubbede blidt til mig. ”Jeg skulle så meget ikke have fortalt dig det..! Du er forfærdelig!” Lo hun kort. 

Pretty Brown Eyes ~ Cody Simpson

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...