The Only Exception - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 maj 2013
  • Opdateret: 30 jul. 2013
  • Status: Igang
McKenzie er ganske almindelig, altså hvis man ser bort fra, at hun kender Niall som sin egen bukselomme. De har været tættere end nogen kunne forestille sig, siden de kunne huske. Bedste venner bliver nemlig sammen. Men det går an på én ting - følelser!
Hun møder drengene, og der skal ikke meget til, før problemerne kommer væltende ned, det ene efter det andet.
Men hvad sker der, når et kys pludselig kommer ind i billedet? Hvad betyder de følelser der strømmer igennem kroppen, i en blanding af vrede og kraftige følelser? Hvordan tackler Niall den mulighed, at virkeligheden ikke nødvendigvis er den, som han altid havde gået at troet? For ikke at snakke om omverdenen.

39Likes
18Kommentarer
2481Visninger
AA

3. Just The Way You Are

Just The Way You Are

MCKENZIES SYNSVINKEL:

“Wow.!” Var det første ord jeg tænkte på, og det ville have været det første ord jeg havde sagt, hvis ikke jeg var så mundlam som jeg var. Lejligheden var en tårnhøj bygning, og skabt med de blideste hænder. Hvis ikke jeg tog fejl, kostede det kassen at bo derinde. Jeg kunne sige de mest fantastiske ord, vendinger og sætninger om lejligheden, men jeg følte mig stum. ”Du er ikke den eneste, der reagerede sådan ved synet. Min mor så lidt sådan der ud også!” Smilte Niall stort til mig, og åbnede døren. Mit stemmebånd synes at virke nu, og jeg svarede hurtigt. ”Sammenligner du mig med din mor?” Grinte jeg, men prøvede at lyde dømmende, så jeg løftede det ene øjenbryn. ”Det var det jeg sagde, hvis jeg husker rigtigt, ja!” Svarede han kækt igen, og smækkede døren efter sig. Typisk mig - skulle jeg lige fumle med selen, og vikle mig ud af den, inden jeg fik åbnet bildøren. ”Din mor er fantastisk rar, så jeg tager det som et kompliment!” Sagde jeg med næsen i sky, og et grin der var på vej ud. I en ret cool bevægelse, fiskede jeg min kuffert op af baggagerummet, som Niall – den gentleman han var – allerede havde åbnet for mig. Jeg brød ud i latter, da jeg ikke kunne løfte den en centimeter, og fordi mit humør var helt oppe i skyerne. At være i selvskab med Niall igen var en drøm. Han grinte højt af min svaghed, og det kunne jeg ikke dømme ham for. Jeg burde virkelig også til at komme i form, det nyttede jo ikke at have ølmave til sommer! Jeg svang min taske over skulderen, og lod Niall – der lignede en, der slet ikke havde nogen besvær – løfte min kuffert ud, og sætte den på jorden. Jeg rakte ud efter den, men fik et slag over fingrene. ”Av for satan!” Grinte jeg, og tog et skridt tilbage. ”Lad mig tage den babe!” Smilte han, og jeg grinte af ham. Det var sådan en typisk sætning.

Vi trådte ind i den enorme bygning, og den var langt større end man skulle tro. Jeg var faktisk frygtelig bange for, at jeg ville fare vild, bare i OPGANGEN! For ikke at snakke om hvor typisk det ville være. Det kunne virkelig godt ligne mig. Jeg skulle til at få en bedre stemsans, for ikke at nævne hukommelse..! ”Faret vild endnu?” Drillede Niall. Jeg vendte mig chokeret rundt. ”Er du tanke læser eller some-shit? Fordi jeg er ret bange for, at det sker..!” Indrømmede jeg, hvilket var super dumt, fordi han ville uden tvivl mobbe mig med det..

Flot McKenzie..

Godt klaret..

Klap dig selv på skulderen..

Eller ikke..!

”Her henne skat!” Råbte Niall af mig, så jeg var vel allerede gået forkert. Pinligt! Jeg bevægede mig ind i elevatoren, og stod ved hans side. ”Nummer 7” Sagde han, og jeg gik ud fra, at det var etagen, og derfor knappen ’7’ jeg skulle trykke på. Gennemtænkt – lige mit ord!

Det slog mig som en hård lussing. Drengene var deroppe. Harry, Zayn, Louis, og Liam.. Panikken bredte sig i kroppen, og jeg prøvede desperat at få mit hår til at lægge sig. Niall fangede mit blik, og smilede. ”Chill Kenzie, du flot, de ved godt det var været en lang tur!” Sagde han beroligende, men det var drengene fra One Direction vi snakkede om, jeg blev nødt til at vise et godt indtryk fra starten af! ”Det fint Niall..” Mumlede jeg, og rettede på mit tøj. Den der elevator lyd lød, og jeg vaklede ud af den, meget nervøs. ”Slap af! De er meget nede på jorden!” Smilede Niall, og gik op til mig, og stod ved min side. Han lagde en hånd på min ryg mens vi gik ned af gangen. Døren dukkede op hurtigere end forventet, hvis man tænkte over hvor stor bygningen var. Niall tog i håndtaget, og trådte ind. Jeg tog en dyb indånding, og så på, og gik så ind. Der duftede kraftigt af Nialls parfume, men det glædede mig, fordi den var sød, og den passede til ham. Stedet lignede et, der passede til en fyr som ham. Afslappet, cool, og så så han jo godt ud – WIN! Det smil, der før havde siddet på mine læber forsvandt, da lyden af stammer kunne høres i min øresnegl. Panikslagen, tog jeg hurtigt mine sko af, og kiggede endnu engang ned af mig selv. Jeg takkede Niall tusinde gange inderligt, at han havde valgt at placere et spejl ude ved døren. Med kærlige bevægelser fik jeg redt mit hår igennem med fingrene, og lod det hænge ned over mine skuldre. Jeg sendte mit spejlbillede et smil, og tog modet til mig, og gik ind i værelset, som gangen førte hen til. Snakken stoppede da jeg gik derind, og ligeså gjorde mine tanker – det vil sige, lige bortset fra én, ’skønhed’. Nok var de kønne, men det var mere end det! De var gudesmukke! Et band, bestående af fem guder?! Det burde ikke være lovligt. De var jo frækkere end politiet tillod. Jeg blev ramt af en blanding af sexforgiftning og porno der havde sat diverse billeder fast i mit hoved. Lige i dette tilfælde, var billederne ikke forstyrrende, men hvad er det man siger – fantasien sætter ingen grænser? Ja ikke..? Men sådan burde det sådan set ikke være, fordi det var slemt i mit hoved, det burde en eller anden kontrollere.

Harrys blik vagte mig tilbage til virkeligheden. De grønne øjne, der så smukkere ud end på billeder, søgte ind i mine, kiggede dybt derind. Den følelse af at blive svimmel og få sommerfugle i maven opstod. Men tvivlen, om det bare var jetlag eller følelsen af flyet, trængte igennem mine tanker. Men det var ligegyldigt. Nialls stemme brød stilheden. ”Det er McKenzie, og..” Han smilede et drillende smil, og jeg frygtede det værste, fordi jeg vidste han ville komme med en kæk kommentar, som kun var et spørgsmål om tid. ”.. Ja, hun ved vidst godt hvem I er.” Hvem havde ret? Tak Niall..! Han grinte af det suk, der slap over mine læber, og drengene smilede venligt. ”Er du en fangirl?” Spurgte Louis interesseret, og smilede til mig. ”Både og..” Indrømmede jeg. Men det var mere eller mindre en løgn. Jeg kunne alle deres sange udenad, deres efternavne, nogle af deres biografier.. Faktisk var det lige overdrevet nok, hvis jeg tænkte over det. Selvfølgelig havde jeg ikke blottet mig for meget om det til Niall, men han var vidst godt klar over det. Harry, som sad i sofaen lænede sig lidt forover, og støttede albuerne mod knæene. Smilehullerne var tydelige, og søde, som de sad der. ”Vi har hørt en masse gode ting om dig.” Tilstod han, og jeg kiggede over på Niall, i håb om det ikke var sandt, og jeg blev hunger for at vide hvad han havde røbet. ”Det har han sgu da ikke..” Fnes Zayn, som slog ham, og Harry kiggede irriteret på ham. ”Zayn.. Hold kæft!” Vrissede han, og jeg kunne ikke holde et grin inde. Liam rejste sig, og gik mod mig. ”Det er virkelig hyggeligt at møde dig!” sagde han, hans stemme sang som en sød melodi i mine øre. Han forstod at smelte hjerter ved blot bare, at snakke! En smule generthed skyldede ind over mig – det var sjældent jeg blev det, jeg var meget åben og nem at snakke med normalt – og jeg rakte min hånd frem mod ham. Han tog den, og jeg mærkede varmen brede sig, fra hans varme og bløde håndflader. Han hev i min hånd, trak mig ind til sig, og gav mig et venligt kram. Wow det føltes godt! Det gik op for mig, at jeg holdt vejret, og måtte gispe efter det, da han roligt trak sig ud af krammet. ”Hey, træk vejret” Smilede han, og tog min hånd, og førte mig med over til sofaen. Jeg fik på skift et kram af de andre, som havde rejst sig – suk, gentlemen! Efter dejlige kram fra dem, fik jeg placeret mig mellem Niall og Harry. Drengene snakkede, og nogle af tingene kunne jeg godt være med i, og de prøvede også at starte samtaler med mig, ved at stille spørgsmål ind til forskellige ting. På et tidspunkt i løbet af aftnen, lagde Harry sin hånd på mit lår, og kærtegnede det blidt. Han kiggede ikke på mig samtidig, så det virkede mere ”tilfældigt” selvom, det var langt fra sådan det var. Hans mening var, at flirte uden ord, det kunne enhver se. Jeg smilede for mig selv over, han viste en interesse for mig, det var ikke seriøst på nogen måde, men det var virkelig sødt. Det var en god start, på et venskab, jeg håbede på, ville bygge sig op stærkt. ”Hvor lang tid er du her så?” Louis’ stemme var ikke til at tage fejl af, og jeg vendte straks min opmærksomhed mod ham. ”Indtil videre står den på to måneder hos Niall, og så skal jeg se om det er noget for mig, og hvis ikke, så tager jeg hjem igen derefter.” Smilede jeg stort tilbage.

Niall rejste sig, og varmen ved min side blev erstattet af kulden. ”Te eller kaffe?” Han sendte spørgende blikke, hvorefter svarende væltede ind. ”Begge dele, forstået!” Vrissede han for sjov, og gik ud af rummet. Stilheden bredte sig, og kiggede ned i gulvet, da jeg kunne mærke alles blikke bore sig ind i min hud. ”Jeg kan alligevel godt forstå hvorfor Niall valgte ikke at svare mig, om du var lækker..” Mumlede Harry, og fortsatte de små cirkler på mit lår. Jeg så på, og blev fanget af de drømmende øjne. ”Hvad mener du?” Spurgte jeg undrende. ”Harry for helvede..” Sukkede Liam, der vidst ikke var tilfreds med Harrys ord. ”Lækker ville være en underdrivelse..” Mumlede han svagt, og smilede et skævt smil. ”Lad pigebarnet være Harry!” Grinede Louis, og slog ham. Jeg fnes, mærkede varmen stige i kinderne og så op, da Niall kom gående tilbage med kopper og kander. Han smilede ikke helt så stort, mere et af de søde smil.

Jeg tog fat om hanken på min kop, holdt den i begge hænder, så jeg fik det fulde udbytte af varmen derfra. Jeg tog en lille slurk af den brandvarme te, og sænkede så hænderne så jeg holdt den i min favn. Drengene småsnakkede, og grinte, jeg sad og nød det hele. At være i selvskab med Niall var guld, det føltes så velfortjent. At sidde i hans lejlighed, under et tæppe med te i hænderne, og snakken kørende var fantastisk. Drengene var så fantastiske, som jeg havde forestillet mig, de levede faktisk op til mine forventninger – og der skulle som regel meget til.

Jeg så op fra min dagdrøm, og nåede lige at fange Niall i at udveksle blikke med Harry. Jeg vidste, det nok havde noget at gøre med mig, det kunne jeg så småt fornemme. Men den præcise grund, kendte jeg ikke. Jeg gik stærkt ud fra, jeg ville få det at vide på et eller andet tidpunkt, og håbet om snart voksede.

Jeg kunne mærke min blære beklage sig, og valgte at rejse mig, for at gå ud af stuen. ”Niall.. Toilettet?” Spurgte jeg, og hans blå øjne kiggede direkte på mig. ”Henne ad gangen, den første dør til venstre.” Han pegede ud af gangen, og jeg adlød hans ordre. Inden længe fandt jeg det, og låste døren efter mig. Der duftede rent, både af rengøringsmiddel og hans parfume. Kort lukkede jeg øjnene, og forsvandt ind i drømmeland, bestående af de bedste omgivelser, kun dannet af Nialls lugt. Mit savn til den dreng gjorde mig helt rundt på gulvet! Det var som om, jeg fik de sygeste sommerfugle i maven hver gang noget der omhandlede ham. Hans krystalblå øjne spillede foran mit syn, slørrede alt der ikke havde med ham at gøre. Hans ansigt kom til syne, smilet sad klistret på hans læber, og hans svage smilehuller var tydelige i min hukommelse. De blonde hår var skubbet let tilbage, sad som det plejede, og fik ham til at ligne jeg ved ikke hvad. Jeg tog mig selv i at smile over mine tanker om Niall. Den helt igennem fantastiske ven, som jeg ville gøre alt for ikke at miste. Han betød alverden, og det skulle ingen eller intet ændre på. 

Just The Way You Are ~ Bruno Mars

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...