The Only Exception - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 maj 2013
  • Opdateret: 30 jul. 2013
  • Status: Igang
McKenzie er ganske almindelig, altså hvis man ser bort fra, at hun kender Niall som sin egen bukselomme. De har været tættere end nogen kunne forestille sig, siden de kunne huske. Bedste venner bliver nemlig sammen. Men det går an på én ting - følelser!
Hun møder drengene, og der skal ikke meget til, før problemerne kommer væltende ned, det ene efter det andet.
Men hvad sker der, når et kys pludselig kommer ind i billedet? Hvad betyder de følelser der strømmer igennem kroppen, i en blanding af vrede og kraftige følelser? Hvordan tackler Niall den mulighed, at virkeligheden ikke nødvendigvis er den, som han altid havde gået at troet? For ikke at snakke om omverdenen.

39Likes
18Kommentarer
2510Visninger
AA

24. I Need Your Love

I Need Your Love 

En sen aften, i en blød seng, med Niall ved min side, mens vi bare lod berøringer tale som var de ord. Ikke seksuelt, men kærligt. Han strøg sin hånd over mit hår, og kiggede mig dybt i øjnene. Vores fingre var sammenflettede, og var som skabt for hinanden. Det hele virkede uvirkeligt. ”Hvornår er jeg blevet så heldig, at få dig?” Han tog ordene ud af munden på mig. Han sagde præcis det samme, som jeg tænkte. Men at høre det fra ham, var som at sende bud efter sommerfuglene, fordi de baskede med vingerne hårdere end nogensinde. ”Mit savn til dig udviklede sig til følelser Niall. Hvordan er det sket? Eller hvornår?” Var det eneste jeg kunne sige. Det var den eneste grund til, at jeg var faldet for ham. Men det var også grunden. Det var grunden til at dette var sket, dette mirakel. Jeg fortrød det ikke. Jeg fortrød ikke at være faldet for ham. Det føltes så velfortjent. Det var som om, at der var intet, jeg hellere ville, end at være sammen med ham. De sidste uger havde været de bedste i lang tid. Jeg klagede ikke over mit liv, det var faktisk udmærket, men det her? Det var paradis. Selvom jeg har brugt det begreb op til flere gange, ville jeg sige til mit forsvar, at der ikke var andre måder at beskrive det på. Det var grunden.

Det hele synes at komme ned til grunde. Som var det det, der styrede det hele. Men på den anden side, var det så ikke det? Grunde og valg, synes i sidste ende at være de to ting, der havde det sidste ord. Jeg var ikke et sekund i tvivl om, at mit valg om at falde for den smukke dreng, var det helt rigtige. Men ved nærmere eftertanke, så var valg ofte efterfulgt af en konsekvens, og jeg ønskede ingen konsekvenser. Jeg ønskede at lykken ville forblive som den var. Fordi det var lykke, var det ikke? Det var held, ikke? Jeg føltes ærlig talt ikke, at jeg fortjente ham, uanset hvor mange gange han gentog, at det var omvendt. Men det var jo løgn. Med den bagtanke, at han kunne få hvem som helst, hvorfor i al verden valgte han så mig? Det var måske et sikkert valg, men ikke et klogt et af slagsen. Selvom jeg aldrig havde været tømt for selvtillid, men heller ikke havde haft det i top, gjorde Niall mig usikker. Jeg ville så gerne være perfekt. Perfekt for ham. Men sandheden var, at han var den der var perfekt – kun den. Hvert træk han gjorde, fik den nervøse følelse til at stige til overfladen, og ligge sig som et lag, der afslørede alt. Det var ikke til at gemme den nervøsitet han skabte i mig, hver gang han var i nærheden.

Men det var skam ikke kun skidt, at han var i mit nærvær. De gange, jeg var nervøs, og lod mine tanker vandre så langt ud, at jeg var bange for, at han ville erstatte mig, hjalp han. Små kys, tætte kram, smil, berøringer og så videre.. ”Du er den jeg vil have” Sagde han. ”Du er min prinsesse.” Sagde han. ”Min egen.” Sagde han. Alle de små udtalelser fik smilet til at sidde der permanent, og følelserne til at gå amok. Velvidende, at Niall altid havde ledt efter sin prisesse – ja, hvem vidste ikke det? – og så vide, at han så mig som hende, var den bedste følelse i hele verden. Jeg vidste, at han havde været på jagt efter hende i lang tid, og selvom han elskede singlelivet, havde han savnet sin prinsesse som en gal, uden at vide hvem der tilhørte den titel. Sejren var hjemme, han havde vundet mit hjerte. Han havde nakket det eneste, værdigfulde på mig. Det eneste, jeg skulle bruge til at leve med. Jeg kunne ikke uden ham. Kunne ikke uden ham. Jeg kunne ikke holde mig oppe uden mit hjerte, som kun tilhørte ham. Jeg ville ikke kunne fungere uden ham. Han var alt det, jeg havde ledt efter. På magisk vis, havde jeg ikke bemærket det før de sidste uger. Han havde været i mit liv lige siden, vi blev født på samme stue, og vores mødre var blevet tætte veninder. Han havde været lige foran min næsetip, men det havde ikke udsendt nogen signaler. Det undrede mig, men på den anden side var det bekendt. ”Man kan ikke se skoven for bare træer” er det ikke det, man siger? Det var sådan, at det forholdte sig i denne situation. 

 

Vi havde en ’halv fridag’ kun Niall og jeg, da drengene først skulle møde sent til en koncert. Hvad skulle den bruges til, spørger du? MAX HYGGE! Han havde startet ud fra morgenstunden af, og givet mig morgenmad på sengen. Det var kliché agtigt, men jeg elskede det. Jeg havde været både rørt og dybt overrasket. At han tog udfordringen op, og serverede det for mig? Jeg elskede ham!

Jeg stod i køkkenet, og var i gang med at forberede en dej til muffins. Niall var kommet op med den idé at bage, og så tænkte vi, at vi kunne dele dem med drengene. Det var da meget sødt os! Nialls arme lod sig vikle sig om min krop, hans hage hvilede på min skulder. Den varme følelse skyllede ind over mig, det føltes så trygt. Hans fingre kørte i små cirkler på min mave, mens han kyssede min hals. Min koncentration var efterhånden væk efter hvert kys, der blev placeret. Jeg tillod mig at lukke øjnene, lade smilet spille på mine læber, og nyde ham. Han gjorde det langt bedre, da han snurrede mig rundt, front mod mig, og placerede et kort kys på mine læber, der fik mine øjne til at åbne. ”Skal vi komme i gang baby?” Hans accent gjorde mig ør, og blød i knæene. Mit hjerte bankede derudaf med så høj hastighed, at lægerne ville sige at jeg var ude for livsfare. Men var jeg ikke også det? Niall kunne gøre hvad han ville, han havde mit hjerte. Jeg så igennem fingrene hver gang han lavede en fejl, som var det ingenting. Han kunne såre mig på det groveste, uden at jeg måske ville opfatte det. Så længe han ejede mit hjerte, kunne han at alt. Men min tro og tillid til han var stor nok til ikke at bekymre sig om noget så fjollet. Hvad skulle jeg også med disse tanker? Niall var perfekt, han gjorde intet forkert.

Jeg nikkede blot over hans ord, mens de lød som ekko indeni. Den søde accent ramte mig hårdt hver gang, den formåede at skubbe mig omkuld. Hver gang han åbnede munden lød det som sød musik i mine øre. Det var ikke til at tage fejl af. Hans effekt på mig var så stor, at jeg ikke turde tænke på hvad der kunne ske, hvis noget gik i den forkerte retning. Igen følte jeg mig som et nul. Han kunne få alle og enhver. Hvorfor gad han i det hele taget spilde sin tid på mig? Det gav ikke mening, uanset hvor glad jeg var for ham. Han kunne knuse mit hjerte, præcis som alle andre drenge kunne, men hvorfor at jeg ikke kunne se ham gøre det, vidste jeg ikke. Han var ikke anderledes. Det var min syge indstinkt, der sagde at han var så perfekt, at det ikke var muligt at såre nogen. Men noget sagde mig, at jeg tog fejl. Han kunne gøre mig præcis lige så ondt som utallige andre. Mere endda. Fordi aldrig havde jeg holdt mere af en fra det andet køn end ham. Han fik det bedste frem i mig, der var ingen jeg ville erstatte med ham. Min kærlighed til ham var så stor.

En hånd strøg over mit hår, og det fik mig til at vende mig. Hans blå øjne fangede min fulde opmærksomhed, og holdt øjenkontakten. Jeg kunne drømme mig ind i de øjne, præcis som jeg gjorde i det øjeblik. Den blå farve var mere utrolig end nogen anden. At han var udstyret med sådan en smuk farve i regnbuehinden var ikke til at tro. Hvordan at det kunne finde sted, var stadig ikke blevet opklaret. Helt krystalklare, at de ikke var til at forklare. Man kunne ikke sætte ord på hvilken skønhed de bar. Lige denne øjenfarve, kunne få enhver til at falde på knæ for ham. Normalt var det sådan, at blå var en kold farve, men det var den bestemt ikke i dette tilfælde. Den varme følelse bredte sig som en storm i mit indre. Jeg kunne ikke forholde mig selv i ro. Hver gang han blinkede med øjnene kom frygten frem, en lille angst, panikken om ikke at få øjnene til at se igen. Men selvom det kun varede mindre end et spildt sekund var det længe nok til at gøre mig bange og panikslagen. Øjenlågene der faldt i, blev vogtet af de smukke øjenvipper, han var udstyret med. Der var ikke noget bedre end at holde øjenkontakten med ham, selvom det gjorde mig helt rundt på gulvet. ”Hvad tænker du på, prinsesse?” Sagde han så, og lod sin hånd kærtegne min kind. ’Hvis han bare vidste det’, tænkte jeg. Fordi hvad skulle jeg svare? ”At du er den mest perfekte fyr jeg nogensinde har mødt”? Jeg kunne ikke tillade at høre de ord komme fra min egen mund. Jeg følte, at jeg var blevet ramt af en sygdom. En sygdom så stærk, at jeg blev båret væk fra virkeligheden, og mistede min bevidsthed. Jeg fattede ingenting i hans nærvær, jeg var helt væk. Væk i ham. Om den var livstruende, var ikke et spørgsmål. Det var den. Hvor tit havde man ikke hørt om selvmord på grund af en anden? Ikke fordi at det kun var selvmord der var konsekvensen. Der var mange.

Denne irske dreng var livstruende og farlig, hvis ikke jeg passede på. Jo hurtigere jeg indså det, jo mindre ville det gøre ondt i sidste ende. Det vidste jeg. Men det værste var, at jeg ikke kunne se det. 

I Need Your Love ~ Calvin Harris & Ellie Goulding

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...