The Only Exception - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 maj 2013
  • Opdateret: 30 jul. 2013
  • Status: Igang
McKenzie er ganske almindelig, altså hvis man ser bort fra, at hun kender Niall som sin egen bukselomme. De har været tættere end nogen kunne forestille sig, siden de kunne huske. Bedste venner bliver nemlig sammen. Men det går an på én ting - følelser!
Hun møder drengene, og der skal ikke meget til, før problemerne kommer væltende ned, det ene efter det andet.
Men hvad sker der, når et kys pludselig kommer ind i billedet? Hvad betyder de følelser der strømmer igennem kroppen, i en blanding af vrede og kraftige følelser? Hvordan tackler Niall den mulighed, at virkeligheden ikke nødvendigvis er den, som han altid havde gået at troet? For ikke at snakke om omverdenen.

39Likes
18Kommentarer
2566Visninger
AA

4. Hey Love

Hey Love

HARRYS SYNSVINKEL: Jeg vidste, at hvis jeg skulle virke diskret, måtte jeg vendte. Men tålmodighed var ikke min stærke side, og Niall bemærkede det – endnu en gang. Han sendte mig et strengt blik, da jeg rejste mig fra sofaen, men jeg ignorerede det. Jeg havde for helvede ikke gjort noget! Eller.. Ikke endnu..

Okay, så jeg var stemplet som ”skørtejægeren”. Men det var ikke af min gode vilje. Jeg kunne jo ikke direkte gøre noget ved, at jeg havde svært ved at holde mig fra piger. Når de var så fandens tiltrækkende, kunne jeg ikke holde fingrene for mig selv. ”Jeg skal bare hente et glas vand.” Løj jeg, og undgik Nialls blik, der sikkert ville tage mig på fersk gerning, hvis han så dem. Jeg hadede at lyve for ham, eller for nogle af de andre, men det her var latterligt. Jeg vendte mig rundt, gik mod døren og himlede med øjnene. Han holdt hende på kort snor, eller hvad? Ja, han havde advaret mig inden hun ankom, at hun ikke var ledig, men for helvede! Se på hende!

Jeg nærmede mig toilettet, ikke helt klar på, hvad mit næste skridt skulle være. Nok havde jeg massere af scorereplikker og flirte tricks, men om de virkede på hende var ikke så sikkert. Jeg kendte hende ikke godt nok til at kunne gennemskue hende. Lyden af nøglen, der blev drejet, fik mig til at søge i dækning op af muren. Dørhåndtaget blev skubbet ned, og døren blev åbnet. Hendes mørke skikkelse kom ud derfra, og hun slukkede lyset. Med små skridt gik hun mod mig, anede ikke, at jeg stod der. Der lød et højt gisp fra hende, da hun kom nærmere, og kunne se mig. ”Undskyld hvis jeg skræmte dig” Mumlede jeg, og gik mod hende. Jeg lod mit blik glide ned af hendes mørke krop, inden jeg tog hendes hånd. ”Herinde” Sagde jeg bare, og skubbede døren op til et gæsteværelse. Da jeg havde tændt lyset, og lagt mig på sengen, med hende ved min side, smilede jeg mit skæve smil til hende. Jeg lå og støttede mig på albuen, så jeg gav hende den fulde mulighed for at se mine overarme i den stramme T-shirt jeg havde på. Hun var iført en løs oversize T-shirt med print, og en sort top inden under. Hun havde nogle højtaljede short på, i mørkeblåt stof. Der sad et brunt bælte, der passede godt til hendes tøjvalg. Hendes lange, naturlig bølgede hår gik til hendes ribben. Det havde en smuk brun farve – ikke lyst, ikke mørkt. Øjnene passede til, glimtet deri var til at forsvinde ind i. Sådan, som hun lå der på siden, støttede sin vægt på albuen, så hun virkelig godt ud. Men det var der ikke noget at sige til, det var hun under alle omstændigheder.

Jeg formåede, at lægge min hånd ovenpå hendes, uden at gøre situationen pinlig. Jeg fangede hendes blik, og læste hende som en åben bog. Hendes svagt forvirrede øjne, kiggede med længsel ind i mine, hun ville ikke afvise mig, det var stensikkert. Derfor tog jeg chancen. Selvom det langt fra var det klogeste valg, kunne jeg ikke lade være. Mine læber ramte hendes, bløde og dejlige. I under et sekund kyssede hun igen, men trak sig væk. ”Det her er forkert..!” Lød det fra hende, mens hun gispede efter vejret.

 

MCKENZIES SYNSVINKEL: Da han lagde sin hånd ovenpå min, vidste jeg, at der var mere i vente. Ganske rigtigt, han tog det næste skridt. Hans læber kyssede blidt mine, og kysset var præcis som jeg havde forestillet mig. Men det var ikke rigtigt. Situationen var forkert. At han kyssede mig, det føltes langt fra rigtigt. Selvom noget i min hjerne burde have sagt ’klik’ skreg det om at stoppe – øjeblikkeligt. ”Det her er forkert..!” Fik jeg fremstammet forpustet, og prøvede at trække vejret dybt. Jeg mærkede hvordan mine læber brændte, efter det kys der endnu sad på derpå. Jeg prøvede at ignorere det, og så ind i hans dybe øjne. De var ikke sårede, men de var ikke glade. Hvad de viste, var ikke til at tyde. Inden jeg vidste af det, lænede han sig tættere på igen, og jeg mærkede hans ånde mod min hud. ”Hvorfor, love?” Lød det fra hans kraftige accent, og han lod sit skæve smil glide over sit ansigt. Jeg vidste, at hvis jeg ikke svarede hurtigt, ville han være så tæt på, at det ville ske om igen. ”Det er ikke rigtigt Harry.” Svarede jeg i en mummlen, og satte mig op. Alle mine tanker kørte rundt. Intet stod klart. Wow der var sket meget – og meget hurtigt. Glæden havde væltet ned over mig, da jeg endelig igen var i Nialls selvskab. Intet havde været mere fantastisk, end da han var der igen, ved min side. At møde drengene, havde heller ikke været negativt, for ikke at nævne Harrys tilståelse om mig. Men at han nu skulle trække mig til side, og tage det så langt, så hurtigt, havde jeg aldrig gættet.

Der landede en sten i min mave, jeg kunne ikke lade være med at tænke på, hvilke problemer der ville medføre. Straks bredte panikken sig, fór rundt i mit indre. Min puls steg, og mine øjne blev store. Genert redte jeg mine fingre igennem mit hår, og lod mit blik blive på muren i en stirren. Sengen rykkede på sig, og Harry havde sat sig på, og rykkede tættere på. ”Det er min fejl.. Troede ikke du ville reagere sådan her..” Hans stemme afslørede, at han var tæt på, og han kløede sig i håret, mens han prøvede at aflede opmærksomheden. ”Hvordan havde du lige troet, jeg så ville reagerer?” Svarede jeg skarpt, og lod ham fange mit blik. Han var ikke ligefrem begejstret for min hurtige respons, der ikke lød i en venlig tone overhovedet. Han nåede lige knap at åbne munden, inden jeg brød ind. ”Du troede, jeg ville rive tøjet af dig med det samme, eller hvad?” Hvorfor jeg pludselig hidsede mig op, var jeg ikke klar over, men på den anden side, så var jeg ikke klar over ret meget i øjeblikket. ”Jeg havde ikke regnet med, at det ville ende som et skænderi.” Hans stemme prøvede at bevare roen, men jeg svarede hårdt igen. ”Jeg har knap nok mødt dig, og alligevel stempler jeg dig som den ultimative skørtejæger, som du i forvejen har på dig!” ”Hør her - ” Han pegede på mig, og et par krøller faldt ned i panden, skyggede for hans øjne. ”- det var ikke min mening, at gøre dig utilpas, og slet ikke at få den omfatning af mig.” Jeg begyndte at fortryde, at jeg havde angrebet ham så hårdt, men han var gået over grænsen. ”Jeg hidser virkelig mig selv op..” Var det eneste der forlød mine læber, og det var svagt nok til at kun han hørte det. Hans øjne var sårede, hans smukke, dybe, grønne øjne, så såret på mig. Hvem havde troet, at jeg nogensinde kom til at såre Harry Styles?

For at bevare roen, lod jeg mig falde blidt mod sengen, og lukke øjnene. Mine tanker havde ikke lagt sig det mindste, og hvis jeg ikke tog fejl, skulle jeg bruge langt til på at tænke. Det var surrealistisk, jeg fattede ingenting. Hvis jeg havde et valg, om hvilken jeg helt ville have, havde jeg valgt Harry. Der havde ikke været nogen tvivl. Så hvad skete der for mig? Ja, du er ikke den eneste der tænker det.. Drengen havde lige kysset mig. KYSSET MIG! Det skete ikke for enhver – eller.. Ordet ”skørtejæger” dukkede op i min hukommelse, og jeg vidste, at jeg lige havde trådt godt og grundigt i det. Hvorfor havde jeg i det hele taget afvist ham? Var det ikke ham, jeg havde gået efter? Forvirringen om alt hvad der havde foretaget sig, hang foran mine øjne. For ikke at nævne, hvilken simpel grund der havde været, siden det ’klik’ ikke havde lydt. Men grunden var helt sikkert ikke ’simpel’, ellers var jeg kommet på den. Noget sagde mig, at det også ville volde problemer. Allerede her, var jeg tabt. Men jeg var utrolig nysgerrig, på at få sandheden gravet fri af mit indre. Hvorfor nød jeg ikke hans kys? Hvorfor kørte tankerne rundt så sindssygt? Hvad var grunden til skriget i mit hoved, om den pludselige afbrydelse? Eller hvem, var måske mere spørgsmålet..? 

Hey Love ~ Quadron

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...