The Only Exception - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 maj 2013
  • Opdateret: 30 jul. 2013
  • Status: Igang
McKenzie er ganske almindelig, altså hvis man ser bort fra, at hun kender Niall som sin egen bukselomme. De har været tættere end nogen kunne forestille sig, siden de kunne huske. Bedste venner bliver nemlig sammen. Men det går an på én ting - følelser!
Hun møder drengene, og der skal ikke meget til, før problemerne kommer væltende ned, det ene efter det andet.
Men hvad sker der, når et kys pludselig kommer ind i billedet? Hvad betyder de følelser der strømmer igennem kroppen, i en blanding af vrede og kraftige følelser? Hvordan tackler Niall den mulighed, at virkeligheden ikke nødvendigvis er den, som han altid havde gået at troet? For ikke at snakke om omverdenen.

39Likes
18Kommentarer
2482Visninger
AA

21. Fuckin' Perfect

Fuckin’ Perfect

NIALLS SYNSVINKEL: Vi havde elsket. Ikke haft sex, men elsket. Det var første gang, jeg havde følt noget af den slags. Det var første gang, at sex havde betydet noget på den måde. Det var første gang, at jeg havde elsket med en pige før, og jeg fortrød ikke det mindste, at det var McKenzie jeg havde gjort det med. Jeg fortrød ikke engang at vi havde taget skridtet, fordi det havde været så meget mere end fantastisk, det havde været perfekt. Jeg fortrød intet, og hvis det lød skørt i dine øre, lød det også sådan i mine. Men tilståelsen med, at jeg faktisk havde følelser for hende, havde også været en af de bedste tilståelser jeg havde været igennem!

Jeg sukkede tilfreds over nattens hændelser, men forholdt mig i ro, da jeg så hendes krop hvile ved min side. Det sidste jeg ville, var at vække hende. Så smuk var hun i sin søvn.

Men jeg måtte fare op af sengen, op af den dejlige dyne, og ud af varmen, da min telefon kimede på livet løs. Panikken bredte sig, da tanken ramte mig, at den stadig lå i min bukselomme. Da jeg i sidste ende fik fingrene i den, og så navnet sukkede jeg irriteret, og satte den på lydløs. I stedet for at ringe igen, kravlede jeg tilbage under dynen med telefonen i min håndflade. Frustreret åbnede jeg den, og så på den SMS jeg havde modtaget fra Liam ham selv, der før havde ringet. ”Har du fundet ud af det? Du er godt klar over, at der er få dage til, right? See you in a few :)” Et suk forlod mine læber, i takt med, at jeg tog mig til hovedet. Hvorfor havde jeg glemt det? Men på den anden side, var det måske et godt tidspunkt at spørge, eftersom situationen ikke var helt så kaotisk.

”Snakker med hende så snart hun vågner. Du våger med at møde op om få minutter, du har bare at mene A FEW HOURS” Min ’Caps Lock’ gjorde vist min seriøse tone tydelig, og fik det understreget godt og grundigt. Telefonen blev placeret på kommoden, og deltog i den dyrebare samling med hendes smykker. Minderne skyllede ind over mig, og efterlod mig i et minuts drømmeland. Smilet sad nærmest permanent på mine læber, men det gjorde mig intet, tvært imod.

Jeg lod armene glide underdynen, og over hendes hofte. Min hånd skubbede let hendes trøje – rettere min trøje, som hun så fantastisk ud i BY THE WAY – en smule op, inden jeg lod min håndflade hvile på hendes flade mave. Med mine fingerspidser begyndte jeg langsomt at køre op og ned af huden, opbygge kontakt med de imponerende musklerne under den blege hud. Med få bevægelser, rykkede jeg mig tættere på hende, lod hendes ryg røre min bare overkrop, med min varme ånde mod hendes nakke. Fingrene fortsatte deres bevægelse, der blev til en mere cirkulær bevægelse over hendes varme krop.

Det var først da hun vendte sig rundt, front mod mig, og jeg så hendes øjne flakke eftersom dagslyset havde banet sig vej gennem gardinets stof, at jeg var bevidst om hendes tilstedeværelse – vågen. Hendes smil lyste rummet op, ja mere end det var i forvejen. Det var at se i hendes øjne. Da en hårlok fandt vej ned i hendes øjne, og skyggede for mit syn til hendes brune øjne, lod jeg min hånd svæve i luften, mens min tommelfinger fejede det væk fra hendes ansigt.

”Godmorgen” Et smil sad klistret på mine læber, det var ikke til at fjerne. Mere ægte havde et smil sjældent være. Aldrig havde det siddet så permanent. Men jeg klagede ikke. Hun fik det bedste frem i mig, og det var langt mere end bare et smil. Mit hjerte formåede at slå kolbøtter i evigheder bare ved lyden af hendes stemme. Min vejrtrækning kunne i løbet af millisekunder blive til en gispen, blot ved hendes nærvær. Ikke nok med det, så gjorde hendes skønhed mig mundlam.

”Godmorgen” Smilede hun, og da hun lænede sig ind mod mig, var jeg ikke et sekund i tvivl om, at kysse hende nu, ville være den perfekte beslutning. Så da vores læber mødtes sødt i et hurtigt kys, mærkede jeg de gnister, som kun forelskelse førte med sig. Så hvad havde den på mig? Den havde det simple faktum, at jeg var ramt af denne livstruende sygdom, med denne pige der trak tæppet væk under mig. Men det var det hele værd. Det var jeg helt sikker på.

Et fnis forlod hendes læber, så sødt og kært. Hvordan, at sådan en himmelsk lyd kunne komme fra sådan en skabning var ikke til at tro. Dog var jeg begyndt at tro, at hun ikke blot var en almindelig skabning, men en mere eftertragtet og speciel skikkelse, nemlig en fra himlen. Engler var ikke før set på denne jord, men en gang skulle jo være den første. En himmelsk skabning med vinger, det lange hår der nåede hoften, samt den gyldne glorie der oplyste alt, så mørkt blev lyst, negativt blev positivt. At forvandle ondskab til det modsatte var kunst. Men muligheden var der. Både for en engel samt en person på jorden.

Da en vibration fra kommoden fandt sted, og jeg så at endnu en SMS var modtaget, denne gang fra Harry, vidste jeg, at jeg skulle til at åbne munden. ”?” Stod der, kort og godt. For ikke at nævne, koldt. Men inden, at jeg selv havde opfattet nervøsiteten, der nu var til at finde i min krop, havde McKenzie allerede læst den i både mine øjne, og på mit kropssprog.

”Bare spyt ud Niall, hvem er det?” Hun smilede sødt, men kun et svagt et. Bag de mørke øjne, stod der en klar frygt for hvad jeg ville spørge hende, men også en irritation hvorfor jeg ikke sagde det. Hvorfor var jeg i det hele taget så modvillig? Fordi hvad havde jeg at miste? At tabe? Ingenting. Dette var blot en fantastisk mulighed for at opbygge et langt stærkere forhold.

”Okay..” Startede jeg, og sparkede nerverne helt tilbage i skabet. Genertheden tog altid over, og selvom piger synes det var sødt, pinte det mig altid i de forkerte situationer. Samtidig var det et held for mig, at piger faldt for følsomme og generte typer, da det var langt nemmere at være mig selv, end alt andet. Desuden hadede jeg tanken om, at skulle ændre sig, bare for at folk holdt af en. Det var absurd. ”Liam fylder 20 om få dage, og har derfor inviteret os med på ferie, da vi har mange fridage. Dog er det i Florida, vi har en uge, og da den uge er gået, har vi et par koncerter i området, derfor passede det perfekt.” Jeg rømmede mig, mens mine øjne ivrigt søgte en positiv respons fra hende. Det var lige hvad jeg fik. ”Ferie? Det er da super cool! Så er det oven i købet i Florida!” Begejstret rykkede hun sig tættere på, med det største smil på læberne. ”Drengene og kærester er inviterede.” Jeg skulle til at åbne munden igen, da jeg godt kunne høre, at det var helt forkert. ”Men du er en undtagelse.” Smilede jeg stort. ”Eller er jeg?” Hendes kække bemærkning sendte mig ud i sidesporet. Hvad mente hun med det? Jeg lignede officielt et spørgsmålstegn, da hun lænede sig ind for et kys endnu engang. Men det var først dér jeg fattede pointen, og hammeren faldt. ’Drengene og kærester var inviterede.’ Den geniale sætning, jeg havde fyret af, havde hun taget som en mulighed, for at ændre hvad der altid havde været så ukompliceret. Hvad der altid havde været trygt og nemt.

Men da jeg ikke tænkte på andet end hvad konsekvenserne lød, blev jeg overrasket over at finde mig selv i den virkelige verden. Jeg lå i en seng, med min bedste veninde, som jeg lige havde tilbragt natten med – den bedste nat i mit liv, for ikke at udelukke det – og alligevel var der ikke én fornuftig tanke der slog mig. Overraskelsen blev dog kun større, da et citat var det tætteste jeg kom på en tanke, som min næste. ”Hjernen er det mest fantastiske organ. Den virker lige fra fødslen, 24 timer i døgnet, 365 dage om året, lige indtil du bliver forelsket” Fordi det var præcis sådan det forholdt sig, da stilheden blev brudt af en uforventet sætning. ”Vil du være min kæreste?” Det var i en hvisken. Men var der noget, der overraskede mig mere end andet, så var det, at det var min egen stemme, der havde talt i den hvisken.

Fuckin' Perfect ~ P!nk

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...