The Only Exception - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 maj 2013
  • Opdateret: 30 jul. 2013
  • Status: Igang
McKenzie er ganske almindelig, altså hvis man ser bort fra, at hun kender Niall som sin egen bukselomme. De har været tættere end nogen kunne forestille sig, siden de kunne huske. Bedste venner bliver nemlig sammen. Men det går an på én ting - følelser!
Hun møder drengene, og der skal ikke meget til, før problemerne kommer væltende ned, det ene efter det andet.
Men hvad sker der, når et kys pludselig kommer ind i billedet? Hvad betyder de følelser der strømmer igennem kroppen, i en blanding af vrede og kraftige følelser? Hvordan tackler Niall den mulighed, at virkeligheden ikke nødvendigvis er den, som han altid havde gået at troet? For ikke at snakke om omverdenen.

39Likes
18Kommentarer
2482Visninger
AA

8. Behind These Hazel Eyes Pt. 1

Behind These Hazel Eyes

Så tingene gik fremad. Eller næsten i hvert fald. Drengene ville være ovre til aftensmad, hvilket så ville være tredje gang, at jeg mødte dem, men anden gang jeg mødte Harry. Ved mystisk vis, skulle han pludselig over til en ven sidste gang. Ikke så sært endda, men alligevel blev jeg frustreret. Altså, hvad bildte han sig egentligt ind?

For lige at få mine tanker på plads, så var det et stort rod. Så med andre ord, kunne jeg ikke få styr på mine tanker. Nok var jeg frustreret og sur over hans opførsel, men samtidig havde jeg aldrig været så forvirret. Selveste Harry Edward Styles, havde kysset mig, og her gik jeg, og var ved at rive hovedet af ham. Men hvorfor? Det var så surrealistisk, som det overhovedet kunne blive. Han var det største celebrity crush jeg nogensinde havde haft, men da han endelig viste interesse, og endda kyssede mig, så flippede jeg. Hvad var der galt med mig? Det hele var vendt 180 grader, vendt på hovedet, hele lortet. Hvorfor, at mine følelser fór rundt og gjorde mig svagt svimmel, at mit hjerte hamrede hårdt mod mit bryst, og min vejrtrækning blev hurtig og intens på ingen tid, anede jeg ikke. Alle spørgsmålene væltede ned over mig. Det hele ramlede sammen.

Jeg fór op af det chock jeg fik, da telefonen pludselig kimede på liv og løs. I en irriteret bevægelse rev jeg den ned fra bordet, og holdt den tæt til øret. ”Ja?” Det gik op for mig, at min stemme lød virkelig snobbet, og virkelig klam. ”Sorry?” En hæs, britisk accent afslørede, at det var en af drengene. Men dum som jeg var, havde jeg ikke tjekket navnet, da den ringede. ”Undskyld.. Hvem der?” Jeg prøvede at smile, bare lidt, men forgæves. ”Uhm, Zayn..” Svarede stemmen, og uden den mindste forklaring, lyste mit ansigt op i et smil. ”Hey!” Han grinte lidt over min ivrighed, men kom så til sagen. ”Du skulle vel ikke have set Niall?” Han rømmede sig, jeg kunne lige se ham for mig. ”Jeg går ikke op og ned af ham hele tiden, så nej!” Grinede jeg, og afslørede en hver muligheden for at dække for min løgn. ”Har I gang i noget.. Har I…?” Hvis jeg kendte ham ret, blinkede han, og trak sit skæve smil. ”Omg nej! Det var så meget ikke det jeg mente!” Grinte jeg panisk. ”For helvede..!” Mumlede jeg, og slog hånden mod min pande. ”Jeg holder øje med jer Kenz!” Havde han lige kaldt mig ”Kenz”? ”Du kommer ikke længere i din sag babe!” Gav jeg igen. ”Er han omkring, eller over alle bjerge?” Han lød spørgende og seriøs igen. ”Han nævnte noget med at købe ind.. Nu hvor jeg tænker over det.” Indrømmede jeg og grinte svagt. ”Det er derfor han ikke tager sin telefon..!” Mumlede han betænksomt. ”Den lille gnom..” Brummede han, og grinte så. ”Irere.” Mumlede jeg enig og rystede på hovedet. ”Når.. Men gider du sparke ham i nosserne, og bede ham ringe tilbage?” Grinte han. ”Always!” Lo jeg. Vi udvekslede afskeds ord, og lagde så på.

Mit humør havde straks ændret sig. Utroligt hvad drengene var i stand til. Men de var vel vandt til at opmuntre hinanden, når de hang med hovederne.

Men hvorfor, at mit humør i første række havde været nede, var der ikke rigtigt nogen forklaring på. Ikke andet, end at mine tanker forvirrede mig. Alt hvad der førhen havde været urealistisk, blev realistisk. Alt hvad er førhen havde været normalt, blev unormalt. Alt hvad der førhen havde været nemt, blev svært. Men hvad der helt præcist havde ændret sig, kunne jeg ikke sætte en finger på.

NIALLS SYNSVINKEL: Jeg fór rundt. At holde styr på meget mad ad gange, var lige mit speciale. Men til flere mennesker end mig selv, det var noget helt andet. Sveden var på vej frem på huden, men jeg kæmpede for at holde den indendørs. ”Kenziiiiiie!” Råbte jeg, da jeg så pastaen koge over. Fremragende. Jeg troede lige, at jeg kunne blære mig med mine madlavningsevner for hende og drengene, men maden havde en helt anden plan. Jeg sukkede høj lydt. ”HVAD?!” Skreg hun tilbage inde fra værelset af. ”Tror du, at du kunne få din fantastiske røv herud?” Råbte jeg, og smilte. ”Det tager jeg som et kompliment, Horan!” Formåede hun at råbe tilbage i en drilsk tone. ”Få mig ikke til at komme ind og hente dig!” Advarede jeg hende i min råben.

L som i O som i R som i T som i E. LORTEÆGGEUR! Dens ”bippen” gjorde mig sindssyg! Igen forlod et højt suk mine læber. ”Du kan vidst langt fra klare dig selv..” Hendes stemme var nær, og da jeg vendte mig, fandt jeg hende lige bag mig. ”Luk røven, og hjælp!” Vrissede jeg, men kunne ikke holde masken. Hun sparkede ud efter mig, men rørte mig ikke.

Det var først der, at jeg lod mærke til hendes tøjvalg. Jeg vidste udemærket godt, at hun så godt ud i alt tøj - det var ligemeget havd hun bar, så var det sol skabt til hende. Hun formåede endda at gøre mig mundlam til tider - og hvis det kom som en overraskelse - så var det sjældent jeg ikke talte.
Jeg lod mit blik vandre op af hendes krop, gav hende et langtrukkent elevatorblik. Igen - mundlam. Wow..! Ikke nok med, at sort lige var hendes farve, havde hun kroppen til hele lortet. Kjolen var nedringet, og gav muligheden for at stene gotterne længere oppe. Den sad stramt til kroppen, og var forholdsvis kort. Med lange ærmer, og alt det der, rockede hun det look! Efter at det var sagt, lagde jeg mærke til, at jeg stirrede ret så groft på hende. "Spar dit mundvand, Horan..!" Fnes hun, og tog mig dermed på fersk gerning. Satans! Jeg lukkede munden, der uden videre havde åbnet sig på vidt gab. Min kæbe havde mere eller mindre ramt gulvet. Smilende, rystede jeg på hovedet, og lod som ingenting. Men farven i kunderne afslørede alt. For at aflede opmærksomheden, åbnede jeg ovnen, og trak kyllingerne ud. "Hvad så? Havde du brug for mester kokken, over alle mester kokke?" Hendes spørgsmål lød drillende, og hun kiggede utålmodigt på mig, med at smil på læberne, som viste, at hun var alt andet end utålmodig. "Du har vidst byttet om på dig og mig skatter!" Mit kække svar og øjenbrynene der skød i vejret, samt mit blik jeg sendte hende, fik hende på vildspor. Eller nej.. Det ønskede jeg nok, men hun var klogere, end man lige umiddelbart skulle tro. "Yeah sure! Har du flere jokes, du skal have fyret af?" Hun gik i gang med at skære det salat, jeg havde lagt frem, mens hun smilede for sig selv. Hvis jeg ikke tog meget fejl, grinte hun inderligt over sin lille vits, så sjov var hun nemlig! "Mor du dig bare med dine fjollede kommentarer! Men hør godt efter, når den guidede tour om madlavning starter, for det kan gå hen at blive relevant!" Jeg afsluttede min fine sammensætning af ord, ved at stikke næsen helt op i skyerne, og så så snobbet ud, som det nu var muligt. Hun lo højlydt. "Man skulle tro du var tøsefornærmet, sådan som du ser ud". "Et sted skal man jo lære det fra, ikke?" Jeg sørgede for, at puffe til hende, for at understrege min pointe. "Oh no you didn't!" Hendes mund stod på vidt gab, men smilet formede sig let over sine læber, og forvandlede sig til et smukt smil. "Oh I did..!" Smilte jeg hånligt, og stod så tæt på hende, at det kun kom ud i en hvisken, og min hæse stemme gjorde et klart indtryk. Sådan som hun stod der, og lignede end million, med det imødekommende smil, på de imødekommende læber, kom trangen til at kysse hende pludselig frem i mine tanker. Men hvis jeg ikke vidste bedre, havde jeg nok gjort det.

Behind These Hazel Eyes ~ Kelly Clarkson

*** Hey læsere! Eksamen har fyldt meget i mit skema, derfor fik jeg ikke skrevet eller opdateret, så undskyld, hvis det har været en lang ventetid! Jeg håber på at få nogle ord ned, men hvem ikke helt hvornår tiden bliver det til.. Fredag måske? I'll let you know! Imellemtiden kan I jo holde jer opdateret <3 

Ha' en god dag derude!!

xoxo***

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...