A forever never say never {One direction}

Natalie er en pige på 17, og er i et forhold med Harry styles. Harry virker til at være utro. Natalie er en pæn pige, og hun vil ikke forhaste ting, så hun har ikke haft sex med Harry. Endu en god grund til at være hende utro. Efter et skænderi mellem hende og Harry, indser Natalie, at hvis hun ikke vil miste ham, må hun have sex med ham. Problemet er bare at efter de har været i seng sammen, finder Natalie ud af at hun havde ret. Harry er hende utro, og han virker ligeglad med hende. Natalies sorg forvandler sig dog hurtigt til hævnbegær. Natalie ved at den person hun bare ikke må date, eller have noget med er Louis, Harrys bedsteven. Men Natalie får hurtigt Louis til at være smaskforelsket i hende. Louis og Natalie tager til fest, og det udvikler sig hurtigt til ubeskyttet sex. Pressen for fat i alt hvad der skete. Harry er rasende og truer med at forlade bandet. Louis vil mere end bare sex, men vil Natalie det?
**Groft sprog, Sexscener og indtagelse af stoffer**

14Likes
12Kommentarer
2377Visninger
AA

6. To many fucking feelings.

"Lets get this party started!" 
Skreg jeg i kor til sangen der spillede højt, utroligt at lyden kunne trænge igennem alt den røg der fløj ud af maskinen hvert andet minut.
Det var så fedt, Virkelig.
Jeg var så ligeglad med at alt og alle.
Måske havde det noget at gøre med at jeg havde drukket rent vodka, tequila og massere af alt andet sprut der kunne komme igennem min krop.
En eller andet pige, som så pænt billig ud, kom hen og pegede på sin tequila der svajede rundt i hendes hånd og nikkede grinene på hovedet og tog en stor tår, for så efter at nærmest at kaste den i hånden på mig.
Jeg fumlede lidt rundt med den i hånden, i frygt for at tabe den.
Jeg kiggede skiftevis på den og dansegulvet.
Hvad skulle jeg vælge?
Og der var self kun en løsning.
Drik tequilaen og så dans dig halvt ihjel bagefter.
Nej vent, Kvinder er kendt for at multitaske.
Jeg tog låget af tequilaen og gik dansende hen imod alle de glade og vildt stive mennesker.
De dansede som mongoler hele bundet, det var skønt, jeg følte mig hjemme.
Jeg tog en kæmpe tår af tequilaen og begyndte at vrikke med røven.
Som jeg sagde før var jeg så ligeglad med hvad alle tænkte, så jeg tog fat i den nærmeste dreng jeg kunne finde, for at bootyshake op af ham.
Det grønne lillae, røde, gule og alle mulige andre farver der lyste det mørke rum op, gjorder det svært for mig at se hvem jeg tog.
Jeg tog endu en tår og tog mig sammen, samlede modet for at finde en lækker dreng.
Jeg kiggede rundt og kunne ikke se andet en piger der stod og prøvede at danse sexet, men var ved at falde efter hvert skridt de tog.
Åh Gud, så jeg også sådan ud?
Jeg kiggede lidt rundt, og fandt et mål.
En krøllethåret lækkerbisken der stod ved scenen og gav den gas.
Jeg tog et skridt og et til, og sådan fortsatte jeg, med øjnene fanget til mine fødder, bare for at være sikker på at jeg ikke vrikkede om.
Jeg fokuserede kun på mine fødder og begyndte at grine over at mine tær løftede sig ved hvert skridt jeg tog. Uden at tænke over at der var mennesker bumpede jeg med hovedet ind i en eller andens ryg og faldt dramatisk og slowmotion agtigt ned på gulvet.
Ihvertfald i mit hovede.
Jeg kiggede ned af migselv og så at der var tequila ud over min glimmerbefyldte kjole, Som så ikke glimtede mere.
Jeg lå bare der for mig selv og flækkede af grin på det beskidte gulv.
Jeg opgav at rejse mig op, det var simpelthen for besværligt.
Jeg kiggede lidt rundt, samtidig med det halvfulde grin.
Og sådan fortsatte jeg indtil jeg mødte et par øjne der stirrede på mig. 
Han rakte hånden ud til mig og smilede.
Jeg blev ved med at prøve at rejse mig, men det kunne jeg ikke.
Jeg grinte opgivende og smilede til ham der prøvede at hjælpe mig op.
Han kiggede smilende tilbage og rakte begge hænder frem og hjalp med at trække mig op.
Jeg ved ikke om det var fordi at jeg var fuld, eller om det var fordi at jeg virkelig var sej, men jeg følte at jeg fløj 10 meter op i luften, og derefter bumpede jeg bryst mod bryst mod ham.
Jeg stilte mig op og smilte.
Smilede døede dog langsomt hen da jeg så hvem der var.
Jeg trak mine hænder til mig og kiggede med de mest ondskabsfulde øjne.
Glæde blev hurtigt til raseri.
Jeg rystede af vrede, hvordan kunne jeg ikke se at det var ham?

"Hvad fuck laver du her? Stalker du mig!"

Skreg jeg og beherskede migselv fra ikke at slå Harry i hovedet.
Ja, Du hørte mig.
Harry.
Han smilede og tog mine hænder og begyndte at danse med mig.
Han blinkede fuldstændig uanende over situationen.

"Okay, du kan ikke høre mig? Fair nok, Din fede luder"

Mumlede jeg og Ja, jeg ved godt at "Fede luder" er umodent, men som sagt, jeg var virkelig fuld.
Jeg trak ham med fulde kraft imod toilettet, det eneste sted der var bare lidt ro, og musiken ikke var så høj.
Jeg var flere gange ved at falde, men nu og kun nu var jeg stærk nok til at konfrontere ham.
Jeg sparkede døren agressivt op, for så derefter at kyle Harry ind i væggen. Han bed sig i læben og gav mig elevator blikket. Han rakte hænderne ud og prøvede at trække mig tæt på ham.

"Altså, Hvad fanden har du gang i?"

 Snerrede jeg, trådte et skrift tilbage og satte en finger under hans hage, for at få hans øjenkontakt.
Han kiggede undrende på mig, men samtidig med et kækt smil. 

"Nå, På den måde"

Sagde han og bed sig i læben igen og smilede til mig.

"Mit navn er Niall Horan, kendt boyband sanger, Og du er?"

Smilede han og blinkede. Han øjne kiggede overalt på mig.

Okay, Der er noget helt gal med ham. Han er meget fuld, og det er tydeligt.

"Nej? Du er Harry styles, En stor idiot og et utro svin. Og jeg er Natalie, din ex, hende der prøver at slippe af med dig, og bliver irriteret over at du er på den klub du ved at jeg plejer at komme på! Hvad tror du det er? Jeg gider ikke at lege dine fucking sexlege, Harry? Tror jeg er på det her toilet for at kneppe med dig eller hvad? Tro om igen! Stalker du mig eller sådan noget?"

Spurgte jeg snerrende og halvråbte, med en utrolig rystende stemme, fordi at jeg havde drukket for meget.
Han kiggede undrende på mig og smilet var forsvundet.
Han begyndte at blive nervøs og det var tydeligt på den måde han blev ved med at sluge de klumper der kom i hans hals.
Jeg prøvede at få et svar ud af ham, ved at kigge ham dybt i øjnene, men hans øjne havde travlt med at stirre flovt ned i gulvet.
Han prøvede at kigge op, men skyndte sig hurtigt at kigge ned igen da han så at jeg stadig nedstirrede ham.

"Shit"

Mumlede jeg og vidste at jeg nu var nået til det punkt der kommer efter hver en fest man drikker til.
Brækket kom hurtigere og hurtigere op igennem min hals.
Med et snuptag skyndte jeg at tage den hat Harry havde på og placerede den under mig hage.
Jeg nåede ikke at se Harrys reaktion, inden jeg nåede at brække flere liter vand, alkohol og sodavand op i den. Jeg faldt ned til gulvet og begyndte frivilligt at brække mig.
Og ikke før nu tænkte jeg over at Harry rent faktisk kom hen og holdte mit krøllede, nøddebrune hår væk, så jeg ikke brækkede mig i det.
Hans hånd gled frem og tilbage til rytmen af mine opkastningslyde. 

"Det okay, Skat, Jeg er lige her"

Sagde han og tog fat i mere af mit hår.
Hvad bilder han sig ind at kalde mig skat?
Hans håndbevægelser gjorder mig tryg.
Jeg følte at alt var tilbage til det gamle, og det værste ved det var at det følels så rigtigt, når det var så forkert. 
Efter en halvtimes tid, kunne jeg ikke brække mere op.
Nu havde jeg det bare sindsygt dårligt.
Jeg vendte mig om og lagde mig på gulvet.

Harry var der stadig.
Jeg kiggede tomt ud i luften.
Jeg gispede efter vejret, det var en hård omgang.

"Fak"

Jeg vendte mig hurtigt om igen og tog fat i hatten.
Jeg tager det i mig igen, jeg kunne sagtens brække mig mere.
Det var ikke engang nødvendigt at stikke en finger i halsen, selvom at det var somom at jeg havde en i halsen hver gang jeg brækkede mig.
Jeg kiggede ikke på Harry, men jeg vidste jeg at han sad over ved en toiletbås og kiggede på mig, han sagde ikke noget, men han holdte nervøst øje med mig.
Harry skyndte sig at tage sin arm rundt om mig og fjernede mig hår, igen kælede han mig.
Følelsen af hans ene arm rundt om mig, og den anden der kælede min ryg, gjorder mig tryg.  
Han tørrede tårene på min kind væk og kiggede på mig nervøst, men alligevel hjælpsom i det at han holdt om mig.
Fuck fuck fuck,
Lige det jeg lovede migselv ikke måtte ske, skete.
Jeg vendte mig dovent og svimmel om.
Jeg kæmpede for ikke at smadre mit hovede ned i gulvet, men min hovede blev for tungt, så det røg bare ned i jorden med et smæld, men det var ikke den smerte der gjorder mest ondt.
Jeg lagde mig udstrakt og stirrede tomt op i loftet, der var hvidt, men brune klamme pletter.
Harry rykkede sig forsigtigt hen ved siden af mig.
Han løftede mit hovede og lagde det på hans lår.
Jeg tænkte hele tiden over at det var Harry, men det var somom at det var ligemeget det hele, at alt var som før, da han var der for mig, da han elskede mig, da han ville gøre alt for mig, da han passede på mig, da han var den der stoppede mine tåre, ikke fik dem frem.
Jeg lagde mig til rette og lagde min kind på hans skød.
Igen stirrede jeg tomt ud i luften.
En tåre røg ned af min kind og blev langsomt til flere, der dannede en sø på Harrys sorte bukser.
Jeg græd ikke højlydt, men kvalte migselv for ikke at vise Harry at jeg virkelig stadig var knust over alting.
Det gav et sæt i mig, da Harrys hånd lige pludselig begyndte at kæle mig på kinden.
Han fjernede det hår jeg havde i hovedet, som der var blevet gennemblødt af mine tåre.
Han placerede det fint bag mit øre og satte så hånden på min kind igen.
Hans hånd tørrede langsomt tårene der rendte elegant ned af min skinende kind.
Han tørrede en efter en væk, men uden ord.
Han sagde ingenting, han handlede bare.
Han hænder der rørte mig gjorder et eller andet i mig, Han fik mig til at føle mig hjemme.
Jeg hader ham så meget, men kærligheden til ham har overtaget hadet, så der ikke er andet end en krig i mit hjerte, vil bare gerne snart finde ud af hvem der vinder.
Ved personligt ikke engang mere hvilket hold jeg er på.
Det vil tiden vel vise?
Jeg vendte mig langsomt og usikkert om.
Jeg satte mig halvt op og lagde alt vægten i min ene arm der var placeret på Harrys lår.
Jeg gik fra at kigge ned, til at finde modet til at se ham i øjnene.
Jeg snøftede højt og kiggede på ham med et blidt blik for at vise at jeg var håbløst knust, at jeg virkelig bare gerne ville se hvad dette kunne føre til.
Jeg fangede Harrys øjne, som var røde og havde tårerester tilbage.
Havde han grædt?
Hvad?
Hvornår?
Jeg løftede min hånd langsomt og stille op mod hans kind for at tørre den ene tåre der trillede ned af hans kind væk.
Jeg placerede den stille på hans kind og tørte tåren langsomt væk fra hans kind.
Der var helt stille, men så mange ord i luften alligevel.  
Jeg sendte et lille grådkvalt smil og blinkede med øjne langsom for at tørre dem, så de ikke var våde mere og ventede på et svar, ikke et ord, men en bevægelse der viste at vi var okay.
At alt var glemt.
Det var som om at jeg var helt ædru i det øjeblik alt det her skete. 

"Jeg er..."

Han slugte den klump jeg var sikker på at han havde i halsen.
Han kiggede ned og nikkede langsom på hovedet.  
Endu en tåre faldt langsom ned af kinden.
Langt nåede den ikke før jeg tørrede den stille væk og løftede hans hovede op så han kiggede mig i øjnene igen. Jeg smilede blidt og kiggede ham intenst i øjnene.
Jeg nikkede og gav tegn til at han godt kunne fuldføre sætningen.
Han tog en dyb indånding og prøvede at fortsætte.

"J-Jeg er virkelig ked af alt det her, Natalie. Jeg er skuffet over migselv, at jeg virkelig kunne blive til den pressen sagde at jeg var. Jeg elskede dig virkelig meget, det håber jeg du ved. Og det er ikke forsvundet, du er ikke bare en pige, du var min pige, mit liv. Og der er ikke gået en dag hvor jeg ikke har fortrudt det jeg gjorder imod dig. J-jeg elsker dig"

Han tog fat i min hånd og lagde sine egne over den.
Han snøftede og kiggede op i luften for ikke at lade tårende rende ned af hans allerede våde kinder.
Jeg kunne slet ikke tage imod det han sagde.
Det gjorder virkelig ondt på mig, det fik mig til at have lyst til at bryde helt sammen.
Vidste ikke om jeg kunne tage det positivt eller om det var et tegn på afsluttelse.
Jeg kiggede ham i øjnene, men tårene der blev flere og flere i mine øjne gjorder det hele sløret og det ødelagde alt.
Lidt ligesom vores forhold.
Jeg vidste at det var ødelagt og at der ikke ville gå en dag hvor jeg ikke ville være bange for at han ville gøre det samme igen.
Jeg står i en skillevej mellem lykke og at give slip og finde en bedre lykke.
What to faking do?

"Ha-Harry.."

Jeg kiggede på ham og prøvede igen.
Jeg slugte klumpen i halsen der blokerede mine taleevener og tog en dyb indåning.
Jeg prøvede virkelig at sige det jeg ville sige.
Men det somom at hvert ord jeg prøvede at sige blev dræbt, skudt koldblodigt og bare faldt til jorden og lå der og døede ud.
Jeg kunne ikke mere, jeg ville ikke mere.
Jeg ville hade mig selv så meget.
Hans berøring gav et sæt i mig, jeg var så forelsket, men hadet var der også.

"Harry, jeg kan ikke det her, jeg kan ikke mere. Alle de søvnløse nætter, alle de gange jeg har grædt migselv i søvn og så er vågnet op og grædt videre 20 min efter, Alle de gange jeg har været i tvivl om du virkelig elskede mig. Jeg ville give dig alt, men det var bare ikke nok. Jeg vil ligge og spekulere hver dag, hver time, hvert minut om du var ude og have det godt med en anden. 
Jeg elsker dig så meget at det gør ondt, så meget at det faktisk gør mit liv elendigt "


Jeg brød sammen, jeg kunne høre tårene falde ned som sten på gulvet, det gav ecco.
Jeg fik sagt hvad jeg ville, men det gjorder stadig ondt, mere end før, Jeg følte mig fyldt med følelser, gode og dårlige.
Jeg er helt ud og skide.
Jeg tog mig til hovedet for at tøre mine øjne, for så derfter at lade hænderne glide om i nakken for at flette dem i stress.
Jeg var helt grædefærdig.
Efter hver tåre der faldt var den en anden der fulgte trop.
Jeg kunne ikke kigge på Harry.
Jeg smed mig ned i hans skød og brød sammen.
Jeg hulkede helt vildt for ikke at bryde fuldstændig sammen.
Jeg kunne ikke kigge på ham.
Hvis han græd ville det dræbe mig indenvendigt, men hvis han ikke græd ville jeg føle at han var ligeglad.
Han lagde hans arme rundt om mig og trak mig op for at trøste mig.
Han placerede mine arme omkring hans nakke, imens hans egne holdte mig tæt indtil ham.
Jeg tog hårdt fat og klemte til, jeg græd så frygteligt meget.
Jeg hulkede og holdte ham bare ind til mig.
Hans kram havde jeg ventet på i så langtid, han ord, hans smil, ham.
Jeg lagde mit hovede på hans skulder og lod tårene rende.
Hans skulder begyndte at vibrere og løfte sig på skift.
Han græd, han græd fandme.
Jeg har kun set ham græde en gang, og det var da han så de fattige og udmattede børn i Ghana.
Det må virkelig såre ham det her.
Han hulkede, han græd, han var såret.
Kraften jeg havde rundt om ham stoppede, jeg fjernede mine arme langsomt.
Jeg tog afstand fra ham.
Det hele gik op for mig.
Det var som om at jeg fik et flashback, Alle minderne...Også de dårlige.
Jeg rykkede mig langsomt væk fra ham, jeg skubbede migselv væk, Stadig med blikket froset fast til ham.
Jeg tog fat i vandhanden får at rejse migselv op, for at komme væk.
Jeg kiggede bange, forvirret og grædefærdig på Harry.
Jeg rejste migselv op og tørte mine tåre væk.
Jeg skal væk og det er NU.
Han er forelsket i mig, og jeg er forelsket i ham, det måtte ikke ske, det måtte fucking ikke ske.
At komme sammen med ham igen er som at træde med den ene fod i graven, du kan falde og smadre i et split sekund, der er altid chancen for det, men denne gang er det stort, det er..Ikke forbi. 

"Jeg kan ikke, Jeg kan ikke, Jeg kan ikke, Jeg kan ikke, Jeg kan slet slet SLET ikke mere, Jeg kan ikke h-holde ti-l-l der h-her"

Jeg kiggede på ham med store øjne, da det gik op for mig hvem der vandt kampen indeni mig, det var nu tydeligt, det var ikke længere i tvivl.
Jeg elskede ham, og kærligheden vandt.
Men smerten var der stadig.  
Jeg græd og kunne knapt få vejret.

"Kærligheden vandt, den vandt fandme" 

Mumlede jeg grædefærdig og tog mig til munden.
Det hele gik op for mig nu.
Jeg elskede Harry, men det kunne jeg ikke, Jeg måtte godt, men det ville kun såre mig i længden.
Jeg trådte langsom tilbage kiggede på Harry som bare sad grædefærdig og kiggede på mig.

"Natalie please, ikke forlad mig, jeg elsker dig"

Han rejste sig op og gik hen imod mig, hans fodtrin blev tungere og tungere.
Jeg blev ved med at træde tilbage. 

"Det sker ikke, det sker ikke, det sker ikke"

Hviskede jeg til migselv og bedte virkelig til gud om at det ikke skete.
Jeg pressede mine øjne i og lod tårene kæmpe for at komme ud af mine øjne.
Jeg trådte et sidste skridt tilbage og smadrede ind i væggen.
Jeg trak vejret hurtigt og pressede mine øjne mere i.
Fodtrinene stoppede og hans vejretrækninger kunne høres og mærkes.
Han placerede sin hånd på min kind og han tørte tårene væk.
Han kørte hånden tilbage i mit hår. 

"Haha, Du har slet ikke ændret dig, gudskelov"

Grinede han da hans hånd sad fast i mit hår, da han ikke kunne komme videre pga. hårsprayen.
Jeg åbnede øjne og kiggede på ham.
Hans øjne var helt blodsprængte og der lå et lag af snot under hans næsebor.
Jeg kunne ikke lade være med at smile, selvom at det gjorder ondt.
Jeg fniste lidt og viste mine tænder.
Jeg kunne ikke græde, jeg var ved at dø af grin.
Hvorfor?
Jeg ved det virkelig ikke.
Fack jeg fuld mand.

"Hvad? Du ved jo at mit hår bliver krøllet hurtigt igen efter jeg har glattet det!" 

Grinede jeg og kørte min hånd igennem mit hår, han havde ret, det er virkelig stift.
Han smilede som om at der gik noget op for ham.
Hans ansigt lyste helt op.

"Ja, ligepræcis sådan nogle ting ved jeg om dig, sådan nogle ting husker jeg.
Kan du huske dengang du fik lov at glatte mit hår og at det stadig var glattet til dagen efter, lige op til koncerten?
Og Helene kæmpede får at lave mine krøller, så sagde at hun faktisk var nødttil at krølle det igen og hun flækkede fuldstændig af grin og sagde "Tænk at jeg skal krølle krølletoppens hår" og vi så flækkede af grin over at hun grinte som en høne, vi to blev dog hurtigt enige om at det ikke var det hun sagde der var sjovt, men hendes grin?
Det var der vi kyssede første gang, Husker du?"


Sagde han grinene og snøftede igen.
Han placerede sin hånd på min kind og smilede sødt.
Hvor har jeg egentlig savnet ham, Hans grin, hans alt.
Jeg nikkede og smilede stort igen.
Jeg flækkede af grin over tanken af Helenes hønegrin.
Efter vi flækkede af grin blev der helt stille.
Harry fangede mine øjne og jeg fangede hans.
Jeg havde virkelig lysten til at kysse ham, men samtidig ikke.
Hvorfor skal det være så fandens svært?
Hvorfor kan man ikke bare forelske sig, bolle, få børn, blive gift og FORBLIVE lykkelige?  
Bare leve uden at skulle frygte at miste den man elsker allermest til en anden? 

"Ja, self husker jeg det, Hvordan skulle jeg kunne glemme Hønelene?
"

 


Jeg grinede lavt og smilede blidt til ham.
Jeg kunne ikke lade være med at kigge på hans læber.
Nogle gang elskede jeg bare at kigge på dem når de snakkede, måden han smiler, og det bedste, den måde han bider sigselv i læben på, det så frækt.
Mit blik sad fast på hans perfekt placerede lyserøde læber, der var fugtige og ikke havde en eneste sprække. Han perfekte grin, det varmede helt at være i hans selskab, at høre hans grin, Alle de fucking følelser altså.
Jeg tørt den forhåbentlig sidste tåre væk og kiggede intenst på Harrys læber. 

"Natalie, Giv mig en chance til, Jeg beder dig"

Sagde han bed sig nervøst i læben.
Det skulle han ikke have sagt,  jeg gik fuldstændig i panik.
Jeg slugte igen klumpen og bed tænderne sammen.

"J-Jeg nødttil at gå nu, Harry"

Jeg skubbede ham blidt væk og halvløb.
Jeg prøvede virkelig at komme fri, men hans hånd havde et fast greb.
Jeg blev trukket lige tilbage i armene på ham, Og endelig mødes vores læber i et perfekt kys.
Jeg svingede mine arme intenst rundt om ham, jeg placerede mine hænder i hans hår og de fumlede rundt i han nøddebrune krøller.
Han greb fat om mine hofter og trak mig helt tæt på.
Kyssende udviklede sig dog hurtigt til et snav.
Han tog mine hænder ud af hans hår og flettede dem samtidig med at han skubbede mig aggressivt op af væggen.
Han kastede mine hænder over hovede højde og kyssede mig imens de var presset op af væggen.
Han stoppede for at kiggede på mig.
Han hovede bevægede sig hen mod mit øre, og hans mund var lige foran mit øre.

"Bare sig hvis du gerne vil gå, jeg lader dig gå"

Sagde han blidt, men med hans mørke stemme der var småhæs, og dejlig rusten at høre på.
Jeg vred min hånd ud fra hans og placerede min hånd i hans nakke, og trak hans øre hen imod min mund.

"Kiss me like you miss me, Fuck me like you hate me"

Hviskede jeg passioneret og frækt.

FAK!
Jeg blevet revet med i øjeblikket, han skal ikke bolle med mig, specielt ikke somom at han hader mig, kan knapt nok holde ud når han gør det somom at han elsker mig.
Jeg kiggede på Harry for at se om han hørte det.
Altså, hans lipbite siger mig at han hørte det.
Han hænder gik længere ned og lagde sig på min numse.
Jeg smilede og bed mig i læben, og hvorfor gjorder jeg det?
Jeg facking ved det ikke.


"Elsker du mig?"

Spurgte han med den facking dejlige rustne stemme og kiggede mørkt på mig.
Jeg bed mig i læben og kiggede på ham med en glimt i øjet.

"Ja"

Hviskede jeg stille og alligevel frækt.  
Hans øjne lyset op og han smilede stort.
Fra dark Harry til Cupcake Harry, kæft en forandring.
Han gav min blikket igen og bed i læben.

"Bevis det"

Min hånd gled langsomt ned af hans mave og blev ved hans lynlås.
Jeg tog hårdt fat og lynte langsomt ned, samtidig med med at jeg holdte øjnkontakten.
Jeg begyndte at gumle i min underlæbe.
Jeg kiggede intenst på ham og blinkede.

"Håber du frisk, for det her bliver en lang nat"

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...