A forever never say never {One direction}

Natalie er en pige på 17, og er i et forhold med Harry styles. Harry virker til at være utro. Natalie er en pæn pige, og hun vil ikke forhaste ting, så hun har ikke haft sex med Harry. Endu en god grund til at være hende utro. Efter et skænderi mellem hende og Harry, indser Natalie, at hvis hun ikke vil miste ham, må hun have sex med ham. Problemet er bare at efter de har været i seng sammen, finder Natalie ud af at hun havde ret. Harry er hende utro, og han virker ligeglad med hende. Natalies sorg forvandler sig dog hurtigt til hævnbegær. Natalie ved at den person hun bare ikke må date, eller have noget med er Louis, Harrys bedsteven. Men Natalie får hurtigt Louis til at være smaskforelsket i hende. Louis og Natalie tager til fest, og det udvikler sig hurtigt til ubeskyttet sex. Pressen for fat i alt hvad der skete. Harry er rasende og truer med at forlade bandet. Louis vil mere end bare sex, men vil Natalie det?
**Groft sprog, Sexscener og indtagelse af stoffer**

14Likes
12Kommentarer
2398Visninger
AA

4. To Leave.

Jeg kunne ikke sige noget, jeg var helt knust.
Bare at vide at var blevet holdt for nar, det gjorder så ondt.
Jeg kunne ikke være i migselv.

"Natalie, Sig noget skat" 

Louis lød så bekymret i den måde han prøvede at få kontakt til mig.
Hans isblå og alligevel så varme øjne kiggede nervøst på mig, og han ventede på at jeg kiggede på ham i øjnene.  
Men jeg kunne slet ikke holde det ud, kunne ikke engang se ham i øjnene.
Jeg ville så gere bare flyve ind i armene på ham og bare græde ved hans skulder, bare at komme ud med alt jeg havde at komme af med.

"Hvorn.."

Jeg tog en dyb inånding og prøvede at fuldføre min sætning igen.
Jeg tørte mine tåre væk.
Jeg er sådan en tudeprinsesse.

"Hvornår kommer Liam?" 

Spurgte jeg grådkvalt og prøvede at smile.
Jeg snøftede højt og tørrede mine øjne i min hættetrøje som jeg engang var så stolt over.
Det var den jeg mødte Harry i.
"Take me home, World tour" der var skrevet drengenes autograf på.
Jeg elskede den så højt, det var virkelig et stort øjeblik for mig at få den.
Jeg kan huske ligeså tydeligt hvor glad jeg blev da jeg så at Harry havde skrevet sit telefon nummer på den.
Jeg døede helt vildt.
Der er så mange minder i den trøje, så meget kærlighed.
Alt det var bare brændt væk på et split sekund.
Alt det jeg følte beskyttede mig, var i virkeligheden med til at stikke mig i ryggen.
Jeg føler mig helt nøgen, og brugt.

"Jeg har ringet og skrevet! Liam,Niall og Zayn kommer lige om lidt, De er p-"

Mere nåede han ikke og sige før det ringede på.
Louis fór op og løb hen til døren.
Det var ikke bare en ringen, det var også en aggresiv banken, der bare blev ved, indtil Louis åbnede.
Og selv der blev den sparket op af Liam.

"Lou, Hvor er Natalie? Er hun okay?"

Spurgte Liam desparet og bumpede forbi Louis som røg ind i væggen.
Liam kom halv løbende ind i stuen, smed tasken og kastede sig hen til mig og smed armene om mig.
Han lagde den ene finger under min hage og løftede mit hovede, som kiggede tavs ned mod jorden, og løftede det op for at kigge mig i øjnene. 

"Skat dog"

Mumlede han og klemte mig ind i hans favn.
Jeg kunne ikke holde det inde mere.
Jeg brød fuldstændig sammen og tårene lavede floder ned af mine kinder, som dannede søer på Liams skulder.
Liams hånd der kælede min ryg gjorder mig tryg.
Jeg er glad for at have Liam som min bedste ven.
det betyder alt. 

"Er det slemt? Hvad har han gjordt denne gang?"

Jeg kunne høre at Niall spurgte på en måde der sagde "Typisk Harry".
Han vidste at Harry havde lavet lort i den. 

"Utroskab" 

Svarede Louis koldt og kontant. 

"Det mener du bare ikke? Igen?"

Niall var ved at blive godt og grundigt irriteret over det.
Jeg er ikke sikker, men tror at Louis nikkede medfølende og enig i det han sagde.
Jeg kunne høre hurtige, men tunge fodskridt der kom ind i stuen, hvor Liam sad og trøstede mig.
Zayn og Niall kom gående ind og kastede et såret blik på mig, der havde mascara i hele fjæset og snot der lå i lag under mine tilstoppede næsebor.
Hold kæft jeg elsker den idiot.
Og hvor gjorder det ondt at vide at jeg bare var blevet brugt.
Du tænker, hvordan fandt jeg ud af at han var utro?
Jo nu skal du høre.
Jeg tændte for fjernsynet, med en brandvarm kop kaffe i hånden og morgenbrød i hånden, og bang så fløj et billede af en pige der ikke var så høj, smuk og blond pige der stod og gumlede i min Harry.
Jeg tabte den brandvarme kaffe ned over mine bare lår, men ikke engang den smerte kunne slå den der var i mit hjerte da det smadrede i en mio. stykker.
Nu sidder jeg så her, i favnen på Liam og græder snot.
Niall og Zayn kom gående hen og smed bagagen fra koncerten og satte sig ved siden af mig.
Jeg kunne mærke nervøsiteten fra Zayns side.
Han har aldrig set mig græde på den måde, og han kunne ikke lide det.
Niall satte sig om bag ved mig og krammede mig på den måde, imens Zayn kælede mit hår. 

"D-Det okay smukke, han er ikke det værd"

Sagde Zayn forsigtigt og smilte til mig.
Han tog min hånd og kyssede den.
Han kiggede ind i mine helt sammenklemte øjne og prøvede at få mig til at stoppe med at græde.
Jeg snøftede højt og klemte Liam tættere på mig.
Hans varme fik mig til at føle mig tryg.

"Zayn, Kom lige herud" 

Sagde Louis kommenderende og fast og prajede Zayn ud mod køkkenet.
Zayn rejste sig op og kørte hånden igennem mit hår et sidste gang.
Jeg gad ikke engang at høre hvad de sagde så jeg flæbede vidre.
Jeg snøftede en sidste gang og slippede mit hårde greb på Liam.
Jeg satte mig op og tog en dyb indånding.

"Jeg kan bare ikke forstå det?
Hvorfor?
Var jeg ikke god nok?
Eller var hun bare bedre?
Smukkere?
Bedere i sengen?
Jeg kan ikke mere"


Sagde jeg og stirrede dødt ud i luften.
Jeg græd, meget enda, også selvom at det stadig ikke var gået op for mig at mig og Harry ikke er et par mere.
Liam tog min hånd og prøvede at komme i kontakt med mig. 

"Hvis jeg kendte svaret havde du fået det, baby. Jeg ved ikke hvad jeg skal sige ud over at du kan og vil få noget bedre. Du fortjener bedre. Du er en smuk og intellegent pige, Naddi"

Liam vidste altid hvad han skulle sige til mig for at gøre mig glad.
Og selvom jeg nok altid vil benægte det, så kom der et lille smil frem på mine oversavlede læber.
Jeg kunne ikke engang græde mere, jeg var helt tom.
Men inden jeg skulle til at forsøge at tude igen kom Zayn og Louis gående ind i stuen igen.
Jeg kiggede på Zayn der så helt nervøs ud.
Men ikke sådan som før, mere somom at der var fare på vej. Var der det?

"Hm, Det var åbenbart ikke nok, Liam"

Svarede jeg og stirrede intenst på en plet på gulvet.
Ikke fordi den var spændene, men fordi at jeg ikke vidste hvor jeg ellers skulle kigge hen.
Ud af vinduet?
Nah, for smukt, når alt var så grimt i øjebliket.
Gulvet var hæsligt! Jeg hadedet hans gulvtæppe så inderligt.
Det var, You guessed it, strippet.
Og midt i det hele var en plet, det lignede cola.
Nok om det.  
Liam tog fat i min hånd og smilede. 

"Nej det var mere end nok. Du var bare for god"

Jeg vidste at han mente det, men fra min side var det fordi at jeg ikke var god nok.
Men at svinet skulle tage min møddom og så derefter bare skride, bare sådan?
Det var ikke nødvendigt.
Nu kommer de tåre om kap ned af mine kinder. Inden det gik for vildt for sig, ville jeg bare gerne være alene.

"Lou? Jeg tænke på om je-"

"-Hvad skat?"


Det irriterede mig at han afbrød mig, men jeg vidste at det var sødt ment.
Jeg smilede og fortsatte.

"Må jeg ikke ligge lidt i din seng og slappe af? Det har jeg bare brug for?"

Spurgte jeg forsigtigt og forventede et nej.
Men inden jeg nåede at gøre mig klar på et nej, havde Louis mig allerede i hånden for at føre mig derop.

"Self Naddi, bare følg mig"

Han førte mig langsomt op på soveværelset.
Det var stort og lyst.
Der var flot sengetøj, og alt var stilet.
Han førte mig hen til sengen.
Han stilte sig foran mig, inden jeg havde set mig om.
Han begyndte at rykke sig tæt på mig og havde blikket rettet mød mine nøddebrune øjne.
Vi endte med at stå med bryst til bryst.
Hjerteslag til hjerteslag.
Vores læber var milimeter fra hinanden, og jeg kunne mærke hans vejretrækninger.
Jeg kiggede på i hans isblå smukke øjne.
Hans hænder begyndte at rode i mit hår, og han pjuskede lidt mere i det.
De begyndte stille at gå længere ned af min ryg, det var så intenst, så ægte.
Jeg fik et stød i hele kroppen, det var så anderledes.
Hans hænder ramte mine hofter, og der blev de.

"Ehm, Ja..Sengen er der"

Hviskede han roligt og blødt.
Garenteret med bagtanker.
Så tænker man lidt for sig selv hvad den skal bruges til ud over søvn?
Og hvem skulle man bruge den med? Hmm.

"J-Ja tak Lou"

Svarede jeg langsomt og forførende tilbage.
Jeg smilede og bed mig i læben.
Louis lagde straks mærke til mit lipbite og begyndte selv at gumle i sin egen underlæben.
Og sjovt nok efter alt dramaet og sorgen, blev jeg tændt.
Jeg vendte mig om for at gå hen til sengen for at ligge mig ned og slappe af.
Men Louis gav ikke slip på min arm, men derimod rev mig tilbage, og jeg snublede hen, og mine læber blev klistret fast på hans, safftige, bløde og utrolig smukke læber.
Det brændte i mit hjerte, men ikke på en dårlig måde, tværtimod.
Kysset varede langtid, og det var skønt.
Jeg var nødttil at stoppe det før det udviklede sig.

"Lou, Jeg ved altså ikke, Jeg kan ikke klare det ligenu"

Svarede jeg stille og kiggede ham i øjnene.
Jeg var selv forvirret over det, over hvad der skete.
Han smilede skævt og tog hånden for at kæle mig på kinden.

"Jeg forstår smukke, bare lig dig og slap af. Hvis du har brug for mig, så kald, jeg er her for dig"

Svarede han søde og forstående.
Hold kæft en sød fyr han egentlig er.  
Jeg nikkede stille og puttede mig under dynen.
Louis kom hen og puttede mig.
Som den perfekte afslutning kyssede han mig på panden.
Jeg smilede sødt og lukkede mine øjne i.

    
                                         ♥♥

"Hvad fanden bilder du dig ind? Du skal ikke tage dine ludere med herhen, Og det ved du!"
Det var det eneste jeg hørte og slog øjnene op.
Råbene var efterfulgt af en lyd af en masse skrammel der faldt, som at en blev skubbet hårdt ind i et eller andet.
Jeg blev vildt forskrækket.

"Slap nu af Lou, Jeg skulle bare hente mine nøgler" 

Lød en stemme, ikke bare hvilken somhelst stemme.
Dén stemme.
Den lød såret, men det havde den kraftedme bare også at være.
Men jeg kunne jo ikke være sikker.
Jeg rejste mig træt op af Louis dejlig varme seng, for at gå nedenunder, for det lød voldsomt.
Som jeg kom længere ned af trappen, lød det mere og mere ekstremt.

"Dine nøgler?
Hvorfor skifter du ikke dem ligeså tit som du skifter piger?
Bare find nogle nye?
Hold da kæft en nar du er!
At du bilder dig ind at komme her.
Ved du hvem der ligger ovenpå og er helt grædefærdig?
Du kneppede hende, for at finde en anden!
Du tænkte at nu har du udført din mission, så kan du hoppe videre, ikke?
Jeg kan slet ikke.."


Louis råbte ekstremt højt, selv jeg blev bange for ham.
Jeg stod på det sidste skridt.
Gangen lignede et bombet lokum.
Det var vildt, ting lå smadrede.
Knust glas og ting der lå steder de ikke burde ligge.  
Jeg trådte stille ind i stuen og så den krølledehårede idiot lå imellem en masse ting, imens Louis råbte af ham.
Jeg tog et skridt nærmere hen til Liam og Niall der stod og holdte Louis' arme.
Harry slå et blik på mig, lille mig som stod i en alt for stor T-shirt, Brændte lår, mascara helt ned til munden, uglet hår og tåre i øjnene.
Han kiggede på mig som om at han var ulykkelig, som om at jeg skulle hjælpe ham op.
Jeg stod bare der.
Uden ord, ingenting.
Det eneste jeg tænkte på var at jeg skulle have fat i den so, hvis hun var her.
Jeg trådte langsomt tilbage, men faldt hurtigt sammen, og ned på gulvet.
Jeg bestemte det ikke selv.
Jeg faldt bare, mine knæ faldt sammen.
Jeg lå bare der, sammenkrøllet og fyldt med smerte, ikke fra faldet, men fra at se Harry.
Jeg lukkede øjnene i og lukkede verden ude.
Men der gik ikke langtid før at Louis ruskede mig blidt i skuldrene og prøvede at få liv i mig. 

"Natalie?"


Sagde han flere gange, og jeg hørte det godt, jeg var bare ikke i stand til at svare.
Jeg åbnede mine øjne, kun af en grund.
Jeg rejste mig langsomt op, jeg kastede mit blik på Harry der stod og kiggede på mig da jeg lå ned.
Jeg rejste mig op med blikket målrettet mod Harry.
Jeg gik langsomt i mod ham og tvang ham langsomt op i et hjørne.
Hvad der undrede mig var at ingen stoppede mig.
Han gik langsomt tilbage med et undskyldene blik.
Jeg smilede skævt og gav ham dræberbliket.
Han bumpede ind i væggen, og jeg fortsatte hen mod ham.
Jeg stilte mig helt tæt på ham.
Jeg tog hårdt fat i hans nakke og tvang hans øre hen mod min mund.


"Nata-"

"-Det er ikke sidste gang vi ses, Styles. Men det er sidste gang du snakker, kigger eller så meget som smiler til mig. Nå ja og..Hav en god date"


Jeg stak ham en syngende flad og gik langsomt ovenpå.
Jeg vendte mig om og kiggede på ham der stod helt uforstående.
Jeg tog Harrys nøglesæt frem og viftede det foran ham.

"Håber du finder dine  nøgler, Og hvis de ikke virker som de skal, kan du jo bare udskifte dem, ligesom du gør med alt andet der ikke virker"

Jeg blinkede og slikkede mig om munden, mens jeg lagde nøglerne i lommen på hættetrøjen og gik ovenpå. Jeg nåede dog lige at kigge på Louis der stod og smilede kækt. 

Nærmest som om at han var stolt af mig. Den eneste måde der var at give slip på..Min måde at give slip på.
__________________________________________________________________________________________________________

Forfatter kommentar:

Okay så, Hvad syntes i om Louis og Natalie? Og hvad med deres kys? Lagde de noget i det? 
Hvorfor forsvare Louis Natalie på den måde? Og hvad snakkede Zayn og Louis om ude i køkkenet?

-Skriv gerne en kommentar.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...