Glæden ved at have en ven

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 maj 2013
  • Opdateret: 2 maj 2013
  • Status: Færdig
essay af KSJ

Dette essay blev lavet i forbindelse med skolearbejde. Det er ikke publiceret fordi det var specielt godt. Det er publiceret på grund af den fantastiske ven jeg har fået

1Likes
0Kommentarer
864Visninger
AA

1. første, sidste og eneste kapitel

Findes der noget bedre end en ven?

En sand ven. Ikke en facebook-ven, som man måske bare accepterer med et enkelt klik på en knap. Ikke en man bare kender. Ikke en, man bare går i klasse med eller arbejder sammen med. En sand ven. Hvad er det egentligt? Jeg ved det knap nok selv. Jeg har kun kort erfaring med at have venner. Er en ven en, der er der hele tiden, eller en, der er der, når man har brug for det? Jeg ved det ikke. Jeg ved kun hvordan det var, da jeg ikke havde nogen venner.

Jeg går over skolegården. Det regner. Jeg kigger rundt.  Ser på alle de smilende, grinende og glade mennesker, der går mindst to og to sammen. Alle, med en enkelt undtagelse. Mig. Jeg går alene. Det har, jeg gjort de sidste tre år. Hvis ikke flere. Jeg har ingen venner. Lige meget hvor meget jeg prøver, vil ingen være venner med mig. Jo, vent. Der var en. En dreng. Men da de andre begyndte at drille os, med at vi var kærester, uden at vi var det, begyndte han at mobbe mig. Jeg vidste ikke, det var derfor. Der er en ting, som jeg giver skylden for min ensomhed. Mit handicap, mit ADHD. Men jeg har fundet ud af, at den kun havde en del af skylden, en lille del. En meget lille del. Eller måske var den helt uskyldig. Det tror jeg faktisk, den var. Nej, jeg ved det ikke. Jeg kigger ned i jorden. Jeg ved, at hver gang jeg ser, at alle går og snakker med nogen, visner jeg nærmest indeni. Det er som om ensomheden æder mig op indefra. Sådan er det ikke mere.

Da jeg var alene, forestillede jeg mig nogle gange, at der var en, der var min ven. En, der vidste, hvad jeg tænkte, en, der støttede mig, en, der forstod mig og accepterede mig. En, jeg kunne tale med, når jeg havde brug for det, en, der kunne få en samtale i gang uden problemer, en, der kunne få mig op igen, når jeg var længst nede. En, der kunne få mørket ud og lyset ind i mit liv igen. Sådan en ven har jeg nu.

Nu hvor jeg har fået en ven, ønsker jeg så meget, at alle andre også ville få en. At de vil komme til at opleve den lykke, den glæde, der er ved at have en ven. Alle mennesker har brug for en ven. Det er ikke sikkert, det er hele tiden, men på et eller andet tidspunkt, ønsker man at der er en, bare en eller anden. Det kan være rart at være alene, men det er ikke sjovt, kun at være alene.

Så findes der noget bedre end en ven? Jeg tror svaret er nej. Men det er kun noget jeg tror.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...