En sindsyg piges dagbog

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 maj 2013
  • Opdateret: 6 jun. 2013
  • Status: Igang
Jonathan finder ved et tilfælde en lille dagbog. På den første side står der med store bogstaver: "Jeg er sindsyg".
Jonathan beslutter sig for at finde dagbogens ejermand, men hvor svært kan det blive, når alt ikke er hvad det ser ud til?

6Likes
26Kommentarer
804Visninger
AA

5. Kære Diana...

Kære Diana

Undskyld at jeg er så dårlig til at få skrevet i dig, men mit liv har bare været noget værre rod på det sidste. Eller der har også været gode tidspunkter selvfølgelig, men ja... Jeg har ikke haft lysten til at skrive i dig.

Det, der helt konkret er sket, er, at jeg er bange for at andre også har lagt mærke til min sindsyge. Jeg ved ikke hvordan, da jeg er helt sikker på, at jeg holder en neutral maske, som jeg altid har gjort, men den har åbenbart krakeleret en enkelt gang. Jeg fik i hvert fald kommentaren: "Du må jo være sindsyg!" smidt direkte op i fjæset af en af drengene fra klassen. Jeg kan ikke huske sammenhængen, men ordene hænger fast i mig som edderkoppespind. De klistrer sig ind til mig, og får mig til at føle mig endnu dårligere tilpas. Tusind tak for det, Patrick!!

Ja, han hedder Patrick, ham der har fundet ud af min største hemmelighed. Det svin! Nej, glem det, jeg burde ikke skrive så grimme ord. De passer ikke ind. Derfor skriver jeg et ord, der kan rette op på det. Egentlig. Er det ikke meget bedre nu?

Nå, Diana, det hele har heller ikke bare været noget møg. Egentlig. For nu tør jeg endelig at åbne munden lidt mere. Ikke meget, men jeg tør da snakke med ham. Og nej, det er ikke Patrick, men ham du ved. Ham den søde. Mere tør jeg ikke skrive lige nu, for jeg ved aldrig om min mor pludselig får fingre i dig, og det ville være verdens undergang eller noget derhenad, hvis hun fik det at vide. Hun er nemlig sådan en rigtig sladrehank. Og det irriterer mig. Hun er en af de personer jeg aldrig ville kunne klare, hvis det ikke var fordi hun var min mor. Hun er konstant nysgerrig og vil have alt at vide. Og så er hun elendig til at tilgive. Hvis hun gik på vores årgang, ville hun sikkert gå sammen med `De Seje´. Eller seje og seje, jeg synes nu mere at de er latterlige. Helt igennem. Jeg har godt nok engang været en af dem, men det var før sindsygen. Før jeg opdagede at jeg var anderledes.

Når jeg siger det for mig selv, betyder det ikke rigtig noget. Jeg er sindsyg. Okay.

Men når andre så meget som nævner ordet i en sætning, hvor jeg er med, bliver jeg ked af det. Jeg ved virkelig ikke hvorfor, men jeg troede ikke at det var så tydeligt?

Jeg må nok bare lære at lukke ørene. Lukke alt andet ude, end det vigtigste. Det tror jeg jeg vil gøre.

Din Z

 

Jeg stirrede i lang tid på bogstavet for at få oplysningerne til at synke ind. Okay, Patrick havde kaldt hende sindsyg. Patrick var en af de drenge jeg ikke selv kunne udstå. Han var altid utrolig højlydt, og jokede konstant med alting. Men hvornår havde han kaldt en sindsyg?

Jeg rystede på hovedet og bladrede forsigtigt videre. Bogens størrelse gjorde at der ikke var specielt mange sider tilbage. Jeg havde allerede læst over halvdelen. Gad vide om jeg nogensinde ville finde ud af hvem der have skrevet den?

 

Kære Diana

Jeg er så glad lige nu! Selvom vores eksaminer er om mindre end en måned, er der lige sket det mest fantastiske! Eller noget derhenad.

Egentlig føler jeg, at det er alt for privat til at skrive ned. På den anden side kan jeg ikke grine af det om nogle år når jeg åbner dig igen, hvis jeg ikke skriver det ned. Så er du klar?

 

Jeg lukkede bogen, men lod min tommelfinger sidde ind der hvor jeg var nået til. Skulle jeg gøre det? Ville det ikke være for forkert at læse noget så privat?

Jeg bed mig selv i tungen og lod min pegefinger køre over omslaget. De små guldmønstre var som sten på min vej, og tilsidst åbnede jeg bogen igen. Kom så Jonathan!

 

Okay, jeg var til en fest her for ligepræcis 47 minutter siden.

Bare det med alle de larmende mennekser gjorde mig dårligt tilpas, og så hjalp det ikke ligefrem at musikken va skruet op på fuldt drøn. Bassen kunne høres nede for enden af grusvejen, hvilket vil sige godt en kilometer væk.

Nå, men altså jeg var taget afsted med nogle veninder, der havde overtalt mig til, at det nok skulle blive sjovt. Hvilket det rent faktisk også var. Altså, normalt er jeg stille og rolig og laver aldrig noget overilet, men der festede jeg altså igennem. Dansegulvet kunne ikke slippe mine fødder, kun når jeg lavede et eller andet underligt dansetrin. Så ja, det var rimelig fedt.

Men grunden til at jeg er så glad er ikke derfor. Du ved godt ham den søde ikke? Ham jeg endnu ikke har sagt navnet på? Ja, okay, han var så rimelig væk efter for meget alkohol (hvorfor fanden lader han sig også presse til at drikke så meget?), og væltede ned af et trin. Og så kunne jeg selvfølgelig ikke lade være med at hjælpe ham op, og sætte ham i en lænestol. Og ved du hvad?! Nej, nu bliver det for underligt! Jeg tror bare jeg stopper her, med at skrive de tre ord han sagde: "I love you".

Ja, og det er så grunden til at jeg er mega hyper. Godt nok gik han ud som et lys bagefter, endda så meget at Patrick (grrr) kunne give ham lussinger uden at han opdagede noget.

Nå Diana, jeg må hellere stoppe nu, inden jeg begynder at rive sider ud af dig af bare glæde.

Din Z

 

Jeg sad som forstenet. Det var bare løgn!

Automatisk klappede jeg bogen sammen og smed den over i hjørnet. Jeg vidste at den ikke ville blive liggende der i specielt lang tid, da jeg blev nød til at læse mere. Men det blev ikke nu. Overhovedet ikke.

Jeg havde lyst til at banke hovedet ind i noget, for at få mine forvirrede tanker på plads, men min søster ville nok finde det lidt for underligt, så jeg smed mig istedet ned i min seng, uden at slå hovedet ind i væggen.

Dagbogen var ikke længere bare en lille nipsting for mig. En lille nipsting, som en pige havde skrevet sine sindsyge tanker ned i. Nej, den var et bevis på at alkohol var noget dumt noget.

Hvem fanden havde jeg sagt: "I love you", til den aften?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...