Drøm eller virkelighed

Da Therese fylder 18 år flyttet hun alene til USA, klar til at opleve nye eventyr. Hun har fået en læreplads på et kendt modeblad, som hun har drømt om at få, siden hun var en lille pige. Modebladets kontor er centralt liggende i Los Angelses, som er hendes favorit by. Mulighederne og drømmene er store for Therese, og hun ved det kommer til at blive godt. Therese arbejder hårdt på hendes arbejde, for at nå det optimale mål om at blive anerkendt, som designer.
Ved et tilfælde støder Therese ind i verdenstjernen Colin, som hun får et fantastisk forhold til.
Vil Therese kunne klare presset med hendes arbejde, pressen og samtidig med hun skal flyve verden rundt for at få forholdet til at fungere med Colin.

0Likes
1Kommentarer
163Visninger
AA

2. Det første skridt

 

Lufthavnens forfærdelige varme ramte mig med et slag, da jeg trådte ind i den store lufthavn. Det havde været et umenneskeligt arbejde med at få mine kufferter ud af bilen, og ind gennem den forholdsvise hurtige svingdør. Det havde heller ikke gjort det bedre af min mor havde stået og grædt af tvivl om at jeg ville klare mig selv. "Min lille piger er ved at blive voksen" Havde hun stået og tudbrølet ude foran indgangen. "Te er en stor pige Monika, tag det nu stille og roligt". Havde min far sagt. Men jeg kunne se det også tog hårdt på ham selv, at jeg skulle rejse, det ikke var normalt at sende sin 18 årige datter til Los Angeles, på egen hånd. De fleste sendte deres egne afsted til København eller lign, hvor de kunne besøge dem til hver en tid. Jeg forstod dem jo egentlig godt. Men tanken var der stadig, det var utrolig pinligt. Da min mor endelig havde fået taget sig sammen til at sige farvel og sat sig ind i bilen, var det fars tur. "Therese lov mig en ting, og det er at få en fantastisk oplevelse, det ikke hverdag man får sådan en læreplads. Det var ikke tit min far kaldte mig Therese, derhjemme var jeg Te. Det havde jeg altid været siden jeg selv kunne huske det, da min storebror Ray havde været lille, kunne han ikke udtale mit navn rigtigt, så jeg havde altid været Te, ikke at det gjorde mig noget. 

Det hårdeste havde ikke været at sige farvel, men tanken om at Ray ikke var der. Min storebror er udstationeret i Afghanistan, og havde derfor ingen mulighed for at komme hjem og sige farvel, selvom det var min højeste ønske. Ray havde en særlig plads i mit hjerte, vi havde altid haft noget specielt sammen, ikke bare et normalt søster bror forhold, men sådan et som ikke kunne beskrives med ord. Der var fire år i mellem os. Selvom min bror var meget moden af sin alder, kunne han stadig fjolle med mig, og sige sjove ting. Jeg havde ikke set ham i et halvt år, og tanken om at jeg først ville se ham ingen om et par måneder var urimelig hård. Når Ray kom hjem havde han oftest "ferie" i 2 uger, og i den tid, ville han ikke kunne nå at se mig i, da det tog tid at flyve til USA over til mig. Ray havde fået særligt lov til 3 ugers ferie til jul, så han kunne se mig, vi havde derfor aftalt at mor, far og Ray ville flyve over til mig der. Jeg glædede mig allerede.

Da jeg var kommet ud af mine dybe tanker, og givet far et kæmpe knus en sidste gang, havde jeg bakset med mine kufferter ind i selve lufthavnen hvor jeg så stod nu, ærligt var jeg en forfærdelig finder, så jeg havde overhovedet ingen anelse om hvilken vej jeg skulle gå hen, for at booke ind. Jeg kiggede op på en stor skærm, hvor de forskellige fly numre, selskaber og steder de fløj hen var beskrevet. Jeg fandt SAS 13812 - Los Angeles Californien. Det var skrevet med store bokstaver. Jeg fandt frem til stedet hvor jeg skulle aflevere mit pas og kufferter, damen ved skranken var utrolig sød, og jeg følte mig derfor godt tilpas. Da jeg havde fået min billet og pas tilbage, ville jeg finde et sted hvor jeg kunne drikke en latte, for at dæmpe min glædelse. Jeg fandt en hyggelig sofa, som lå tæt på den gate hvor jeg skulle tjekke ind. Jeg fik købt mig en latte, og en flaske kildevand, og sat mig ned. Jeg havde stadig min lille taske, hvor de vigtigste ting lå i. (Lipgloss, vand, modeblade, tyggegummi og ekstra sokker) 

 *   *   *

Kl var kun 7:05 og mit fly skulle først gate 10:15. Så tid havde jeg nok af. Da jeg sad og kiggede i et blad som jeg havde købt i kiosken, kom en fremmede fyr hen mod mig, solbrun, høj og ekstra veltrænet ( I like that) Han spurgte sødt med en hæs stemme om der var mulighed for en ekstra sideplads i sofaen, hvilket jeg selvfølgelig svarede ja til. Vi sad lidt og småsnakkede og jeg fandt hurtig ud af at han var smadder sød. Han fortalte han hed Justin og var på vej til Hawaii som tour guide. Jeg fik købt en ny latte, og han købte det samme, vi sad langtid og snakkede, hvilket var utrolig hyggeligt. 

Han spurgte indtil hvor jeg var på vej hen i verden? Og jeg fortalte ham derefter jeg havde fået en læreplads på et modeblad, som var centralt liggende i LA. Han lød interreseret og spurgte derfor indtil mere. Da jeg havde fået fortalt ham hvilket blad det var, blev hans øjne utrolig store, og jeg kunne derefter tyde han viste hvilket blad jeg talte om. "Aha, så jeg snakker med en vaskeægte Teen Globe journalist" "Praktikant" Fik jeg tilføjet til hans sætning. 

Jeg fortalte ham om mine drømme om at blive designer, og om at jeg havde gået på forskellige designskoler rundt i Danmark. Jeg havde ikke været sikker på hvor min drøm fulgte mig hen i brancen, men da jeg havde fået et brev fra Teen Globe, om at min ansøgning var godkendt, kunne jeg ikke komme hurtig nok afsted. Han lyttede og nikkede, og jeg kunne se på ham det var meget interesant for ham, at høre om. Da kl blev 10:00. blev jeg nød til at sige farvel mod min egen vilje. Justin var en utrolig sød fyr. Vi udvekslede numre, og vinkede til hinanden indtil vi ikke kunne se hinanden mere på afstand. Køen ved gaten var utrolig lang, men jeg fik lov til at gå op foran, da jeg var alene. Stewardessen ved skranken kiggede på min billet og pas, før jeg måtte gå videre. Da hun var færdig med det, ønskede  hun mig derefter en god rejse.

Jeg gik ned gennem den lange gang, ned til flyet. Da jeg gik ind stod endnu en stewardesse klar til at byde mig velkommen ombord. Jeg fik fundet min plads, jeg fandt ud af jeg skulle sidde ved siden af en sød dame omkring de 40. Hun fortalte mig, at hun skulle besøge sin kæreste, dog var det kun en forlænget ferie. Flyet startede, og vi fik at vide i en højtaler, at det var tid til at slukke elektroniske ting, og at man skulle tage sin sele på. Jeg kunne se husene blive mindre og mindre, og tilsidst var det eneste jeg kunne se små hvide skyer. Jeg tænkte på, at jeg nu var på vej væk fra mine venner og familie. Jeg vidste det ville blive en oplevelse for livet.

Det var mit første skridt mod succes. 

*   *   *

_________________________________________________________________________________________________________________

Det var det første kapitel, i historie Drøm eller Virkelighed  Jeg håber det var noget for jer, og at i har lyst til at følge videre med i historie. 
I er velkommen til at komme med ris og ros.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...