Too big mouth-1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 maj 2013
  • Opdateret: 22 maj 2013
  • Status: Igang
Den 18 årige Everlyn, er kendt for sin store mund. Ikke fysisk men psykisk. Ja, hun kan, kort sagt, fortælle sin mening når som helst, ja også hvis det skaber problemer for hende. Men vil det ændre sig, når hun roder sig ud i seriøse problemer? Eller vil hun have sin flabede attitude på hele tiden? Ja det må vise sig, når hun møder de populære drenge på den nye skole, hun er flyttet til. En ting er helt sikkert. Med sit lange lyse hår, og høje stiletter, er hun godt på vej til problemer. *Drengene er ikke kendte!!*

4Likes
15Kommentarer
450Visninger
AA

4. Kapitel 3

Næste morgen vågner jeg med et dunkende hoved. jeg rejser mig halvt op, så jeg hviler på mine albuer. Kvalmen overtager mig, og jeg spurter ud på toilettet. Ard! Jeg rejser mig fra toilettet for så derefter at gå hen og børste tænder.  Puha, en dårlig smag. Bvard! Jeg trasker langsomt hen til mit skab, med alt mit makeup og sådan noget. Jeg åbner det stille, og kigger lidt rundt i det. Urgh! Hvor er de hovedpinepiller! Jeg flytter det hele ud på bordet, ved siden af vasken. Fedt, ingen piller. Så skal jeg jo ned på apoteket. Fuck mit liv, altså! Jeg går lidt tættere på spejlet, så jeg kan fjerne min makeup. Da det er gjort, går jeg hen til mit skab for at tage noget tøj på. Nattøjet bliver taget over hovedet og smidt over på sengen. Jeg tager et par blomstrede leggins, en gennemsigtig skjorte og mine ynglings Jeffrey Chambell støvler på. Der er helt stille i huset, da jeg går nedenunder. Mine forældre ordner sikkert have. På vej til døren får jeg lige min sorte læderjakke på og min taske med mobil, nøgler, ovs, over armen.

Jeg går stille ned af opgangen til mit hus. Solen skinner, så det må være eftermiddag nu. Jeg går ned igennem til centeret, og hen til apoteket. Heldigvis har de åbent, så jeg går hurtigt ind i butikken, og hen til kassen. ”Et pakke hovedpinepiller.” spørger jeg pænt damen i kassen om. Hun går lidt væk, for at hente dem. Jeg kigger lidt rundt i butikken. Jeg kigger ud gennem indgangen, og ser til min store ærgrelse: Harry. Hvorfor kan han ikke bare lade mig være. Jeg betaler for pillerne, da hun kommer tilbage. Jeg åbner min taske for at få mine solbriller op. De skal ikke se mig uden makeup! Det er helt sikkert. Jeg går ud af apoteket, men uheldigvis skal jeg i den retning, som han står i. Han vender hovedet i min retning, og da han ser mig, lyser han op i et stort lumsk smil. "Hey, Eve" "Farvel Styles" siger jeg med et smil på læben. Hans smil falmer lidt. Pludselig bliver jeg grebet hårdt i armen, og bliver trukket tilbage med front mod Harry. Argh!! Den ******* lille lort!! Hvor vover han at røre mig!  Harry tager langsomt mine solbriller af, og kigger mig intenst i øjnene. "Jeg ville snakke ordentligt, hvis jeg var dig." Siger han skummelt "Man ved aldrig, hvordan det ender." "Du skal ikke belære mig, Styles." Hvisler jeg rasende ud igennem mine tænder. Jeg kigger vredt på ham, mens jeg prøver på at vride mig ud af hans greb. Mit hoved begynder at dunke mere og mere. Han strammer grebet om min arm, så jeg kommer til at stønne lavt af smerte. Pludselig rejser han sig op, og trækker mig med hen bag en mur. Han presser mig hårdt op af den. Mit hoved snurrer rundt og rundt, og jeg ville have væltet nu, hvis ikke han holdt fast i mig. Han tager, med sin ene hånd, fat om min hofte i en hurtig bevægelse. Han slipper min arm, men tager så hårdt fat om min kæbe. ”Du skal ikke tale sådan til mig. Er det forstået?” siger han dystert. Hans øjne lyser af vrede. Jeg får mit hoved vredet ud af hans greb, og svarer ”Du snakker for meget, Styles”. Hans øjne lyser nu mere af forvirring end vrede. Jeg får flyttet mit ben ind i mellem hans, og sparker ham hårdt i klokkerne. Han trækker sig sammen i smerte, og der ser jeg min mulighed for at flygte. Jeg løber forbi resten af drengegruppen, der venter på Harry, og løber videre hen af vejen. Jeg nærmer mig mit hus. `Yes` tænker jeg. Jeg løber op af opgangen til huset, og får låst mig ind. Jeg skynder mig op på mit værelse, og smækker døren i. Sikken en lortedag!                                                       

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...