The Forest Clan. del. 1

I en overnaturlig verden hvor troldmænd, varulve og endda almindelige mennesker bor, lever der en helt speciel ulv. Alfa ulvinden, Cira, får hendes liv planlagt for sine fødder. Mægtige magikere styre alt i hendes verden, og hvis ulvene ikke er lydige overfor deres herre, kan det koste dem livet...
Hendes forældre døde da 'blood Moon' klanen angreb deres hjem. De eneste hun tør stole på, er hendes bror og bedste veninde. 'Forest' klanen er delt op i to grupper, og Cira skal være mage for den tredje gruppe. Da hun er på patrulje møder hun en han ulv fra 'blod Moon' klanen, og hun finder snart ud af, at sine herre har noget at skjule. Samtidig må hun ofre tid på sin alfa, som er blevet valgt for hende. Men er han den store kærlighed? Hvilke hemmeligheder skjuler hendes herre? Og hvem er den mystiske 'blood Moon' ulv, hun møder?


Inspiration: bogen Nightshade. (En rigtig bog) :D

9Likes
23Kommentarer
3027Visninger
AA

8. Kap. 8

NÆSTE DAG

"Ja! Sådan!"
"Gå til den, fighter!"
Jeg så mig omkring, og holdte mig tæt ind til Zack. Jeg kunne ikke lide dette sted. Der var så mange mennesker. Så mange fremmede mennesker. Jeg anede ikke engang hvor de kom fra? Jeg vidste bare, at ikke alle var fra vores klan. Måske var nogle endda almindelige mennesker, som bare vidste noget til vores verden. Jeg så op på Zack og holdte mit greb strammere om hans overarm.
Alle de øjne som fulgte os hvor end vi gik hen. Der var larm og kaos i dette område og jeg var ikke ligefrem fan af det. 
Vi maste os igennem menneskemassen, til vi kom til en lille Tom cirklet indhegning. Zack sendte mig et blik, og jeg slap hans arm. Så piftede han og viftede med sin hånd. En mørk dreng med mørkebrunt, krøllet hår og knivbælte om livet skubbede sig frem til os. Zack sagde et eller andet til ham, som jeg ikke helt hørte. Drengen nikkede og blinkede til mig. Jeg var for skræmt til at sige noget, eller bare at smile. Zack hoppede over hegnet og stillede sig ind i midten af cirklen. Han strakte hænderne op, og publikum gik amok. Altså mere end de gjorde før. Drengen som Zack havde tilkaldt, lænede sig ind til mig.
"Hej, jeg er Tobias" råbte han, for at overgå larmen. Han strakte sin hånd frem mod mig. Jeg trykkede den og skulle til at sige mit navn, da han stoppede mig.
"Jeg ved godt hvem du er. Zack siger at jeg skal holde øje med dig, imens kampen er igang. Folk kan godt være lidt vilde" han smilede til mig, og kom tættere på mig. Jeg rynkede brynene.
"Kamp?" Råbte jeg tilbage.
"Har Zack ikke fortalt dig at han slås?" Jeg så undrende på ham. Han havde bare sagt at han ville vise mig noget. Bokser han, eller hvad?
"Han gør dette en gang i ugen. Han er kendt som 'The fighter'" Tobias nikkede og smilede. Der lød en klokke og opmærksomheden blev hurtigt rettet mod ringen. Det var altså som en boksering? Gjorde han dette en gang i ugen? At tæve løs på hinanden i en lille cirkel, var bare dumt. Hvad ville han med det? Det var jo åndssvagt.
En anden dreng på Zack's alder hoppede over det lille træ hegn, som dannede cirklen. Han var højre og bredere en Zack, og jeg begyndte at ryste ved tanken om, at han skulle kæmpe mod den fyr. Tobias lagde sin arm om min skulder, og grinte.
"Se og lær skatter, det der er Mike!" Sagde han og pegede op imod drengen der lige var kommet ind i ringen. I forhold til at Zack's modstander så meget stærkere ud, lod det ham ikke påvirke. Han smilede bare, og satte hænderne i siden. Zack og Mike gav hånd og trådte så to skridt tilbage. Jeg var både bange og spændt. Det ville være fedt hvis Zack kunne klare ham, men hvis han ikke kunne, var han så godt som død. De havde intet udstyr, ingen boksehandsker, hvad var meningen?
Klokken lød igen, og Mike løb frem mod sin modstander og skiftede skikkelse. Zack skiftede også og undveg angrebet. 
Det spjættede i min krop og jeg undslap et lille gisp. Tobias grinte, og gav min skulder et lille klem. Slås de som ulve?
"Tobias! De vil jo slå hinanden ihjel!" Sagde jeg og skulle til at hoppe ind i ringen efter Zack, men Tobias greb fat i mig og trak mig tilbage.
"Rolig Cira, de kæmper bare til den ene giver op. Det er forbudt at dræbe."
"Og hvad vil man gøre, hvis den ene 'kommer til' at dræbe den anden!"
"Så bliver man sendt til troldmændende"
Jeg stoppede med at prøve på min flugt fri fra Tobias's greb, og stirrede på ham.
"Ved magikerne noget om det?"
"Det var egentlig deres ide fra starten, derfor er der ingen som vil prøve at dræbe nogle. Det hele er under kontrol"
Jeg knurrede af Tobias. Hvordan kunne troldmændende finde på sådan noget? Jeg fulgte igen med i kampen.
Mike kastede sig over Zack, og de begge braste ind i indhegningen. Publikum jublede, råbte og skreg, som vilde markmus. Zack skiftede til menneske og klemte sig væk fra Mike. Derefter skiftede han igen, og sprang på ham. Han bed fast i den sorte ulv's nakkeskind. Et sted hvor det ikke gjorde alt for ondt. Det var et godt tegn, så beherskede de sig nok. Mike hylede og stillede sig på bagben, hvorefter han faldt ned over Zack. Mike hang over ham med sit åbne gab, og jeg så pludselig døden, som var malet fast i hans øjne. Det der, var ægte had...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...