The Forest Clan. del. 1

I en overnaturlig verden hvor troldmænd, varulve og endda almindelige mennesker bor, lever der en helt speciel ulv. Alfa ulvinden, Cira, får hendes liv planlagt for sine fødder. Mægtige magikere styre alt i hendes verden, og hvis ulvene ikke er lydige overfor deres herre, kan det koste dem livet...
Hendes forældre døde da 'blood Moon' klanen angreb deres hjem. De eneste hun tør stole på, er hendes bror og bedste veninde. 'Forest' klanen er delt op i to grupper, og Cira skal være mage for den tredje gruppe. Da hun er på patrulje møder hun en han ulv fra 'blod Moon' klanen, og hun finder snart ud af, at sine herre har noget at skjule. Samtidig må hun ofre tid på sin alfa, som er blevet valgt for hende. Men er han den store kærlighed? Hvilke hemmeligheder skjuler hendes herre? Og hvem er den mystiske 'blood Moon' ulv, hun møder?


Inspiration: bogen Nightshade. (En rigtig bog) :D

9Likes
23Kommentarer
3026Visninger
AA

5. Kap. 5

Jeg løb så hurtig jeg kunne gennem skoven, med Alice og Bastian lige i hælene. Jeg snusede til luftet. Jeg løb lige imod vinden, så jeg havde store chancer for at lugte byttet. Jeg hylede da jeg havde fået færten. Senere hørte jeg Alice og Bastian gøre det samme. Lugten var tæt på nu, og jeg sprang ind i en busk, for at gemme mig. Mit hovede tittede op, da jeg havde hørt nogen komme. Det var bare Alice og Bastian, som var sakket bag ud. Jeg skød tanken fra mit sind, og ud til mine kobbelmedlemmer.
"Psssst! Her henne.."
Alice og bastian så i retningens af den rislende busk. Så tittede jeg hovedet frem igen, og Bastian sprang på mig i fuld fart.
"BASTIAN!" Råbte jeg. Jeg skubbede ham væk fra mig og gik ud af busken. Jeg knurrede og så, så godt jeg kunne, ned af mig selv. Han havde bidt mig i mit skind, som hang som en halsede om min hals. Blodet dryppede ned på den varme sommer jord, og jeg sendte igen en ond blik mod min lillebror.
"Undskyld Cira. Men du ved at vi er trænet til at dræbe først, og stille spørgsmål senere."
Jeg gav ham et knurrende svar, og begyndte at slikke mig selv ren. Min lyse pels, var farvet at det røde, kobber farvet blod, på min hals. Bastian kom hen til mig, og begyndte at slikke mig, hvor jeg ikke kunne nå.
"Takket være din træning, søs, så døde du ikke" sagde han, Og prøvede at lyde opmuntrende.
"Med nød og næppe." Vrissede jeg. Alice kom hen til mig.
"Rolig nu Cira, du er uskadt. Vi er alligevel også kommet til stedet."
Stedet. Stedet hvor vi ikke måtte gå længere. Ikke hvis man ikke var med i de voksnes patruljer. Vi patruljerede kun i inderkanten af vores territorium. Hvor de voksne og mere øvede ulve, patruljerede i yderkanten, hvor der var farligst.
"Det er ikke fair. Jeg burde også patruljere i yderkanten. Jeg er alfa!" Sagde jeg knurrende. Alice og Bastian så på hinanden, og stak tungen ud af munden,  i et ulvelignende smil.
"Jeg tror nogen er blevet lidt sur?" Sagde Bastian.
"Og det kan vi kun takke dig for!" Svarede jeg igen.
"Cira! Jeg ved du har det hårdt for tiden. Men nyd det mens du kan" Alice kom hen til mig og lagde sit hoved på min skulder. Jeg slikkede hende bag øret, og var udmærket klar over, hvad hun hentydede til. Det med Zack, mig og det tredje kobbel. Når først det blev officielt, så kunne jeg knap nok gå på toilettet alene. Der ville altid være nogle omkring.
Men nyde det mens jeg kan? Hm... Det var lige hvad jeg har tænkt mig.
"Men gid jeg også kom til at patruljere i yderkanten. Det kunne være fedt." Sagde Alice sødt, og gav mig grønt lys. Bastian kom hen til os.
"Jamen så lad os komme af sted!" Sagde jeg, og lod min tunge hænge ud af min mund. Mine ben dirrede efter at komme ud på en løbe tur. Jeg trængte også til at lave noget andet. Jeg vidste, at når Zack og jeg dannede det tredje kobbel, så ville vi få et helt nyt territorium, som vi kunne udforske. Og vi skulle selv bestemme over det. Vi skulle give vores medlemmer ordre og Alice kunne udforske yderkanten, af det nye territorium. Med hjælp fra andre altså. Vi kunne endelig bestemme noget selv. Det bliver bare så sejt! 
"Vent! Hvad hvis magikeren opdager os?" Spurgte Bastian.
Ooooooog, drømmen er spoleret. Selfølgelig! Jeg burde have vidst, at der ville komme noget på tværs. Men ikke nok til at holde mig fra det! Vi var kun os tre, og de voksne patruljere ikke når vi gør, det er deres eneste pause.
"Men så må vi jo bare sørge for, at vi ikke bliver opdaget!" Jeg skød min latter gennem tankerne, og løb længere væk fra vores rute. Jeg vidste godt at jeg måske svarede ham lidt hårdt igen. Men denne gang ville jeg ikke lade noget forhindre mig i, at gøre hvad jeg vil.
"Cira har ret! Lad os have det lidt sjovt for en gangs skyld! Kom nu Bastian! Wohu!" Og så var Alice lige i hælene på mig igen. Hun grinte og kom op på siden af mig. Det var helt vildt. Vi brød reglerne. Og jeg vidste ikke engang at det kunne være så... Så... SJOVT!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...