The Forest Clan. del. 1

I en overnaturlig verden hvor troldmænd, varulve og endda almindelige mennesker bor, lever der en helt speciel ulv. Alfa ulvinden, Cira, får hendes liv planlagt for sine fødder. Mægtige magikere styre alt i hendes verden, og hvis ulvene ikke er lydige overfor deres herre, kan det koste dem livet...
Hendes forældre døde da 'blood Moon' klanen angreb deres hjem. De eneste hun tør stole på, er hendes bror og bedste veninde. 'Forest' klanen er delt op i to grupper, og Cira skal være mage for den tredje gruppe. Da hun er på patrulje møder hun en han ulv fra 'blod Moon' klanen, og hun finder snart ud af, at sine herre har noget at skjule. Samtidig må hun ofre tid på sin alfa, som er blevet valgt for hende. Men er han den store kærlighed? Hvilke hemmeligheder skjuler hendes herre? Og hvem er den mystiske 'blood Moon' ulv, hun møder?


Inspiration: bogen Nightshade. (En rigtig bog) :D

9Likes
23Kommentarer
2999Visninger
AA

27. Kap. 27

Pigen smækkede ham en lussing, så Logans kind blev rød. Han havde knyttet næverne, som om han var ved at kvæle et forsvarsløst lille dyr.
"Logan!" Råbte jeg, lige i tids nok til, at forhindre ham i at dræbe pigen. Han vendte sig om og så efter mig. Han så vredt på mig og vendte sig så mod pigen igen. Men hun var for længst væk. Han kom styrtende hen til mig, tog fat om hver af mine skuldre, og pressede mig op mod skabene.
"Hvad har du gang i" Hviskede han.
"Jeg reder dig fra farmand!" Hvæsede jeg igen. Han slap mig, så jeg kun blev mindre, i forhold til ham.
"Pas dit eget, Cira!" Han hævede stemmen, men jeg følte mig ikke spor truet. Ikke nu da jeg vidste hvor min fremtid lå. Førhen kunne han dræbe mig. Men der var kun to dage tilbage, før vi slog planen fast, og så skulle jeg få min hævn.
"Jeg vil helst ikke have at din far lukker skolen, fordi DU har dræbt et almindeligt menneske" jeg smilede tilfreds, da jeg så Logans ansigtsudtryk. Han virkede vred men også lidt bange.
"Og hvorfra vidste du, at hun var et menneske?"
"Jo, hvis hun var en ulv, så ville hun lade dig rage på hende. Hvis hun var en magiker, ha! Så ville du nok allerede have været død. Og andet interessere du dig ikke for" sagde jeg, og trykkede ham på brystet med en finger. Han greb hurtigt fat i min hånd. 
"Hvorfor opføre du dig pludselig sådan? Du er helt anderledes" snerrede han. Jeg begyndte at blive urolig. Det havde jeg slet ikke tænkt over. Før var jeg bange for Logan, og nu stråler jeg af selvtillid. Ærligtalt havde jeg ikke haft det så godt i lang tid, men hvis han får færten af oprørenes planer, så går alt i vasken. Især når vi taler om Bays søn.
"Jeg redede dig faktisk! Så hvor er takken?" Jeg prøvede at snakke udenom, og det lod til at virke, nogenlunde. Logan stillede ikke flere spørgsmål, han sluttede af med at se lidt skarpt på mig, inden han forsvandt ned af gangen.
Jeg stod lidt og så efter ham, og trak vejret dybt. Max kom hen til mig.
"Pas på hvad du siger, Cira. Det går ikke kun ud over dig, men også hundrede vis af andre." Sagde han surt. Jeg forstod godt hvorfor han var irriteret, men han kunne da godt have hjulpet mig lidt. Han havde bare stået og kigget på. Hvad var der galt med ham?

Efter skole trak jeg Max væk fra de andre ved cykelstativerne.
"Hvad fanden går der af dig?" Snerrede jeg, og lagde armene over kors. Han så først lidt undrende på mig, og derefter lidt mere forståeligt.
"Tro mig. Det skal du ikke blande dig i" han lagde ekstra tryk på 'ikke' og den måde han var på, havde gjordt mig forvirret. Jeg havde ikke kendt ham længe, men han gik under mange forskellige personligheder, hvilket ikke var ret normalt.
"Vel skal jeg så. Hvis der er sket noget, så har du bare at fortælle mig det." Han prøvede at nedstirrende mig, det hjalp lidt, men jeg ville vide mere om ham. Der var noget som tirrede ham, og jeg kunne ikke holde ud at se på den stakkels dreng. "Jeg vil hjælpe dig Max. Du virker så trist. Fortæl mig det nu"

"Jeg har mange hemmeligheder, Cira, og det ville tage en krig at komme sikkert igennem dem alle. Om det er dig eller din mor som river hovedet af mig først, har jeg slet ikke lyst til at vide." Sagde han hurtigt efter mig. Jeg var frosset fast, mens han fik låst sin cykel op, og cyklede ind i skoven. 

"Min mor?" Gentog jeg efter han var kørt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...