The Forest Clan. del. 1

I en overnaturlig verden hvor troldmænd, varulve og endda almindelige mennesker bor, lever der en helt speciel ulv. Alfa ulvinden, Cira, får hendes liv planlagt for sine fødder. Mægtige magikere styre alt i hendes verden, og hvis ulvene ikke er lydige overfor deres herre, kan det koste dem livet...
Hendes forældre døde da 'blood Moon' klanen angreb deres hjem. De eneste hun tør stole på, er hendes bror og bedste veninde. 'Forest' klanen er delt op i to grupper, og Cira skal være mage for den tredje gruppe. Da hun er på patrulje møder hun en han ulv fra 'blod Moon' klanen, og hun finder snart ud af, at sine herre har noget at skjule. Samtidig må hun ofre tid på sin alfa, som er blevet valgt for hende. Men er han den store kærlighed? Hvilke hemmeligheder skjuler hendes herre? Og hvem er den mystiske 'blood Moon' ulv, hun møder?


Inspiration: bogen Nightshade. (En rigtig bog) :D

9Likes
23Kommentarer
3007Visninger
AA

26. Kap. 26

Alice og jeg listede nedenunder og så ude i køkkenet. Vi åndede lettet op da vi så, at det bare var hendes forældre.
"Mor, far. Der er noget vi gerne vil fortælle..." Sagde Alice, og så kort hen på mig. Vi alle satte os ind i stuen. Alice mor smilede varmt og kærligt til mig da Alice og jeg havde sat os overfor hende i sofaen. Hendes far så også med store nysgerrige øjne, og jeg begyndte stille at forklare hvad jeg havde oplevet. Da jeg var færdig sad de voksne helt mundlamme og med store øjne. Jeg rømmede mig og så på Alice, ikke fordi at det var meget bedere med hende, men for at se et andet sted hen end overraskende blikke og ubevægelige munde.
"Skatter, det er jo farligt, du kender dem jo ikke?" Sagde Anna, som var den første som brød tavsheden. Jeg var bare glad for, at en var begyndt at tale.
"Jeg ved det, men du skulle have set stedet, det var enormt og med mange dygtige elever."
"Hør, Anna har ret. Det er for risikabelt. Det kan være magikerne som har arrangeret det for at teste vores loyalitet?" Sagde Alices far.
"Jeg er sikker... De har styr på det hele, de mangler bare nogle flere folk. I kan da heller ikke lide magikerne?"
"Altså, vi vil da gerne have lidt mere kontrol over vores liv, men ellers så betaler de for mad hus og uddannelse." Svarede Anna med uro i stemmen, hvorefter hun så lidt bekymret på Thomas.
"Jeg vil hellere have min frihed! Vil i slet ikke prøve at mærke den glæde ved privatliv?" Sagde jeg lidt mere irriteret. Jeg var udmærket klar over at det ikke ville blive let at overtale dem, men alligevel måtte de da kunne se noget positivt i det.
Anna kom over til mig, og satte sig ved siden af mig i sofaen, og tog min hånd.
"Søde, er det det med Zack? Jeg er sikker på at han er en fin fyr når du lære ham at kende..."
"Jeg har kendt ham stort set hele mit liv, og han ændre sig ikke! Og det er kun en af de ting! Det er også nemt når Jeres eget barn selv må bestemme, men hvad så med mig!?"
"Cira! Vi tænker da også på dig, og Zack skal nok få styr på sig selv," Anna rejste sig op. "Hvad er det for en opførsel at komme her og fortælle os sådan noget overtro! Der er ingen som kan hjælpe os, og vi må bare leve med det vi har!" Jeg rejste mig op så jeg stod tæt op af Anna og sagde: "overtro? Som i at være en lille skødehund som løber i røven på dens ejer?" Der lød et klask hvorefter jeg faldt ned i sofaen. Min kind begyndte langsomt at brænde. Jeg tog mig på det sted jeg havde fået en lussing og så bittert på Anna. Jeg kunne se at hun fortrød det, men i stedet gik hun bare med raske skridt ud i køkkenet. Alice kom hen til mig og gispede. Hun havde nok aldrig troet at hendes mor ville kunne finde på sådan noget. Thomas kom hen til mig og lagde en hånd under min hage. Han så lidt på min røde kind, og sagde: "Det skal nok gå. Jeg ved at Anna virker lidt overrasket, men jeg er sikker på at det bare er fordi at hun er bange. Jeg lover dig at vi nok skal tænke over det, og så vender vi tilbage til emnet på et andet tidspunkt. Ind til videre er det nok bedst at du lader mig tale med hende, og ikke siger noget om det." Jeg nikkede og mumlede: "Der er 20 dage til angrebet, skynd dig..." Sagde jeg, og gik op på mit værelse

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...