The Forest Clan. del. 1

I en overnaturlig verden hvor troldmænd, varulve og endda almindelige mennesker bor, lever der en helt speciel ulv. Alfa ulvinden, Cira, får hendes liv planlagt for sine fødder. Mægtige magikere styre alt i hendes verden, og hvis ulvene ikke er lydige overfor deres herre, kan det koste dem livet...
Hendes forældre døde da 'blood Moon' klanen angreb deres hjem. De eneste hun tør stole på, er hendes bror og bedste veninde. 'Forest' klanen er delt op i to grupper, og Cira skal være mage for den tredje gruppe. Da hun er på patrulje møder hun en han ulv fra 'blod Moon' klanen, og hun finder snart ud af, at sine herre har noget at skjule. Samtidig må hun ofre tid på sin alfa, som er blevet valgt for hende. Men er han den store kærlighed? Hvilke hemmeligheder skjuler hendes herre? Og hvem er den mystiske 'blood Moon' ulv, hun møder?


Inspiration: bogen Nightshade. (En rigtig bog) :D

9Likes
23Kommentarer
3046Visninger
AA

23. Kap. 23

Jeg hoppede ud af ringen, og stillede mig overfor Stella og ved siden af Connor. Jeg fik en varm følelse da Connor tog min hånd. Jeg opdagede først senere at jeg var blevet rød i hovedet og havde smilet som en gal. Vi flimrede i lang tid og så endte vi i et helt andet rum, som jeg ville gætte på var køkkenet. En lyshåret pige stod og vaskede op, og ved siden af, stod Max og tørrede af efter hende. Connor slap min hånd for at gå over til dem, og det vækkede mig ud af mine tanker. Connor tog pigen om livet og hviskede hende noget i øret, så hun grinte. Jeg knyttede mine næver. Jeg havde en sær summen i maven, som jeg aldrig havde følt før...
"Max" sagde Stella, og så vendte han sig om. Han smilede da han fik øje på mig, og tørrede sine hænder af i viskestykket. Pigen vendte sig også om, og afslørede et kønt ansigt med skinnende blå øjne. Det gjorde mig ikke i bedere humør af, at hun faktisk var smuk.
"Jeg tror jeg vil lade jer være lidt alene" sagde hun sødt, og sendte mig et sidste blik, inden hun smuttede ud af døren. Connor blinkede til mig, og jeg kom pludselig i tanke om, hvordan jeg havde kigget efter hende.
"Hej, Cira. Hvordan har du det?" Spurgte Max.
"Godt." Sagde jeg og smilede skævt til ham. Jeg vidste ikke helt om jeg havde det så godt med, at være omgivet af fremmede personer og være et sted jeg ikke havde nogen ide om, hvor lå. Men var det ikke altid det man sagde for, at den anden ikke skulle blive for urolig? Jeg så forbi Max og hen på Connor, som omhyggeligt fulgte med i vores samtale. Max gjorde det samme og så stift på mig.
"Tro mig, Cira. Han er alt for gammel til dig" grinede Max. Jeg rettede mig op, og satte neglene i min arm. Mine kinder var begyndt at blive varme, da jeg så ned i jorden for ikke, at få øjenkontakt med de to drenge.
Connor lagde en hånd på brystet og gispede ironisk.
"Mand, den sad!" Sagde Connor grinende, da han kom over til Max og lagde en hånd på hans skulder. "Jeg er kun 3 år ældre... Piger kan godt lide modne fyre. Desværre lille mand" grinede Connor igen. Men det så ikke ud som om at Max tog det sjovt. Han rystede Connors hånd af sin skulder og gik ud af døren, imens han mumlede: "Jeg henter lige Ti... øh... Stella." Han skulle til at sige et andet navn? Jeg vendte mig mod Connor.
"Hvem er Stella egentlig?" Connor så pludselig bange og nervøs ud. 
"Ehm... Jeg vil lige høre hende ad, om hun selv vil sige det" sagde Connor hurtigt, og smuttede ud af døren i samme øjeblik, den lyshåret pige med de blå øjne kom ind igen. Jeg lagde armene over kors og lænede mig op af køkkenbordet.
"Hej! Du er Cira, ikke?" Smilede pigen. Jeg nikkede, og havde egentlig ikke lyst til at sige noget. "Jeg er Jen. Stellas datter..." Jen rakte en hånd ud til mig, men idet jeg lod mit hovede falde lidt tilbage, stødte jeg ind i nogle pander som hang ned fra loftet. Jeg fumlede med de skeer som faldt ned over mig, og hørte Jen fnise i baggrunden.
Da mit ske-angrib, og pinlige øjeblik var overstået, nikkede jeg og sagde: "Nå, virkelig!" Pigen nikkede, og så sig over skulderen. Da hun fandt ud af, at vi to piger var de eneste der var i køkkenet, lænede hun sig frem mod mig. 
"Og jeg er Connors kæreste" sagde hun og så bittert på mig. Jeg prøvede at lade være med at give efter på følelserne, og gentog bare med en nervøs stemme, det samme som før. "Nå.... Virkelig?...." Jeg sagde ordene langsomt og utydeligt efter hinanden.
Døren fløj op, og Stella kom ind med Connor, Chase og Max bag sig.
"Cira, du må tilbage nu. Vi har overgået tidsplanen..." Sagde Stella højt, som var det en kommando til et helt CIA hold...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...