The Forest Clan. del. 1

I en overnaturlig verden hvor troldmænd, varulve og endda almindelige mennesker bor, lever der en helt speciel ulv. Alfa ulvinden, Cira, får hendes liv planlagt for sine fødder. Mægtige magikere styre alt i hendes verden, og hvis ulvene ikke er lydige overfor deres herre, kan det koste dem livet...
Hendes forældre døde da 'blood Moon' klanen angreb deres hjem. De eneste hun tør stole på, er hendes bror og bedste veninde. 'Forest' klanen er delt op i to grupper, og Cira skal være mage for den tredje gruppe. Da hun er på patrulje møder hun en han ulv fra 'blod Moon' klanen, og hun finder snart ud af, at sine herre har noget at skjule. Samtidig må hun ofre tid på sin alfa, som er blevet valgt for hende. Men er han den store kærlighed? Hvilke hemmeligheder skjuler hendes herre? Og hvem er den mystiske 'blood Moon' ulv, hun møder?


Inspiration: bogen Nightshade. (En rigtig bog) :D

9Likes
23Kommentarer
3138Visninger
AA

21. Kap. 21

Tvillinger! Det gav faktisk meget mere mening, eftersom de lignede hinanden helt vildt. Connor løftede sin skadet arm og hilste. "Hey, Cira. Kan du lide træningslokalet?" Sagde han smilende og lagde derefter armene over kors. Stella greb fat i min arm og hev mig tættere på drengene. Connor virkede som en fantastisk sød dreng, men jeg kunne ikke så godt lide Chase. Han så så mystisk på mig hele tiden. Som om han troede, at jeg kunne rive hele stedet ned når som helst det skulle være.
"Jeg tænkte på, om I kunne tage en lille kamp?" Sagde Stella og smilede til mig. Jeg så undrende på hende. Hvad var hun ude på?
"Fint. Men så må det være med Connor." Sagde Chase og klappede Connor på skulderen. "Jeg skal alligevel være færdig med min træning" Chase tog en pil fra sin taske som hang solidt på ryggen, og spændte buen. Så vendte han sig om og begyndte at skyde pile af sted mod mål pladen. Han skød tre pile af sted og ramte den lille røde plet, som var lige præcis i midten. Han var virkelig god, og jeg begyndte at blive bange for, hvad Connor var god til. Jeg knyttede næverne, og så op på Connor som bare smilede skævt til mig. Han gik om bag mig og fandt en tom ring, hvor han derefter hoppede ind, og stillede sig i midten. Ringen lignede noget af den, som Zack også havde sloges i, med Mike. Jeg spærrede øjnene op.
"Hvor er Max?!" Sagde jeg og rystede i Stellas ærme. Men hun viftede bare med hånden.
"Bare rolig. Ham for du at se efter kampen. Hvis du klare det godt..." Sagde hun roligt og gik hen til ringen, hvor nogle andre drenge, og meget få piger også havde samlet sig. Jeg rystede. Hvis jeg klarede det godt? 
Jeg gik hen imod ringen og hoppede ind mindre elegant end Connor. Jeg hørte nogle små fnis omkring, selv fra Connor. Han holdte øjenkontakten med mig, imens han bukkede og stillede sig i kampstilling. Jeg gjorde ingen ting. Jeg stod bare stift overfor ham. Så kom der en stor mand med et fad. Det var først da han holdte den ind til Connor, at jeg opdagede de små knive. Connor tog den mindste, som lignede lidt en dolk. Og så vendte manden sig om. Jeg stod med armene ud til siden og let åben mund.
"Hvad så med mig?" Connor så på mig med et skævt smil, imens han legede med dolken i sine hænder. 
"Åh skatter, du har vist nok i tænder og klør" grinede Connor og fægtede let og elegant i luften med dolken.
"Hvis du kan bruge dit lille forsvindings nummer, så må jeg vel også få en kniv" brokkede jeg mig. Publikum lavede en udfordrende summen, da de alle så på Connor. Jeg smilede da jeg havde publikum på min side. Connor stønnede opgivende og kastede dolken fra sig. Den følg gennem luften forbi mit ansigt og ramte midten af mål pladen bag mig. Jeg mobbede og så på ham, men han smilte bare og trak på skuldrene. 
Manden som havde givet Connor dolken, var kommet tilbage, efter at have stillet knivene fra sig.
"Kæmp!" Råbte han med en dyb stemme. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...