The Forest Clan. del. 1

I en overnaturlig verden hvor troldmænd, varulve og endda almindelige mennesker bor, lever der en helt speciel ulv. Alfa ulvinden, Cira, får hendes liv planlagt for sine fødder. Mægtige magikere styre alt i hendes verden, og hvis ulvene ikke er lydige overfor deres herre, kan det koste dem livet...
Hendes forældre døde da 'blood Moon' klanen angreb deres hjem. De eneste hun tør stole på, er hendes bror og bedste veninde. 'Forest' klanen er delt op i to grupper, og Cira skal være mage for den tredje gruppe. Da hun er på patrulje møder hun en han ulv fra 'blod Moon' klanen, og hun finder snart ud af, at sine herre har noget at skjule. Samtidig må hun ofre tid på sin alfa, som er blevet valgt for hende. Men er han den store kærlighed? Hvilke hemmeligheder skjuler hendes herre? Og hvem er den mystiske 'blood Moon' ulv, hun møder?


Inspiration: bogen Nightshade. (En rigtig bog) :D

9Likes
23Kommentarer
3023Visninger
AA

18. Kap. 18

Damen som sagde hun hed Stella Grow, havde aflyst det møde hun var igang med. De personer med jakkesæt og fin accent sad nu i spisestuen nedenunder. Efter hun havde fjernet mine håndjern, sagde hun, at hun lige skulle ordne nogle ting. Selvom at jeg var nysgerrig efter hvad det var, valgte jeg at blive siddende. Jeg havde siddet mig godt tilrette i en sort lederstol, da Stella kom ind igen. "Det må du undskylde" sagde hun. Jeg var stille. Jeg fulgte kun hendes bevægelser, da hun førte hånden ned i lommen. Jeg knurrede, men hun fremkalde bare et smil på de røde læber.
"Du er skam stadig på vagt var?"
"Selvfølgelig..." Svarede jeg kort, uden så meget som et lille smil. Hun tog en kasse af en slags telefon frem, men da hun vendte og drejede den i hånden, for at tænde den, opdagede jeg at det var en walkietalkie. Jeg lagde hovedet på skrå. Hvad mon den var til?
"Hør Cira, vi har holdt øje med dig..." Jeg rettede mig op i stolen. Endelig en der ville fortælle mig hvad der forgik. "Vi har en opgave. Og vi tror at du er den helt rette" hun smilede af mit ansigtudtryk. Jeg var sikker på at jeg lyste op af frygt.

"Hvem er 'vi'?"
"Oprøre..." Sagde hun hurtigt, som om hun havde ventet mit spørgsmål.
"Oprøre? Mod hvad?"
"Magikerne" sagde hun, og jeg gispede. 
"Men..." Jeg blev hurtigt afbrudt.
"Magikerne har hædret over os alt for længe, Cira. Det ville være fint hvis de var gode nok. Men det ved både du og jeg, at de ikke er!" Hun knugede walkietalkien i hånden, og havde fået et hårdt ansigt. Hun trådte tættere på mig. "De arrangere kampe hvor mennesker som os, bliver dræbt bare for at magikerne kan have det sjovt! Og det vil jeg ikke lade dem slippe af sted med. De er ikke de stærkeste. Vi kan sagtens slå dem, hvis vi er mange nok. Det er her du kommer ind..." Jeg rynkede brynene. Kunne jeg hjælpe dem? Jeg var udmærket klar over at hun var vred på magikerne, men hvad skulle jeg kunne gøre? Magikerne har haft magten i lang tid, og der var ingen tvivl om at de ikke brugte den godt.
"Du skal få så mange af dine ulve-venner overtalt til, at slå sig til os"
"Hvorfor mig?"
"Vi ved at Zack er alfahannen, men han står så tæt på magikerne, at det ville være for risikabelt at vælge ham. Da du er alfahun, vil din flok lytte mere på dig, end på en anden almindelig ulv." Jeg begyndte stille at fnise.
"Så har I valgt den forkerte, miss" sagde jeg, og så op på hende da hun kom tættere på mig. Hun gjorde mig ikke bange. Måske var det fordi at hun var en pige. Hun virkede i hvert fald ikke som en der ville, og ikke for at tale om at kunne, slås.
"Tror du ikke vi har tænkt over dét?" Sagde hun, og jeg trak på skuldrene. Jeg var bare alfahun for det nye tredje kobbel. Der var kun otte medlemmer, og de var på alder med mig. Hvad kunne vi gøre? Så var der de to største kobler, og det var med de voksne, og få teenagere. Jeg stod slet ikke på lige kant med dem. Hvad havde de her 'oprøre' tænkt sig, at lille mig kunne gøre?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...