The Forest Clan. del. 1

I en overnaturlig verden hvor troldmænd, varulve og endda almindelige mennesker bor, lever der en helt speciel ulv. Alfa ulvinden, Cira, får hendes liv planlagt for sine fødder. Mægtige magikere styre alt i hendes verden, og hvis ulvene ikke er lydige overfor deres herre, kan det koste dem livet...
Hendes forældre døde da 'blood Moon' klanen angreb deres hjem. De eneste hun tør stole på, er hendes bror og bedste veninde. 'Forest' klanen er delt op i to grupper, og Cira skal være mage for den tredje gruppe. Da hun er på patrulje møder hun en han ulv fra 'blod Moon' klanen, og hun finder snart ud af, at sine herre har noget at skjule. Samtidig må hun ofre tid på sin alfa, som er blevet valgt for hende. Men er han den store kærlighed? Hvilke hemmeligheder skjuler hendes herre? Og hvem er den mystiske 'blood Moon' ulv, hun møder?


Inspiration: bogen Nightshade. (En rigtig bog) :D

9Likes
23Kommentarer
3142Visninger
AA

17. Kap. 17

Endelig vendte han sig om, og viste en flænge i jakken. Yes! Jeg havde alligevel ramt ham.
"Hurtige reflekser du har der!" Sagde han smilende. Hans jakke var gået op, så han viste en sort t-shirt som sad stramt til hans muskuløse overkrop. sig mig, var han goth? han bar også nogle grønne og brune kamuflage bukser. 
Jeg hoppede ud efter ham, men han gjorde præcis det samme igen. Hoppede et skridt til siden så jeg igen stod, hvor jeg havde stået før.
Jeg vendte mig om, og mødte et grinende ansigt af Connor, som kun gjorde mig mere vred. Jeg snappede efter hans ansigt, men så var han væk. Jeg rettede ørene frem, spændte mine muskler og drejede et par gange rundt om mig selv. Han var væk. Der var intet
Jeg skiftede til menneske skikkelse og bakkede lidt. Hvordan kunne han forsvinde så hurtigt? Et par arme slog sig om mig så jeg gik i panik og slog ud med arme og ben. Jeg skreg og vred mig i favnen på den fremmede.
"Stop stop stop!" Jeg stoppede med det samme. Det var Connor? 
"Hvordan!" Stønnede jeg, og stirrede ud i luften. Han slap mig, og gik et par skridt tilbage da jeg lynhurtigt vendte mig om og slog ud efter ham, men han greb mine hænder i luften og stak sit hovede tæt på mit.
"Stopper du med at slå mig, hvis jeg slipper?" Spurgte han alvorligt. Jeg nikkede stille, og han slap mig. Jeg sparkede hurtigt til hans skinneben og løb i den modsatte retning. I baggrunden hørte jeg ham bande og stønne. Jeg drønede ind på det værelse hvor jeg havde ligget tidligere og smækkede døren i, mens jeg skubbede til den, og ventede på det brag der ville komme når han prøvede på at komme ind. Jeg vidste godt at han sikkert var stærkere end mig, men jeg kendte ikke andre steder jeg kunne gemme mig. Jeg vidste ikke hvor jeg ellers skulle løbe hen? 
"Cira. Jeg gør dig ikke noget..." Sagde en stemme bag mig. Jeg vendte mig forskrækket rundt, og så Conner stå inde på værelset. Jeg gispede og styrtede ud af døren igen og hen mod dobbeltdøren for enden af min sidegang. Nu kunne det være ligemeget. Jeg skulle bare væk fra ham. Jeg smækkede dørene op og så ti sæt øjne, stirre forbavset på mig. Jeg stivnede med let åben mund. Jeg var brast ind i et møde lokale af en slags. Der var et aflangt rundt bord, med mennesker i jakkesæt på alle sider. En dame for enden af bordet havde rejst sig med det samme jeg var kommet ind. 
"Undskyld?" Mumlede jeg forvirret.
"Hvem er du?" Sagde en mand der havde siddet med ryggen til mig. Han var skaldet og havde nogle runde briller, siddende ude på sin næsetip. Omkring de 60 - 62 år. Mange af de mennesker der sad rundt om bordet, var nok omkring de 55-60 år, men ikke damen for enden af bordet. Hun var nok 38. Hun kunne lige så godt have været en ung udgave af min mor.
"Fange..." Snerrede jeg, inden jeg blev ramt af noget hårdt og skubbet ned på gulvet. Jeg kunne se den sorte frakke, og udfra den tunge vægt var jeg ikke i tvivl om, hvem det var. Noget metallisk lukkede sig om mine håndled, og strammede, da jeg ruskede i dem.
"CHASE!!" Råbte kvinden for bordenden. Jeg så undrende op på hende. Chase? Hvem var det? Jeg var ellers klar over at det var Connor. Jeg prøvede, så godt jeg kunne, at se tilbage. Men han havde den samme hat og frakke på som Connor havde, bare ikke flænset. Hans ansigt var stort set dækket, og jeg havde ingen ide om, hvordan han så ud...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...