The Forest Clan. del. 1

I en overnaturlig verden hvor troldmænd, varulve og endda almindelige mennesker bor, lever der en helt speciel ulv. Alfa ulvinden, Cira, får hendes liv planlagt for sine fødder. Mægtige magikere styre alt i hendes verden, og hvis ulvene ikke er lydige overfor deres herre, kan det koste dem livet...
Hendes forældre døde da 'blood Moon' klanen angreb deres hjem. De eneste hun tør stole på, er hendes bror og bedste veninde. 'Forest' klanen er delt op i to grupper, og Cira skal være mage for den tredje gruppe. Da hun er på patrulje møder hun en han ulv fra 'blod Moon' klanen, og hun finder snart ud af, at sine herre har noget at skjule. Samtidig må hun ofre tid på sin alfa, som er blevet valgt for hende. Men er han den store kærlighed? Hvilke hemmeligheder skjuler hendes herre? Og hvem er den mystiske 'blood Moon' ulv, hun møder?


Inspiration: bogen Nightshade. (En rigtig bog) :D

9Likes
23Kommentarer
3101Visninger
AA

16. Kap. 16

Jeg var sikker på at han havde set mig, så jeg gjorde mig ikke umage for at holde mit skrig inde. Det blev alligevel kun til et lille utydeligt skrig, da jeg fik øje på skikkelsen. Jeg var stivnet af rædsel, og stod helt stille som var jeg blevet sømmet fast til gulvet. Var det en fælde? Var det derfor at de ikke havde låst mig inde? Men det gav jo ingen mening, hvorfor ville de have mig ud, bare for at lukke mig inde igen? 
"Er du klar over, at du bider i søvne?" Sagde han. Han bar en lang sort frakke som gik lidt ned over knæerne, og en matchende sort hat. Han kom tættere på mig. Hans sorte støvler lød tunge da de ramte stengulvet, og gav genlyd på den rummelige etage. Jeg knurrede og sagde: "Det er ikke kun i søvne..." Manden stoppede 3 meter fra mig. Hans øjne var dækket af hatten, men jeg kunne se hans læber som langsomt gled op i et drilsk smil. Han trak sit ærme op og viste sin ødelagte arm. Jeg gispede og trådte uopmærksomt et skridt frem mod ham. Var det mig der havde gjordt det? Hans arm havde dybe bide- og kradsmærker, som havde revet huden op og lignede et frygteligt rod. Det så ulækker og grusomt ud. Jeg så på ham og mobbede. Han havde skudt hatten lidt op, og viste sine smukke skovgrønne øjne, som glinsede i lyset fra lysekronens skær. 
"Hvem er du?" røg det ud af mig, da jeg igen holdte vores afstand på de tre meter. Han smilede.
"Mit navn er Connor" sagde han, rystede ærmet ned over sin flænset arm, og rakte sin anden hånd hen mod mig. Jeg stirrede bare på den lidt, inden jeg lagde armene over kors. Hans smil blev bredere så jeg kunne se hans tænder, inden han trak hånden til sig igen, og samlede dem på ryggen. 
"Andet du kunne sige om dig selv, udover dit navn?" spurgte jeg, og knep øjnene sammen. Han pressede læberne sammen, uden at flytte blikket fra mig. 
"Eh... Jeg er en Ronin. Mere tror jeg ikke, at jeg må sige uden min advokat"
Jeg knurrede lidt. Hvad var en Ronin? Men alligevel var det ikke det første der skød gennem mine tanker.  
"Syntes du det er sjovt? Jeg er spærret inde et sted jeg ikke aner hvor er, og du laver bare sjov?"
"Arg... jeg vil ikke sige, at vi låser dig inde," sagde den ældre dreng, og sendte et blik over skulderen i retningen af døren, jeg tidligere var kommet ud fra. Han havde ret. døren havde ikke været låst.
"Du prøver stadig at lave sjov..." 
"Ja. Det er det bedste ved jobbet" grinte han og slog ud med armene. Jeg var ved at blive irriteret. Jeg ville vide hvad der forgik, og jeg fik ingenting ud af ham. Der var alligevel noget over ham, som fik ham til at virke... Mystisk og charmerende. Men han snakkede bare udenom. Med ét skiftede jeg skikkelse og hoppede ud efter ham, men han trådte bare hurtigt et skridt til siden, så jeg fløj lige forbi ham. Jeg knurrede lidt, og vendte mig om. Men han stod bare med ryggen til, og havde trukket kraven på frakken, op over halsen. Jeg ville bare skramme ham lidt. Få ham til at sige noget mere. Jeg havde ikke tænkt mig at dræbe ham, men jeg begyndte så småt at blive bange for hans rolige, og ikke mindst hurtige bevægelser. Det hele virkede så let for ham, som om alting forgik i slowmotion...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...