The Forest Clan. del. 1

I en overnaturlig verden hvor troldmænd, varulve og endda almindelige mennesker bor, lever der en helt speciel ulv. Alfa ulvinden, Cira, får hendes liv planlagt for sine fødder. Mægtige magikere styre alt i hendes verden, og hvis ulvene ikke er lydige overfor deres herre, kan det koste dem livet...
Hendes forældre døde da 'blood Moon' klanen angreb deres hjem. De eneste hun tør stole på, er hendes bror og bedste veninde. 'Forest' klanen er delt op i to grupper, og Cira skal være mage for den tredje gruppe. Da hun er på patrulje møder hun en han ulv fra 'blod Moon' klanen, og hun finder snart ud af, at sine herre har noget at skjule. Samtidig må hun ofre tid på sin alfa, som er blevet valgt for hende. Men er han den store kærlighed? Hvilke hemmeligheder skjuler hendes herre? Og hvem er den mystiske 'blood Moon' ulv, hun møder?


Inspiration: bogen Nightshade. (En rigtig bog) :D

9Likes
23Kommentarer
3010Visninger
AA

14. Kap. 14

"Hej max!" Sagde jeg og smilede, da jeg fik øje på ham ved cykelstativet. Han lænede sig op af det og så smilende på mig, imens han satte to fingre til tindingerne og skød dem fra sig i et vink.
"Nå... Skal vi komme af sted?" Spurgte jeg.
"Ja selfølgelig" sagde han og smilte. Jeg udstødte et lille grin, inden jeg fulgte efter Max ind i skoven.

 

"Så... Hvem er du egentlig?" Spurgte jeg og så op på Max. Han smilte.
"Hvad mener du?"
"Er du en 'blood Moon' ulv?" Max trak på skuldrene, og sprang over et væltet træ. Han vendte sig om mod mig og ventede på at jeg kom over stammen.
Han trak på skuldrene da vi begyndte at gå dybere ind i skoven. "Der er ikke langt endnu." Sagde han.
Jeg kunne ikke genkende lugten. Vi måtte alligevel være ret langt væk. Jeg begyndte at kunne skimme nogle velkendte træhuse. 
"Jeg kender et flot sted. Følg mig" Max lavede en håndbevægelse og drejede til venstre. 
Jeg smilte ved den smukke udsigt. Det var vidunderligt! Man kunne se ud over hele havet, og den frodige skov, som voksede sig stor og grøn på den anden side af vandet. Jeg slog hænderne sammen, og så på Max.
"Hvor er det bare flot!" Max smilede til mig, satte sig på en bænk tæt ved skrænten, og støttede albuerne på bænkekanten. Han så på mig og lavede tegn til, at jeg skulle komme og sætte mig ved siden af ham. Det gjorde jeg så. 
Vi havde ikke siddet i lang tid, før jeg hørte nogle bag os. Max havde ikke opdaget noget, han nød bare udsigten. Jeg vendte mig rundt. Til min store forskrækkelse så jeg en person som jeg ikke ligefrem elskede, og sprang hurtigt på den uventede fremmede dreng. Jeg stødte hårdt ind i ham så han blev skubbet bag ud, og væltede ned på jorden. Jeg rejste mig, og så knurrende på ham.
"Dig!" Skreg Mike og pegede på mig. Max var kommet op på siden af mig.
"Hvad sker der!?" Spurgte Max forvirret, og så på mig.
"Du er færdig tøs! Det skulle du have været første jeg så dig!" Råbte Mike og hoppede efter mig i sin ulve skikkelse. Jeg skiftede også, så stødet med min modstander ikke virkede så hårdt på min svage menneske krop. Vi rullede rundt i skovens bløde jord, og bed og flåede i hinanden. Jeg sparkede den store sorte ulv af mig og stillede mig i forsvarsposition. Jeg prøvede at knurre af ham, men min lille forsvarsløse knurren var ingenting i forhold til hans buldrende hyl. Den store ulv kom tættere på mig.
"Stop!" Max stillede sig imellem os, som et skjold. Mike var stor og ikke mindst stærk. Han var ikke lige sådan til at stanse, men mærkeligt nok gjorde han hvad Max sagde, og skiftede skikkelse.
"Ved du overhovedet hvem hun er!?" Råbte Mike og kom tættere på mig med en pegende finger. Jeg turde ikke at skifte til min menneske skikkelse endnu, jeg kendte stadig ikke Max helt, og han kendte åbenbart Mike. Jeg kunne huske Mikes dødsblik da han havde overmandet Zack i den cirklede boksering, med de mange forskellige mennesker. Han var ikke til at stole på.
Max lagde en hånd på Mikes bryst og standsede ham. Mike knurrede først af Max og derefter af mig. Jeg knurrede igen og skiftede til menneske skikkelse. Af en eller anden grund havde Max en form for kontrol over Mike. Hvis jeg bare holdte mig bag ham, så kunne Mike ikke skade mig. Medmindre Max gav ham lov. Jeg måtte være på vagt, noget sagde mig, at jeg måske var inde på fjendens territorium.
"I er på samme side, Mike" sagde Max roligt. Jeg satte hænderne i siden og opdagede, at jeg havde trådt et skridt bag ud.
"Hvad skal det betyde?" Max vendte sig om, og smilede ved min stemme.
"Jeg har brug for din hjælp Cira. Og jeg er sådan set ret så sikker på, at du siger ja" sagde Max, og sendte Mike et blik, som nu stod ved hans side.
"Vi har ikke brug for hende, Max" sagde Mike, lagde armene over kors og stirrede olmt på mig. Jeg viste mine hjørne tænder, og rettede så opmærksomheden mod Max.
"Hvad mener du?" Spurgte jeg og prøvede på, at ignorere de pludselige rystelser som skød op i mig. Jeg anede ikke hvor jeg befandt mig, og nu stod der to han ulve overfor mig, som jeg knap nok kendte.
"Vi har brug for alle dem vi kan få, Mike." Sagde Max, og kiggede irriteret på Mike, inden han fortsatte "Men inden jeg fortæller dig noget, må jeg være sikker på, at du ikke stikker os til magikerne."
"Det kommer nok an på hvad det er" svarede jeg igen.
"Du kommer ikke til at sige noget. Bare rolig." Sagde Mike. Det sidste jeg så, var Hans farlige smil som gjorde mig utryg, inden alt blev sort...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...