The Forest Clan. del. 1

I en overnaturlig verden hvor troldmænd, varulve og endda almindelige mennesker bor, lever der en helt speciel ulv. Alfa ulvinden, Cira, får hendes liv planlagt for sine fødder. Mægtige magikere styre alt i hendes verden, og hvis ulvene ikke er lydige overfor deres herre, kan det koste dem livet...
Hendes forældre døde da 'blood Moon' klanen angreb deres hjem. De eneste hun tør stole på, er hendes bror og bedste veninde. 'Forest' klanen er delt op i to grupper, og Cira skal være mage for den tredje gruppe. Da hun er på patrulje møder hun en han ulv fra 'blod Moon' klanen, og hun finder snart ud af, at sine herre har noget at skjule. Samtidig må hun ofre tid på sin alfa, som er blevet valgt for hende. Men er han den store kærlighed? Hvilke hemmeligheder skjuler hendes herre? Og hvem er den mystiske 'blood Moon' ulv, hun møder?


Inspiration: bogen Nightshade. (En rigtig bog) :D

9Likes
23Kommentarer
3027Visninger
AA

12. Kap. 12

Der var så småt begyndt at snakke rundt omkring os igen. Magikerne var rolige og det førte til tryghed. Zack havde sat sig ved 'forest' klanens bord, ikke så langt væk. Ind imellem sendte han nogle blikke hen mod mig og Max. Det vidste jeg, fordi jeg selv holdte  øje med ham, for at han ikke skulle til at tage hævn på et eller andet tidspunkt.
Drengen som havde udfordret Zack havde fået lov til at side ved min side.
"Hvad skete der for ham? Gjorde jeg noget forkert?" Spurgte Max, og smilte sit sukkersøde smil til mig igen. Det var umuligt at være vred på ham, selvom at det var dumt af ham, at gøre Zack vredere end han allerede var i forvejen. Jeg hævede øjenbrynene af ham, og han forstod mig med det samme.
"Ja altså efter.. Jeg... Forsvarede mig selv"
"Forsvarede dig selv? Du havde det sjovt?" Han smilede til mig, og jeg kunne ikke lade være med at gengælde det. Selvom, at jeg var irriteret på ham.
"Du ved hvad jeg mener..." Sagde han igen roligt. Mit hjerte hamrede af sted. Hvad skulle jeg sige? At det var fordi at Zack nemt blev vred? Det ville lyde åndssvagt. Og hvorfor skulle han blive vred bare sådan uden lige? Jeg kunne ikke sige sandheden. 
Ja okay, Zack er min mage i min fremtid, fordi magikerne siger at vi skal danne et tredje kobbel. Og... Når ja, så var der lige dét, at jeg også er en varulv, ellers andet?
Jeg måtte ikke fortælle Max noget om min verden. Ikke hvis han altså var almindelig.
Han så på mig med det ene øjenbryn hævet.
"Hvis jeg ikke tager meget fejl, ville det tyde på, at du skjuler noget for mig?" Han lavede et skævt smil.
"Han er min kæreste!" Røg det ud af munden på mig. Jeg gik i panik. Jeg måtte sige et eller andet. Max trak sig lidt tilbage og stirrede på mig.
"Øh... Han, var min kæreste." Jeg fik en klump i halsen, og tog mit glas op for munden. Jeg ventede lidt med at drikke, og så på ham. Han så endnu mere forvirret ud nu. Jeg måtte finde på noget bedere. Jeg drak af det kolde vand, som langsomt afkølede mig. "Altså, da jeg slog op med ham, tog han det ikke særlig pænt. Han vil ikke give slip, og er lidt overbeskyttende" jeg nikkede og smile skævt. Den kunne egentlig godt bruges. Nu skulle jeg bare lige forklare det til Zack.
Jeg kunne se ud af øjenkrogen at Max stadig så på mig. 
"Eh... Hvor bor du så henne?" Spurgte jeg, for at komme væk fra det mærkelige emne med Zack. Max fik store øjne. Jeg vendte mig lidt rundt på stolen, så vi så hinanden i øjnene. Der gik lidt tid inden han svarede.
"Øh altså... Det er kompliceret.." Han prøvede at smile, men Jeg rynkede brynene.
"Er det kompliceret hvor du bor?" Spurgte jeg, og begyndte at smile. Han svarede ikke. Han så bare forvirret rundt i kantinen.

"Hvis jeg ikke tager meget fejl, ville det tyde på, at du skjuler noget for mig?" Gentog jeg, og fniste lidt. 

"Øh, nej..." Han placerede sin hånd i nakken og så nuttet op på mig, inden han fortsatte.
"Jeg bor et sted i skoven. Og nej det er ikke hjemsøgt" han sukkede, og begyndte at spise af sin sandwich. Den skulle jeg lige tænke over. Han var ikke bange for Zack, han overmandede ham endda, og han bor i skoven. Det virkede lidt underligt for mig. Var han en ulv? Så måtte det være fra 'blood Moon' klanen, fordi jeg syntes ikke, at have set ham før? 
"Hvorfor skulle det være hjemsøgt?" Spurgte jeg.
"Der er mange som siger at der sker nogle skøre ting i skoven, men jeg tror ikke på det" han smilede til mig. Jeg smilede igen, og nikkede.
"Må jeg se hvor du bor?" Max så hurtigt bange på ud, da jeg spurgte ham. Hvad var der så galt med den skide skov?
"Eh.. Jo," stammede Max. Jeg rejste mig fra stolen.
"Okay, så ses vi efter skole" jeg blinkede til ham, i håb om at han kunne falde lidt ned. Han så helt skræmt ud. Jeg glædede mig til at se hvad der befandt sig i den skov, siden han udtalte den som 'uhyggelig'. Jeg boede jo der selv, så jeg kunne ikke se noget skrammende ved den?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...