The Forest Clan. del. 1

I en overnaturlig verden hvor troldmænd, varulve og endda almindelige mennesker bor, lever der en helt speciel ulv. Alfa ulvinden, Cira, får hendes liv planlagt for sine fødder. Mægtige magikere styre alt i hendes verden, og hvis ulvene ikke er lydige overfor deres herre, kan det koste dem livet...
Hendes forældre døde da 'blood Moon' klanen angreb deres hjem. De eneste hun tør stole på, er hendes bror og bedste veninde. 'Forest' klanen er delt op i to grupper, og Cira skal være mage for den tredje gruppe. Da hun er på patrulje møder hun en han ulv fra 'blod Moon' klanen, og hun finder snart ud af, at sine herre har noget at skjule. Samtidig må hun ofre tid på sin alfa, som er blevet valgt for hende. Men er han den store kærlighed? Hvilke hemmeligheder skjuler hendes herre? Og hvem er den mystiske 'blood Moon' ulv, hun møder?


Inspiration: bogen Nightshade. (En rigtig bog) :D

9Likes
23Kommentarer
3000Visninger
AA

10. Kap. 10

Jeg tog mine bøger ud af det rustne skoleskab og lukkede det igen. Da jeg skulle til at vende mig om, slog der en hånd mod skabet, som fik mig til at stoppe. Sært nok fik jeg ikke et chok, og jeg havde en ide om, hvem det var der stod bag mig. Personen løftede mit hår og skubbede det til side, i en stille og rolig bevægelse. Han lænede sig ind over mig op kyssede mig på halsen. Jeg vidste at jeg ville skabe problemer, hvis jeg prøvede at undgå ham, så jeg lod ham blive ved. Selvom at jeg ikke var meget for det. Han tog mig om livet, og jeg kunne mærke på hans kropsvarme, at han kom tættere på mig. Hans ånde var varm og behagelig, og hans krop var blød. Jeg rømmede mig, og han vendte mig om.
"Har du savnet mig søde?"
"Hm - mm" jeg løftede mit ene øjenbryn, og så på ham. Jeg holdte mine bøger stramt ind til min krop, og kastede få gange blikket mod kantinedøren, i håb om, at nogen ville komme og afbryde os. Han fangede mit blik mod døren, og smilte koldt.
"Fantastisk ide, vi kunne da spise sammen"
"Jeg skal faktisk mødes med mine venner..." Jeg prøvede at smile.
"Jeg er ligeglad" sagde han og holdte afværgende sin hånd op. Zack styrtede ud af kantinedøren og jeg fulgte ham med mine øjne. Det så ud som om at han havde travlt. Han pustede sig straks op, da han kom tættere på os. Han buldrede hen imod os og stødte sin skuldre ind i Tony. 
"Se dig dog for, klovn!" Råbte Tony op. Zack lagde sine hænder på brystet.
"Åh undskyld!," men han så alt andet end trist ud. Han så rasende ud. Han stilede sig tæt op af Tony, og trak mig ind bag sig, for at danne et slags skjold, imellem mig og Tony.
"Hold dig fra hende, Tony" sagde Zack knurrende. De to drenge var stort set lige høje, og de kunne lige så godt være tvillinger. Tony havde sorte bukser på, og en blå hættetrøje. Han smilede.
"Jeg tror du skal passe på..." Sagde Tony og trådte et skridt hen imod Zack, da han trådte væk fra ham. Tony så på mig og blinkede, inden han snurrede rundt på hælene, og gik hen mod kantinen. Jeg åbnede lettet op, for at Zack kom mig til undsætning. Zack vendte sig om mod mig, og tog mig på hver side at mine skuldre, og tvang mig til at se ham i øjnene. De var blide og dybe, og jeg følte, at jeg faldt helt ind i dem. Han gav mine skuldre et klem, og holdte sit fokuserede ansigt.
"Er du okay?" Spurgte han, og prøvede at smile. Jeg nikkede.
"Tak, Zack" mumlede jeg. Han smilte, og jeg havde lyst til at slå armene om halsen på ham. Tænk at han var så sød lige pludselig. Det virkede helt underligt? 
"Jeg vil aldrig lade Tony gøre dig for træd. Det får han ikke lov til, så længe jeg er i nærheden" sagde han smilende. Han prøvede at opmuntre mig, det kunne jeg sagtens se. Nu kunne jeg ikke holde mig tilbage Længere, Jeg slog armene om halsen på ham og omfavnede ham. 
"Ved du hvad Zack," hviskede jeg ham i øret. "Du er slet ikke så ringe endda"

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...