The Forest Clan. del. 1

I en overnaturlig verden hvor troldmænd, varulve og endda almindelige mennesker bor, lever der en helt speciel ulv. Alfa ulvinden, Cira, får hendes liv planlagt for sine fødder. Mægtige magikere styre alt i hendes verden, og hvis ulvene ikke er lydige overfor deres herre, kan det koste dem livet...
Hendes forældre døde da 'blood Moon' klanen angreb deres hjem. De eneste hun tør stole på, er hendes bror og bedste veninde. 'Forest' klanen er delt op i to grupper, og Cira skal være mage for den tredje gruppe. Da hun er på patrulje møder hun en han ulv fra 'blod Moon' klanen, og hun finder snart ud af, at sine herre har noget at skjule. Samtidig må hun ofre tid på sin alfa, som er blevet valgt for hende. Men er han den store kærlighed? Hvilke hemmeligheder skjuler hendes herre? Og hvem er den mystiske 'blood Moon' ulv, hun møder?


Inspiration: bogen Nightshade. (En rigtig bog) :D

9Likes
23Kommentarer
3146Visninger
AA

1. Kap. 1

"Men..." protesterede jeg, men Bay rakte bare en finger i vejret og lukkede øjnene i et kort stykke tid. Stilheden i rummet bredte sig. Jeg kendte min plads og satte mig øjeblikkeligt ned, og stirrede op på manden i den store, sorte kontorstol.
"Det bliver sådan, Cira" sagde han og foldede sine hænder frem for sig. Han hvilede dem på sit lange brune træskrivebord, og vendte så blikket mod Zack. 
Jeg var ved at blive godt træt af, ikke at kunne bestemme en skid, i mit eget liv. Alt blev planlagt for mig, imens jeg skulle udføre dem. Det var ikke ligesom et job, hvor man senere hen holdte fri. Nej, dette varede fra morgen til aften. Og nogle gange, midt om natten. 
En lille utydelig knurren pressede sig vej ud gennem mine læber, imens jeg holdte et koldt blik mod Bay. Min veninde puffede mig i siden, med sin albue og kiggede advarende på mig. Jeg sendte hende et undskyldende blik, og hun gav mig et lille smil. Sabine stod bagved Bay, med sin korte sorte nederdel, røde læber og håret sat op i en knold. Vores herre. 'forest' klanens herre. Jeg kom i tanke om, at jeg aldrig rigtig havde set 'blood moon' klanens herre. Jeg vidste kun at han hed Siron. Men bay var den største. Han holdte øje med begge klaner og ofrede meget for at holde på os. Da to stærke han ulve, kom op at slås om alfa pladsen, for flere hundrede år siden, valgte hans forfædre at splitte os i to. Sådan har det været lige siden. Da 'blood moon' klanen angreb 'forest' klanen, havde han sagt, at han ikke anede at de ville gøre sådan noget, men alligevel bestemmer han stadig over dem? Det hele var forvirrende i troldmændendes verden, og ingen ulve prøvede, at leve sig ind i den. Vi kendte vores plads. At tjene vores herre, og intet andet.
Sabines øjne fulgte alt der virkede unormalt, og lige nu, så hun på mig. Jeg trak skuldrene op og prøvede at gemme mig, for hendes gennemborende blik. Jeg så hen imod Zack, som sad og lyttede til Bay. Han var et år ældre end mig, og så ville Bay have at vi skulle lede det tredje kobbel sammen. Han var ikke den sødeste af dem alle. Han virkede så selvsikker og smart. Det irriterede mig, at han troede, at han var bedere end alle andre. Jeg så hvordan hans muskler dirrede under den blå og hvid ternede skjorte, da Bay nævnte mit navn. Kunne han heller ikke lide mig? Jeg var ellers overbevist om, at vi ikke havde noget til fælles. Vi hadede begge hinanden, og så var Bay så dum, at sætte os to sammen. Men sådan var det at være alfa. De havde det bare lidt hårdere end andre.
Ved Zacks højre side sad hans mor, og på venstre, sad hans far. På min højre side sad min veninde, og hendes forældre på venstre. Hendes familie havde taget mig ind til sig, da mine forældre døde. Det var min nye familie. Og min brors. Vi var knuste da 'blood Moon' klanen angreb vores hjem. Mange døde og den angribende klan, blev næsten dobbelt så mange som os. Nogle fra vores klan, gik endda på den modsatte side, da de troede håbet var ude. Da mine forældre var alfa og omega, ledte de forsvaret, men døde i kamp. Det var et held at min bror og jeg overlevede. Nu er vi delt op i to grupper, og kæmper os vej tilbage til flertallet.
Jeg kom til at kigge over mod Zack igen. Han havde nogle sorte bukser på, og havde sat sit lyse hår med gelé. Jeg anede ikke hvorfor jeg hele tiden kiggede på ham? 
Jeg vågnede op af mine dagdrømme, da Bay rejste sig og kontorstolen rullede tilbage.
"Skønt. Foreningen finder sted på søndag, hvor I for alvor kan kalde jer, alfa..." Han strakte en flad hånd ud mod Zack. "...og omega." Så rakte han sin anden hånd i retningen mod mig. Han samlede begge hænder på ryggen, og smilede. Det var vores tegn. Vi rejste os alle fra de knap så luksuriøse træ stole, og nikkede. Hans kontor blev ryddet på ingen tid, og vi turde først trække vejret ordentlig da vi kom ud i den tomme gang. Jeg kiggede mig over skulderen, og så at Bay stirrede på os. Som om at han allerede vidste, at jeg ville sende ham et sidste blik. Han blev forstyret af Sabine, som lænede sig ind over ham. Han gjorde en hurtig håndbevægelse, og så lukkede dørene sig. Hvad mon troldmændende laver, når de ikke holder os i ørene?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...