drengen

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 maj 2013
  • Opdateret: 1 maj 2013
  • Status: Igang
Jeg kommer råbte jeg og tørrede mine øjne.
Jeg løb ned af trappen, damen der skulle følge os til vores bedstemor stod og ventede på os ved hestevognen.
Turen i hestevognen var lang, vi blev endda nød til at stoppe et par gange imens en flok ænder vraltede over vejen.
Så er vi der, sagde kusken.

1Likes
2Kommentarer
243Visninger
AA

1. flytningen

 

jeg kommer råbte jeg og tørrede mine øjne.

Jeg løb ned af trappen, damen der skulle følge os til vores bedstemor stod og ventede på os ved hestevognen.

Turen i hestevognen var lang, vi blev endda nød til at stoppe et par gange imens en flok ænder vraltede over vejen.

Så er vi der, sagde kusken.

Jeg stod ud af hestevognen, og min lillebror fulgte med. Farvel sagde damen inden de kørte tilbage.

Det var et kæmpe hus næsten et slot, det var mærkeligt da det lå i en meget lille landsby.

Vi gik op mod huset, det lå på en bakke som mere lignede et bjerg.

Der var en lille sten foran den hvide dør, jeg stillede mig omhyggeligt på midten af stenen, og min lille bror stillede jeg bag mig.

Jeg stod lidt og trippede fra den ene til den anden fod inden jeg bankede på.

Døren blev åbnet og en gammel dame kom ud, hun kiggede ned på mig og smilte.

Hun havde langt rævefarvet hår ligesom mig, og havblå øjne, de var så fascinerende, jeg kunne ikke lade være med at stirre ind i dem, de var så dybe og fulde af hemmeligheder.

Kom inden for Drue og Dan sagde min bedstemor.

Hun førte os ind  i et stort rum som nok skulle være stuen.

Sid ned, vi satte os over for hinanden i nogle gamle stole.

Kan du huske hvad jeg hedder spurgte hun mig.

Jeg tøvede og rystede på hovet.

Viola, hun smilede igen.

Hvor har jeg savnet jer, jeg så jer da i var små.

Men efter jeres fars død, så ser jeg jer ikke så meget mere. I og jeres mor flyttede til byen, og siden har i ikke svaret på mine breve og derfor ikke holdt kontakten.

Jeg kiggede ned bordet.

 

Skal jeg vise jer rundt  spurte viola.

Ja meget gerne, sagde jeg stille.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...