drengen

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 maj 2013
  • Opdateret: 1 maj 2013
  • Status: Igang
Jeg kommer råbte jeg og tørrede mine øjne.
Jeg løb ned af trappen, damen der skulle følge os til vores bedstemor stod og ventede på os ved hestevognen.
Turen i hestevognen var lang, vi blev endda nød til at stoppe et par gange imens en flok ænder vraltede over vejen.
Så er vi der, sagde kusken.

1Likes
2Kommentarer
250Visninger
AA

3. drengen

 

Jeg åbnede øjnene, jeg måtte være faldet i søvn.

Jeg lå stadig på engen og fåret var der også,

Jeg fik et chok da jeg opdagede at der sad en  dreng over for mig.

Jeg sprang op og prøvede at gemme mig bag fåret. Uden held.

Du skal ikke være bange sagde drengen.

Jeg har ikke set dig før, er du lige flyttet her til ? Drengen så spørgende på mig.

Ja mig og min lille bror er flyttet hjem til vores bedste mor Viola sagde jeg i et dæmpet toneleje.

Hvorfor, spurgte han lige så stille.

Vores far døde for mange år siden, min mor er lige død, og vi har ikke andet familie tilbage.

Det er jeg ked af at høre.

Jeg nikkede og kiggede ned i jorden.

Kom, drengen var straks på benene.

Hvorfor.

Kom.

Vi løb rundt i engen og legede i det dejlige vejr.

Der er noget jeg må vise dig sagde drengen.

Jeg løb efter ham indtil han løb ind i skoven jeg stoppede.

Der er ikke noget at være bange for han to min hånd og smilte ned til mig.

Han begyndte at gå, denne gang fulgte jeg med, jeg følte mig mere tryg nu da han holdt om min hånd.

Hvor er det smukt men også meget specielt sagde jeg og kiggede mig om.

Træerne var kæmpe store og græsset var grønt, der var mange blomster men de var alle sammen mørke.

Der er noget ved skoven jeg ikke kan lide viskede jeg til drengen.

Han lo, jeg så uforstående på ham, han blev alvorlig igen.

Selvfølgelig er der noget ved skoven du ikke kan lide sagde han,

Det er en skov af veje, jeg så uforstående på ham.

Du skal hjem nu de er bekymret for dig du har ikke sovet hjemme i nat, du har været væk hele natten.

Ååh nej sagde jeg imens han trak af sted med mig hen mod ud gangen af skoven.

Da vi var kommet ud af skoven stansede han.

Du må gå resten af vejen selv.

Jeg nikkede

Jeg løb igennem marken.

Da jeg var nået halvvejs op af bakken kiggede jeg tilbage.

Han stod der stadig, jeg syntes jeg kunne se at han smilte.

Jeg løb indtil jeg stod foran huset, jeg bankede på.

Jeg smilte et oprigtigt smil for første gang i lang tid.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...