The Dark Light

Den nye dreng lukker alle ude, men en dag blander en pige sig i hans liv. Hun åbner hans mentale døre, og alt hvad hun gør finder han lige pludselig mere magisk og forundrende end hans eget.
Men desværre har hun en kæreste. Scott -kæresten- og Nate -drengen- er jo så ikke så glade for hinanden, men kan Angela -pigen- gøre noget ved det? Eller vil hun finde ud af Nates hemmelighed før han opdager hendes?
Hp -Angela - brunt hår - Krystalblå øjne - Lys hud - 17år - Skriver/læser i sin fritid -Rige forældre.
Kæreste - Scott - Høj - muskuløs - karamelfarvet hår - Store hænder- Bokser i sin fritid - 19 - Grå øjne - Mørke øjne hvis han bliver vred eller mangler en vis form for opmærksomhed fra hunkønnet.
Veninde - Zury - gyldne øjne - Mørk hud - skrigrødt hår -17 - Arbejder i café.
Hp - Nathan/Nate - klare grønne øjne - sort hår - Olivenfarvet hud - 18
*stødende sprog eller scener*

1Likes
5Kommentarer
278Visninger

1. The new one

Angelas p.o.v

Yay skole! Eller nok mere: yay mennesker jeg kender! Hvor havde jeg bare savnet alle de dejlige mennesker! Og Scott. Min dejlige Scott. Vi har været sammen siden... siden... altid! Der er ikke noget tidspunkt jeg ikke kan huske uden vi har været sammen. Altså vi har selvfølgelig holdt pauser og sådan, men der gik ikke ret lang tid ad gangen inden vi fandt sammen igen.

Med det største smil på jorden fik jeg skubbet glasdøren til skolen op. Larm og grin fyldte mine øre. Det er lyden af glæde.

Hvis du spørg mig er det en af det bedste lyde nogensinde.

Skabene var skiftevis lys grå og klar blå og så var de høje og tynde. Jeg var så heldig at have et blåt skab.

Yay!

Jeg åbnede skabet elegant og uden problemer - som jeg plejede. Skabet var næsten tømt, men det var da også klart når der lige har været sommerferie. De ting jeg havde valgt at tage med mig - til mit skab - fik jeg placeret hvor jeg ville have dem. Parfume, neglelak og lip-gloss i den hyldelignende ting på indersiden af lågen. Et ekstra par sko i bunden af skabet. Og lige da jeg havde hængt spejlet på krogen - der egentlig var beregnet til jakker - fik jeg øje på ham. Alt stod stille er øjeblik. Kunne ikke blinke, glemte at trække vejret, mestrede ikke evnen til at tale. Han gik med bøjet hoved gennem gangen. Flere suk lød fra diverse piger. Jeg må indrømme: han så godt ud. Hans kulsorte hår og olivenfarvede hud passede perfekt sammen. Jeg var helt væk, lige indtil jeg fik et ordentligt klap bagi, og blev så forskrækket at jeg næsten fløj en meter op i luften med et hvin. Jeg fik mig hurtigt vendt om klar til at pande personen - der lige havde klappet mig bagi - en.

"Wow! Rolig nu, smukke!"

"Scott!" hvinede jeg og slog armene om halsen på ham for at give ham et stort bjørneknus. Han trak sig dog hurtigt ud af krammet. Scott havde aldrig rigtig kunnet lide kram. Han sagde altid at der alligevel ikke lagde noget i det. Jeg skyndte mig derfor at give ham et kys i stedet. Han var altid glad for mine kys, og der lagde mere i - også selvom det var et tantekys - mente han.

"Hvilke timer skal du have i år?" spurgte jeg ivrigt. Hvert år håbede jeg på at vi havde nogle timer sammen. Scott hev et stykke papir op af lommen og gav mig det.

"Vi har engelsk i første time sammen! Og historie i sidste time sammen!" udbrød jeg og hoppede lidt op og ned på stedet. "Men du har idræt i anden, hvor jeg har billedkunst"

Det ville sige at vi havde to timer sammen i år. Sidste år havde vi kun en sammen. Scott smilede skævt til mig og tog min hånd. Mine hænder så altid så lille ud når hans fingre lukkede sig om dem. Det var en af de små ting jeg bare elskede. Jeg var altid så glad for de her små ting. De gjorde alligevel så store indtryk på mig, men Scott var mere til de her store betydningsfulde ting. Hellere biografen med en stor skål popcorn end en film på fjernsynet med en slikskål. Hellere en stor forlystelsesparkens vilde rutsjebaner end gyngerne i parken.

"Klokken ringer snart. Kom lad os gå" Scotts stemme lød på en måde monoton, som om han ikke mente det han sagde, og hans blik lå ikke på mig. Hans hånd slap min og lade sig om mine skuldre i stedet.

Nå, kan han nu heller ikke lide den lille ting der kaldes at holde i hånde mere?

Jeg fulgte hans blik og endte med at kigge på den nye dreng. Hans udstråling skreg nærmest "lad mig være". Jeg flyttede mit blik fra ham og op på Scott med et forvirret udtryk i ansigtet, men han smilede bare skævt og gav mig et hurtigt kys. Derefter trak han mig med ned af gangen og videre ind i det klasselokale vi skulle have engelsk i. Der var lige to pladser tilbage. Der sad en dreng ved hvert tomandsbord. Det generede mig ikke at de ikke bare havde sat sig sammen, men jeg vidste at det ville genere Scott.

Han slap mig og skubbede mig lidt frem, som en hentydning til at jeg skulle gå ned og sætte mig på den ledige plads bag i klassen. Jeg kunne mærke at han fulgte med. Jeg satte mig ned og smed tasken på gulvet ved siden af. Scott rømmede sig og jeg vidste at han kiggede sigende på drengen ved siden af mig, selvom jeg ikke kigge på ham. Scott kunne godt virke skræmmende til tider. Han var jo også på skolens football-hold, og det betød at han blev nød til at være stærk og hurtig - hvilket han jo så var. Det betød også at han havde et helt football-hold han kunne sende efter dem der ikke gjorde som han bad om. Han boksede også i sin fritid, så der var der både flere kræfter og et crew mere at hente, hvis han fik brug for det.

Scott rømmede sig en gang til. Denne gang var det ikke en hentydning til drengen om at flytte sig, men en måde at fortælle drengen at han ikke skulle krydse Scotts veje igen. Han gik lige så stille hen og tog fat i den nu forvirrede drengs arm og smed ham hårdt på gulvet ved siden af bordet. Det var sket en del gange før, så jeg valgte ikke at kommentere det. Det var også klogest.

 

 

*****

Det var så første kap!

Yay!

Håber det er godt nok

- M x

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...