Ghost quest

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 maj 2013
  • Opdateret: 15 aug. 2013
  • Status: Færdig
Dette er historien om Kokoro, en pige med japansk og dansk afstamning som er død. Hun tror ikke der er nogen som kan se hende, men en dag er der rent faktisk en der kan. De to kommer ud på en længere rejse for at finde ud af hvor hun er begravet, men tingene er tilsyneladende ikke som de så ud til at være.

15Likes
19Kommentarer
941Visninger
AA

4. Uventet

Han kørte tilbage mod broen, det var ventet tænkte hun. Han kørte stille uden at sige noget og kørte roligt selvom panikken var tydelig i hans ansigt, han ville bare af med hende lige nu. Hun sukkede og kiggede ud af vinduet og iagttog sceneriet som skiftede selvom det stadig var mørkt og man næsten intet kunne se. Hun valgte så at kigge ligeud af forruden og kigge på det som lygterne lyste op. Så kunne hun se det, broen, den var der lige forude. Han kørte derhen og stoppede bilen og ventede på hun steg ud, hun kiggede lidt på ham og nikkede så og gik ud igennem døren og stod så på broen. Hun så ham køre væk i fuld fart, ind i skoven og langt væk. Hun stod bare uden at vide hvad hun skulle gøre.

Hun vidste ikke hvad hun skulle lave de følgende dage og sad derfor bare på broen med benene hængende ud over kanten. Hun kiggede ned i vandet, men kunne ikke se sit spejlbillede, det var væk, det samme var hendes skygge, men hun havde ikke set dem siden hun døde. Hun sad bare sådan og kiggede efter de forbipasserende biler og igen ned i vandet som var smeltet fra isen i bjergene. Det var stadig forår, og alt var ved at springe ud. Hun sukkede bare og vidste hverken op eller ned. Det havde været dejligt med selskab så længe det nu havde været. Hun følte sig faktisk lidt ensom nu hvor hun var alene, det var ikke sket før, hun havde følt sig fortvivlet og deprimeret, men ikke ensom. Det var en følelse der virkelig gjorde ondt. Dagene smeltede sammen, hun sad bare på broen, hun fik ikke ondt nogle steder og hun frøs heller ikke. En dag kom en rød skoda forbi og stoppede på broen.

Hun havde næsten glemt alt om ham i sin egen ensomhed, men da han stod ud af bilen rejste hun sig op og vendte sig rundt med et lille smil på læben. Det forsvandt så hurtigt igen, for hvorfor var han kommet tilbage? Hun blev stående ved kanten af broen. Hun kendte ikke til hans hensigter. Han kom roligt nærmere og stoppede lidt fra hende.

"Jeg ved ikke om det mig der er sindsyg eller om du er spøgelse... men jeg vil virkelig gerne finde ud af det" sagde han lettere forvirret.

Så hun var ikke den eneste der var forvirret over hans tilbagekomst, han virkede da selv lettere forvirret over det. Hun smilede bare endnu mere.

"Hvordan vil du have vi skal finde ud af det?" sagde hun med sin dybe kvindelige stemme.

"Jeg tænkte på at finde din grav... så kunne det være du også kunne få fred" 

"Hmm... tja det kunne vi egentlig godt"

Samtalen stoppede der og han kastede med hovedet i retningen af bilen og hun forstod. De begge gik over imod bilen, hun steg ind på den ene side og satte sig og han på den anden. Han startede motoren igen og kiggede lidt på hende.

"Hvad kan du huske fra den by du døde i?" sagde han så lidt ivrig.

"Jeg husker et stort slot, en rolig by, en kirke og sådan lidt gammeldags i det, dog stadig med biler og moderne ting, det var mere bygningerne der var lidt gamle i det" svarede hun ham.

Han lignede en der tænkte, og han tænkte i lang tid, som om byen var mere eller mindre ukendt. Men så lysnede hans ansigt op.

"Jeg ved hvilken by det er nu, men den ligger altså en del tid herfra" sagde han mere ivrigt.

"jeg husker ikke hvor mange dage jeg løb, men det var mere end en dag" svarede hun ham.

Han nikkede og bakkede bilen væk fra broen og vendte den og kørte den modsatte vej af byen han havde snakket om. Han kørte mod den vej han var kommet fra. De kørte i lang tid, det meste de så var skov. Det var stadig formiddag, det kunne hun se på solen. De kørte i flere timer og formiddag blev til middag som blev til eftermiddag. Skoven blev til langsomt til marker, og så kunne hun se det, slottet.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...