Ghost quest

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 maj 2013
  • Opdateret: 15 aug. 2013
  • Status: Færdig
Dette er historien om Kokoro, en pige med japansk og dansk afstamning som er død. Hun tror ikke der er nogen som kan se hende, men en dag er der rent faktisk en der kan. De to kommer ud på en længere rejse for at finde ud af hvor hun er begravet, men tingene er tilsyneladende ikke som de så ud til at være.

15Likes
19Kommentarer
892Visninger
AA

14. Uforstående

James forstod ingenting. Var de ikke bare venner, de havde jo lige mødt hinanden, hvorfor skulle han ikke tage det roligt. Han var fuldstændig forvirret, rækker en hånd ud efter hende, men indser hurtigt han ikke ville kunne røre hende. Han trækker hånden til sig. Kokoro står bare med våde øjne og ser ophidset ud. Hun forstår heller ikke hvorfor hun råbte, måske betød han mere for hende, end hun forstod sig på.

"Undskyld jeg råbte" siger hun så i at lavt tonefald.

Hun går igennem ham og det giver et sug i hans mave da hun gør dette. Kokoro var nu klar over de ikke ville være andet end venner. Hun smider alle andre følelser fra sig og sætter sig over på stolen igen og over til April. James står tilbage, forvirret over de følelser hun bragte og over dem hun havde. Kunne hun virkelig lide ham? Kokoro havde sat sig tilbage i stolen, såret og ville ikke se på ham, hun var selvfølgelig også forvirret. James gik roligt hen med en knugende følelse i maven og satte sig, han havde haft den siden hun gik igennem ham. Han havde følt sig som en der ikke eksisterede. Var det mon den følelse hun havde haft i den tid ingen havde set hende? Han forstod hende pludselig meget bedre. Kokoro var ved at bryde sammen i gråd, ja hun var nået frem til hun holdte af ham. April kiggede lidt på James da han kom tilbage og satte sig.

"Knas på kærligheds linjen?" sagde hun roligt.

"Vi ikke forelsket, vi bare... bekendte" sagde James så lidt fast.

Kokoro kunne ikke holde det ud mere, de var jo bare bekendte i hans verden. Hun ville snart ikke mere, når de nu bare var bekendte, hvorfor ville han så finde ud af hvorfor hun var 'død'. Var det hele bare sjov for ham? En spændende Quest, en Ghost Quest? Måske ville det være bedre hvis hun tog tilbage, men så ville hun for alvor miste ham, og selvom de ikke havde kendt hinanden i lang tid, kunne hun godt lide ham. Han var god til at handle, han kunne også godt spørge folk til råds selvom han stadig var stolt. Han kunne beskytte hende mod alverden i hendes øjne. Det var nok bare ikke det han ville have. April kiggede lidt på James, og så over hvor Kokoro sad, tilbage på James igen med et koldt blik.

"Er du sikker på i ikke er mere end bekendte, jeg får nogle rimelig heftige vibrationer fra den stol hun sidder i" sagde April bare.

James kiggede på Kokoro som stadig kiggede ned og håret skjulte hendes ansigt så han ikke kunne se hendes ansigtsudtryk, han blev en smule bekymret. Han kiggede da tilbage på April og trak på skulderene. Kokoro så det og sukkede, han var ligeglad med hende, dette var bare en færd for ham. 

"Hvordan kan det egentlig være at både du og Kokoro var eller er i astral form?" spurgte James så.

April smilede lidt og så over mod Kokoro og tilbage på James.

"Simpelt, vi er hvide hekse" svarede hun så.

Kokoro stivnede, en heks, var hun en heks, var det derfor hun var så meget væk, var hun ved at blive trænet op? Eller var hun trænet op? Hun sukkede opgivende, alle de spørgsmål, men hun havde ikke lyst til at snakke med James. James gabte, det var ved at blive sent, selvom det var sent forår, og nætterne var forholdsvise lyse, så var det ved at blive sent og mørkt.

"Jeg må hellere se at komme tilbage til kroen, men måske kan vi få mere viden fra dig i morgen?" sagde James halvtræt.

Det havde jo været en lang dag og den var ved at blive til nat. April rystede på hovedet.

"Desværre, jeg rejser udenbys i nat, for at fejre Valborgaftenen i en anden by, i overmorgen er det jo den første maj" forklarede hun.

April rejste sig og tog og hældte den udrukket te ud i græsset, ingen af dem havde drukket te, James havde været opsat på at spørge og April svare, mens Kokoro ikke kunne. Kokoro havde dog fundet tanken ret sød, det hun havde stillet et krus foran hende. 

James og Kokoro gik i stilhed tilbage i kroen, James klædte sig af, men Kokoro kiggede ikke denne gang, hun fandt ham uinteressant, de var jo bare bekendte.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...