Ghost quest

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 maj 2013
  • Opdateret: 15 aug. 2013
  • Status: Færdig
Dette er historien om Kokoro, en pige med japansk og dansk afstamning som er død. Hun tror ikke der er nogen som kan se hende, men en dag er der rent faktisk en der kan. De to kommer ud på en længere rejse for at finde ud af hvor hun er begravet, men tingene er tilsyneladende ikke som de så ud til at være.

15Likes
19Kommentarer
923Visninger
AA

11. Tættere på sandheden

Den samme dag kom de da boderne var ved at pakke sammen, den mystiske dame, Kokoros veninde, var ved at pakke sin talisman og urte bod sammen. James gik roligt derhen med Kokoro i hælende, hun var meget nervøs. Bange for hvad der ville blive sagt og hvad der ville komme frem med, at hun i virkeligheden var en freak. Damen så ikke James, så han rømmede sig. Damen fik et chok, de havde stadig ikke fået hendes navn. Så i deres øjne var hun en ukendt dame. Hun kiggede op på James lidt mistænksom, men lyste så op i et smil.

"Når ja, dig og... hende?" sagde hun lidt spørgende.

James nikkede og kiggede roligt på hende mens hun pakkede det sidste sammen i en vandretaske, hun var meget ømfindtlig med det hele, både sten, talismaner og urter. Kokoro gik lidt tættere på James så hans øjne flakkede lidt, damen så det ikke.

"Hvad laver du?" hviskede han meget lavt.

"Spørg om hendes navn" sagde Kokoro tilbage.

Han nikkede og følte sig lidt dum, men havde der været en gnist der? Nej det havde der vel ikke, for hun var en løssluppen sjæl og han 100 % menneske. Han rømmede sig igen.

"Jeg hedder James" startede han med.

Damen kiggede lidt på ham og så ned igen, som om hun ikke havde intention at svare, måske havde hun, måske havde hun ikke. Hun sukkede så og strakte sig så hendes ryg sagde knæk.

"April" sagde hun kort.

April gik tilbage til at pakke tingene ned og sørge for de lå som de skulle, hun blev da færdig og kiggede på ham. Hun smilede ikke længere, hun tog tasken på ryggen og gik hen forbi ham.

"Følg med" sagde hun igen kort.

Kokoro var den første til at reagere, og fulgte med. Det undrede hende lidt at hendes såkaldte veninde skulle være af så få ord. På den anden side, det var hun også selv til tider. Det virkede bare stadig lidt brutalt den måde det hele blev sagt på. James var hurtig med og kom op på siden af Kokoro. Ingen af dem anede hvor de skulle hen, undtagen April, det var hende der viste vej. De kom afsted og kom faktisk lidt udenfor byen hvor et lille hus lå, med et masse vinharper uden på træer og buske foran huset. April stoppede foran døren og vendte sig.

"I vil sikkert gerne have svar, for jeg går ud fra Kokoro intet kan huske" sagde hun så lidt mildere.

"Hvordan vidste du det?" spurgte James forundret.

"Fordi jeg har prøvet det selv" sagde April.

Kokoro kiggede forvirret, først på April også på James, det var ikke til at forstå, en der vidste hvordan hun havde det, hun gik tættere på April og kiggede undersøgende på hende, bare for at se om hun løj, men April stod stolt og urokkelig. Hun løj ikke. 

"I begge, og jeg mener i begge bliver herude, mens laver jeg te, i kan sætte jer ved bordet derovre" sagde hun mildt.

Hun pegede da over mod et træbord med fire fine stole til. James nikkede og Kokoro måtte indrømme hun heller ikke havde lyst til at trodse kvindens ord, selvom det dog var umådeligt lokkende at tage et kig indenfor. Hun gjorde dog som James og gik over og valgte sig en stol og satte sig ned, det havde alligevel undret hende hvordan hun kunne sidde på en stol men gå igennem et træ. Det var spørgsmål hun gerne ville have svar på. April kom ud kort tid efter med en kande og tre krus, selvom hun udmærket godt vidste at Kokoro ikke kunne røre kruset, eller kunne hun?

"Jeg håber i kan lide brændenælde te" sagde hun smilende.

Hun satte krusende ned, men så lidt spørgene på James med hensyn til Kokoros position, han pegede dog hurtigt da han forstod og hun stillede kruset foran hende og satte sig ned foran James.

"I vil gerne have svar, og dem ville jeg gerne give, så spørg løs" sagde April mildt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...