Ghost quest

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 maj 2013
  • Opdateret: 15 aug. 2013
  • Status: Færdig
Dette er historien om Kokoro, en pige med japansk og dansk afstamning som er død. Hun tror ikke der er nogen som kan se hende, men en dag er der rent faktisk en der kan. De to kommer ud på en længere rejse for at finde ud af hvor hun er begravet, men tingene er tilsyneladende ikke som de så ud til at være.

15Likes
19Kommentarer
988Visninger
AA

10. Svar

De gik frem og tilbage i byen og udspurgte folk, de fleste anede ikke hvem hun var, de så bare underligt på ham og rystede på hovedet. Indtil de kom til bagerbutikken, den lettere tykke mand bag disken rystede på hovedet ligesom så mange andre, men den buttede korthåret kone kom hurtigt frem, hun kendte til hende.

"Altså jeg har ekspederede hende som kunde en gang imellem, jeg ved ikke så meget om hende, men jeg ved da hun bor oppe på slottet" sagde bagerkonen roligt.

"Kender du nogen, der kender hende lidt bedre?" spurgte James så lidt ivrigt.

Hun nikkede hurtigt og pegede over på en bod på markedspladsen, der var fyldt med boder, men den her solgte urter, krystaller og medaljoner, talismaner og så videre. James nikkede som tak og gik ud af bager forretningen. Kokoro var lige bag ham. De var begge lige ivrige efter at finde ud af mere. For ham var det nærmest blevet en skattejagt, mens for hende var det måske svaret på, at komme tilbage til sin krop. Deres vidt forskellige synspunkter på det hele, ville måske også føre dem vidt forskellige steder hen. De kom til boden, hende der bestyrrede boden var en middelalderende kvinde med rødt hår med grålige sting i. Hendes øjne var mørkeblå og lignede lidt Kokoros øjne. Hendes kjole var okkerrød og middelalderargtig. Denne by var seriøst ikke kommet til det 20 århundrede tænkte James for sig selv. De kom helt hen til boden og hun kiggede på James.

"Hvad kan jeg hjælpe med? Måske en sten for kærlighed, eller en bryg der kan kurere et knust hjerte?" sagde hun så lidt som en sælger.

Hun var jo også en sælger, hun skulle jo sælge ting, tingene fra sin bod. Kokoro kiggede interesseret på alle tingene, sikke smukke og eksotiske det hele var. Hun kunne ikke blive mæt i øjnene, den ene talisman var smukkere end den forrige, det samme med krystallerne, det hele var så smukt. James var lidt ligeglad med det hele, han ville bare have svar. Damen stod lidt og så på ham, hev nogle ting frem og prøvede at lokke ham.

"Desværre, jeg er kommet for at finde ud af noget om Kokoro, hende fra oppe på slottet" sagde han så lidt alvorligt.

Kvindens ansigt udtryk skiftede, først forbavset, så alvorligt, hun så ud som hun ikke helt vidste hvad hun skulle sige. Hun blev så lidt mørk i øjnene.

"Hvordan kender du til Kokoro, jeg var hendes eneste ven" sagde hun med et dyster stemme.

Kokoro blev på en måde forbavset, men også glad, for det betød at hun faktisk havde en ven, at det så var hendes eneste var en anden del af sagen. Hun var bare så lettet over at der nu var en der vidste noget om hende, også selvom hun virkede meget fjendtlig. James var yderligere pirret, hvad kunne være så vigtigt omkring hende at hun blev fjendtlig.

"Du ville ikke tro mig hvis jeg fortalte det" sagde han med et skævt smil.

Damen blev pludselig helt tom i ansigtet, og stod og kiggede på ham. Ingen af dem forstod noget.

"Du kan se hende, kan du ikke?" sagde hun med et tom stemme.

James nikkede og pegede til sin højre side, der hvor Kokoro stod, hun stod og kiggede lidt ned, det måtte jo være forfærdeligt at ikke kunne se en af sine venner, imens en helt vildt fremmede kunne.

"Mød mig her senere, så vil jeg give dig svar... jer... jer svar" sagde hun.

Hun gik så hen og ekspederede en kunde og James så en anelse for triumferende ud ifølge Kokoro, men hun var inderligt også glad for at de nu endelig kunne få svar.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...