Ghost quest

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 maj 2013
  • Opdateret: 15 aug. 2013
  • Status: Færdig
Dette er historien om Kokoro, en pige med japansk og dansk afstamning som er død. Hun tror ikke der er nogen som kan se hende, men en dag er der rent faktisk en der kan. De to kommer ud på en længere rejse for at finde ud af hvor hun er begravet, men tingene er tilsyneladende ikke som de så ud til at være.

15Likes
19Kommentarer
916Visninger
AA

3. Spøgelset i bilen

Han kørte videre i stilhed, virkede nu meget tilfreds med sin beslutning om at køre hende tilbage, til der han formåede hun var fra. Hun sad bare og tænkte lidt, han ville jo nok komme ud i ballade. Hun måtte vel advare ham på en eller anden måde så det ikke var ham der blev indlagt, på den anden side kunne hun vel være ligeglad. Men det betød at hun ikke kunne få lov at få fred. Hvis hun anbragte et mentalt sundt menneske på et mentalinstitut ville hun nok aldrig komme videre til efterlivet.

"Du ved godt, at hvis du siger du har en pige på førersædet ved siden af dig selv, at det er dig der ryger ind?" sagde hun for at bryde stemningen og for at advare ham.

Han blinkede lidt med øjnene, det var aldrig faldet ham ind at jeg godt kunne læse, men det kunne jeg altså, han grinte da lidt nervøst.

"Så, så, vi skal nok få dig hjem snarest som muligt" sagde han lidt pædagogisk.

Hun rystede bare på hovedet med et trist smil, hun vidste godt hun var død, men han ville altså ikke tro på hendes ord, han kiggede lidt på hende og kunne se at hun var trist.

"Så... det er vel ikke så slemt" sagde han bare overbærende.

Hun vidste bedre, hun vidste hun var død og hun ikke var sindsyg, for hvordan kunne hun ellers gå igennem ting og være usynlig for andre. De fleste andre vel og mærke. Faktisk havde den eneste undtagelse været ham. Ingen havde set hende da hun havde løbet igennem byen og ingen havde set hende da hun stod på broen, bortset for ham. Hun sukkede og overvejede hvad hun skulle sige, men før hun fandt på mere ankom de til den store bygning som var mentalinstitutet. Hun undersøgte det lidt med øjnene da han holdte foran hovedbygningens hovedindgang. Det lignede lidt en herregård, men hvor næsten alt for hvid og sort til at være charmerende. Hun så da der kom folk ud af bygningen og hen til bilen, det var to sygeplejersker.

"Hvad skal du her?" sagde den høje sygeplejerske.

"Jeg har en med, en pige der kalder sig selv Kokoro" sagde James meget stolt.

De stod lidt og kiggede, og kiggede så ind i bilen og på hende, men de kunne ikke se hende, så kiggede de på hinanden og så lidt på ham og igen lidt på hinanden.

"Der er ikke nogen i bilen og vi savner heller ikke en Kokoro, tror du ikke det ville være bedst hvis du kom med os?" sagde den lille buttede sygeplejerske,

Hun virkede venlig og det hele, men han fattede det godt. han gassede op og kørte væk uden at sige noget, han var tydeligvis forvirret. Han kiggede lidt på hende også igen ligeud, denne gang drejede han mod byen.

"Du siger du er død, og det lader ikke til at de kan se dig, men jeg kan, men jeg kan da også røre dig" sagde han bestemt.

Han førte hånden op til hendes ansigt og den gik lige igennem, han opdagede det først langsomt, han bremsede hårdt op i chok og kiggede på hende med store forbavset øjne, hun var virkelig død. Hun smilede lidt genert og trist, men mest for at berolige ham. Så kom det, han flippede ud.

"Du et spøgelse, du død. Hvad laver du her? Skal jeg også dø? Er du her for at hente mig? ARGH! Hvorfor kan jeg se dig...?" sagde han panisk.

Hun tyssede på ham og smilede.

"Jeg er død, ja, det er det jeg har prøvet at fortælle dig hele tiden, jeg ved ikke hvad jeg laver her og hvorfor jeg ikke er kommet videre til efterlivet. Alle skal dø på et tidspunkt og nej jeg er ikke her for at hente dig, eller det ved jeg ikke. Jeg ved ikke hvorfor du kan se mig, jeg er ligeså forbavset som dig" sagde hun beroligende til ham.

Han kiggede lidt på hende også lige ud i luften, Bilen var stoppet helt, den stod stille i krydsvejen mellem vejen til byen og vejen til broen. Han tænkte lidt og hun kunne gætte sig til at han tænkte at han ville sætte hende tilbage. Hun ærgede sig lidt over at hun så ville miste sit selskab, for det var nu så ensomt at være alene. Han gassede bilen let op.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...