Ghost quest

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 maj 2013
  • Opdateret: 15 aug. 2013
  • Status: Færdig
Dette er historien om Kokoro, en pige med japansk og dansk afstamning som er død. Hun tror ikke der er nogen som kan se hende, men en dag er der rent faktisk en der kan. De to kommer ud på en længere rejse for at finde ud af hvor hun er begravet, men tingene er tilsyneladende ikke som de så ud til at være.

15Likes
19Kommentarer
917Visninger
AA

22. Søgen

Han kørte afsted med fuld fart på og brød adskillelige færdselsregler, alt for hvad, en sjæl eller en ånd eller hvad hun nu var. Han kendte hende knap, alligevel var han bundet til hende og kunne ikke lade vær at savne hende. Han kørte afsted i fuld fart. Han kom over bakker med stor fart, var ved at komme galt afsted i svingene, men var ligeglad, denne følelse skulle ud. 

Hun var i salen stadig, hun havde siddet midt på gulvet i lang tid, funderet over livet, over ham. Hun havde så senere bevæget sig videre, for at finde sit værelse, hun kunne godt huske hvor det var, men det var sjovere at lade slottet bestemme hvornår hun fandt det. Hun vandrede roligt rundt, med våde øjne over at have grædt så meget. For hun havde også grædt mens hun havde været der på gulvet alene. 

Han kørte afsted og kom igennem skoven uden besvær eller at mødes med nogen andre bilister, der var øde, men det var også sent. Han var ikke træt, tværtimod, vågen og frisk. Han havde en Quest, og denne var mere alvorlig og krævede ham fulgt ud, det var i kærlighedens navn. Han kørte afsted og kom hurtigt forbi de mørke marker i den lille bil som næsten ikke kunne klare mere, men den gjorde som den fik besked på, hvilket han var taknemmelig for. Han kom til byen og skyndte sig at parkere der hvor han havde parkeret før, bag hospitalet. Han skyndte sig ud af bilen og huskede lige akkurat at låse. Der var ingen tid at spilde. 

Hun var gået omkring i slottet og var tilsidst havnet i sit aflåste værelse, hun kiggede sig omkring, der var pænt og fyldt med tørrede planter og blomster. Der var to boghylder fyldt med bøger, hun elskede at læse og det vidste hun godt, hun havde læst siden hun havde kunne. Hun satte sig på sengen og kiggede lidt rundt, det her var hendes verden, det med at have en ved sin side, var en løgn. Det fyldte hende med en tom følelse at tænke sådan, men det var også befriende, for så kunne hun prøve at glemme ham. Hvis hun alligevel kom tilbage så ville hun blive taget væk, og sat ind i en celle imod sin vilje. Hun sukkede opgivende.

Han skyndte sig ind på hospitalet, der sad kun få i venteværelset siden det var så sent. Han gik videre og kom til stuen hvor Kokoros krop og hvor han håbede hun var, hendes sjæl. Han gik ind, kroppen lå der, men Kokoro var væk. Han kiggede sig omkring, hun var væk. Hvor kunne hun mon være? James skyndte sig videre og kiggede hele hospitalet igennem, gik ind i rum han aldrig skulle have gjort og videre derfra. Hun var der simpelthen ikke. Han skyndte sig ud og kiggede rundt, hans blik fangede slottet, måske var hun taget hjem? 

Hun lå bare i sin seng og kiggede rundt, lukkede så øjnene, og tænkte, nærmest dagdrømte sig tilbage til tiden med ham, hun åbnede øjnene og skød tankerne væk og blev igen tom indeni, det var egentlig også lidt ubehageligt at føle et tomrum i sig selv, men også en form for renselse. 

Han løb op til slottet, porten til haven stod på klem og der var ingen vagter, så han skyndte sig ind, men da han trak i den store trædør, var den låst, hvordan skulle han nu finde hende? Han gik rundt udenfor og kiggede ind af alle vinduer, han kunne mærke han begyndte at blive træt, men det her krævede at han tog sig sammen for første gang i sit liv. Han tog noget af den bølgede brune hår bag øret og kiggede videre, der var mørkt på den nederste etage, men han kunne stadig skimte noget. Han blev ved med at søge rundt om slottet, det var stort. Da kom han til et vindue, kiggede kort ind, så en skikkelse ligge. Han var nødt til at kigge igen, det var hende. Han bankede på ruden.

"Kokoro?" sagde han så.

Hun så op og spærrede øjnene op og satte sig op, var det virkelig? Ja det var det, han var kommet tilbage. For hende? Hvad ellers, han stod jo der, og det var jo ikke tilfældigt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...