Ghost quest

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 maj 2013
  • Opdateret: 15 aug. 2013
  • Status: Færdig
Dette er historien om Kokoro, en pige med japansk og dansk afstamning som er død. Hun tror ikke der er nogen som kan se hende, men en dag er der rent faktisk en der kan. De to kommer ud på en længere rejse for at finde ud af hvor hun er begravet, men tingene er tilsyneladende ikke som de så ud til at være.

15Likes
19Kommentarer
894Visninger
AA

2. James

Bilen bremsede lidt ud over kanten men der var heldigvis baghjulstræk på så den kunne kæmpe sig ind på broen igen, hun kunne nu se at det var en rød skoda og den var ikke særlig vedligeholdt. Hun stod som stivnet, han havde set hende, eller havde han? Ja det var en han. Det kunne jeg se da han trådte ud af bilen. Han var rimelig høj, mørkt hår af en art, hun kunne ikke helt sige hvilken farve og kunne ikke se hans øjne eller noget andet sådan virkelig. Hans hår var skulderlange bløde krøller. Han kom langsomt tættere på mig men stoppede et par meter fra hende.

"Hey hvad laver du her?" råbte han nærmest til hende

Hun blev forvirret og bange, råbte han til hende, hun kiggede sig omkring for at være sikker på det var hende han råbte til. Hun var stadig meget forvirret og kiggede så til sidst på ham og pegede på sig selv.

"Ja dig der, hvad laver du? Jeg kunne have kørt dig ned, for ikke at sige jeg næsten kørte galt" råbte han lidt lavere.

Man kunne stadig fornemme irritationen i hans stemme, men hvis han havde husket efter havde han kørt igennem hende, men han troede vel at han var kørt udenom hende, når nu hun stod der. Hun stod lidt og så på ham, hun vidste ikke om han ville kunne høre hende hvis hun sagde noget.

"Undskyld..." mumlede hun svagt.

Han hørte det tilsyneladende og kom tættere, han virkede stadig utrolig aggressiv og temperamentsfuld overfor hende og det gjorde hende bekymret og bange, hun var bange selvom hun ikke havde noget at frygte. Hun trådte tøvende et skridt tilbage og kiggede lidt på ham, han stoppede og sukkede.

"Jeg gør dig intet, jeg vil bare være sikker på du ikke er kommet til skade" sagde han så lidt blidere.

Det at han ikke råbte fik hende til at falde lidt til ro. Så kom det, han kunne jo ikke røre hende, han ville jeg flippe skråt, hun kiggede igen panisk på ham og måtte finde på noget så han ikke rørte ved hende.

"Jeg har det fint, jeg er ikke kommet til skade" sagde hun hurtigt med sin halvdybe men stadig kvindelige stemme.

Han stoppede så og nikkede.

"Skal du have et lift indtil byen? Der er mørkt her og der er langt at gå" sagde han med sin mandlige rolige stemme.

Hun trak på skulderene, hun vidste om det var sådan en god idé. Det var jo langt fra en god idé, men det med selskab lød lokkende, hun kunne jo altid tage tilbage bagefter. Hun nikkede da.

"Godt så hop ind"

Hun gik hen mod bilen. Han åbnede døren for hende, han virkede da som en gentleman syntes hun og satte sig ind i bilen, hun tænkte ikke videre over at hun sad i bilen, han lukkede døren efter hende og han gik ind fra den anden side og startede motoren og kørte så ind på broens midte igen og kørte så videre. Hun sad bare helt stille uden at sige noget, det hele var alligevel utroligt. Han rømmede sig nok mest over den pinlige stilhed.

"Nå mit navn er James, hvad med dig?" spurgte han mens hans fokus stadig var på vejen

"Jeg hedder Kokoro" sagde hun kort og lidt genert.

"Nå men hvad laver du herude i skoven så sent og helt alene" 

"Jeg er død" sagde hun med en død tone

Han begyndte at grine og troede vel at hun var sindsyg og stukket af for det nærliggende mentalinstitut. Selvfølgelig måtte det menes metaforisk. Hvilken anden måde kunne det forstås?. Så da vejen drejede derimod drejede han den derhen, men han troede vel hun heller ikke kunne læse, for hun opfangede godt hvad han havde gang i.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...