Ghost quest

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 maj 2013
  • Opdateret: 15 aug. 2013
  • Status: Færdig
Dette er historien om Kokoro, en pige med japansk og dansk afstamning som er død. Hun tror ikke der er nogen som kan se hende, men en dag er der rent faktisk en der kan. De to kommer ud på en længere rejse for at finde ud af hvor hun er begravet, men tingene er tilsyneladende ikke som de så ud til at være.

15Likes
19Kommentarer
918Visninger
AA

19. Hospitalet

Hun havde siddet hele natten ved sin krop, monitoren bippede regelmæssigt for at forsikre hendes hjerterytme var i orden. Hun havde siddet nærmest og mediteret til dens bippen. Hun sukkede et par gange, synet af hendes krop fik hende til at længdes at komme tilbage, men det var som om noget afholdte hende fra at gøre det. Hun åbnede øjnene og kiggede på sig selv, hun var så lille med slanger ind i munden og ting fastgjort til hendes hånd for at hun kunne få væske og tilsidst selvfølgelig monitoren der sad med nogle dimser på omkring hendes bryst der hvor hjertet sad. Hun havde bare lyst til at vågne og tage slangerne ud og stikke langt væk herfra, men hun kunne ikke.

Han var vågnet på kroen og havde fået noget at spise, han havde pakket sig sammen og var nu på vej imod sin bil, han var stadig forvirret, over sig selv og hende. Med et begyndte det at regne, det havde været gråt siden han var vågnet så regnen var ventet. Det var en let forårs regn, med en smule blæst. Han skyndte sig afsted og kom forbi hospitalet, stoppede op i regnen, mon han skulle sige farvel til hendes krop, bare for at skilles på en pænere måde med den, end med hendes sjæl? Han overvejede det kort men valgte så at gøre det. Han små løb ind i hospitalet og ind i tørvejr. Han stoppede op og kiggede sig omkring, han skulle lige huske hvilken stue hun var på. Han huskede det hurtigt. Gik roligt afsted, han havde jo ikke travlt. Han kom til stuen, kiggede rundt, der var ingen i nærheden og trådte så ind.

Hun hørte nogen nærme sig stuen og gik næsten i panik indtil hun kom i tanke om at ingen kunne se hende, og den der kunne havde forladt hende og hun ham. Hun sukkede og sad forsat på stolen ved sin krops side. Hun kiggede mod døren da den blev åbnet og så til sin overraskelse at det var James. Hun kiggede hurtigt væk, hun ville ikke ænse ham et blik. Han var ligeså overrasket som hende, da han så hende ved hendes krops side. Han overvejede kort om han skulle gå, for det her var lidt akavet. Han valgte så at blive og bare ignorere hende. Han gik hen til kroppen på den anden side af der hvor hun sad og tog hånden og kyssede den.

"Farvel Kokoro, men jeg har også et liv, ting jeg skal nå, jeg er ked af det, men vi er nødt til at skilles, nok forevigt" sagde han bare.

Kokoro var fyldt med tårer og var ved at tude, så slemt var det. Hun tillod sig dog ikke den frihed mens han var der. Han kiggede over på hendes sjæl og så hun græd, var det muligt? For en sjæl at græde uden et krop. han vidste ikke helt hvad han skulle sige eller gøre. Han rettede sig op, så lidt på kroppen og lidt på hendes sjæl, vendte så om og gik ud af døren og lukkede den efter sig, han stod lidt og lyttede til døren. Da han var ude og døren og væk, troede hun, begyndte hun at tude højlydt, det var jo kun ham der ville have kunne høre hende, men han var jo væk, troede hun.

Han stod udenfor døren og fik det rigtig dårligt, men var stadig forvirret over hende, og hvorfor hun græd, det gav ingen mening. Han forstod sig ikke på kvinder. Det gjorde dog stadig ondt indeni at høre hende græde så voldsomt, det var for smertefuldt. Han gik lydløst væk fra døren og så ned mod receptionen og videre ud i regnvejret, som virkede endnu mere gråt og tungt end før. Det var nok bare det humør han var i der fik regnen til at virke tungere og nærmest grædende end før. Himlen virkede dog også mørkere. Han sukkede og gik mod bilen.

Han røde skoda holde der stadig, den var ikke godt vedligeholdt, men han havde ikke råd til at vedligeholde den eller købe en ny, så han måtte jo nøjes. Den skulle jo også kun bruges på at komme fra A til B. Han låste op og satte sig ind på førersæddet og startede bilen, dens motor virkede stadig fint som den skulle, det var derfor han havde købt den som den var, fordi at indholdet var godt, det var jo ikke det udenpå. Han bakkede ud af parkeringen og kørte forbi hospitalet og videre ud af byen, det her havde været lidt af et eventyr og ingen ville tro ham hvis han fortalte det.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...